Sideordnet hæftelse, ydelse af yderligere kredit, ubevilget overtræk.
| Sagsnummer: | 192 /1992 |
| Dato: | 21-10-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Kaution - omfang
Kaution - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Sideordnet hæftelse, ydelse af yderligere kredit, ubevilget overtræk. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 7. juni 1990 ydede indklagedes Holstebro afdeling et lån på 265.000 kr. til klager A's søn, henholdsvis klager B's svigersøn. Af hovedstolen på 265.000 kr. var 137.808,85 kr. forhøjelse af et tidligere ydet lån. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 4.600 kr., første gang den 30. juni 1990. Ved kautionserklæringer af henholdsvis 14. juni og 10. juli 1990 kautionerede klager A og klager B begrænset for lånet. Klager A's kaution var ".... gældende for 50% af den til enhver tid værende restgæld for ovennævnte lån.", medens klager B's kaution tilsvarende var "... gældende for 30% af den til enhver tid værende restgæld for ovennævnte lån.". Begge kautionsdokumenter havde enslydende bestemmelse om, at der ikke kunne "ydes lånefaciliteter til debitor uden kautionistens samtykke.".
Baggrunden for etableringen af lånet på 265.000 kr. var, at debitor igennem længere tid havde haft overtræk på sin anfordringskonto og kassekredit hos indklagede. Provenuet af det nye lån anvendtes delvist til indfrielse af boliglån, en overtrukket kassekredit samt overtræk på en anfordringskontoen.
Ved skrivelse af 21. oktober 1991 rettede klager A gennem sin advokat henvendelse til indklagede og anførte, at det var konstateret, at indklagede havde bevilget debitor overtræk på 50.000 kr. på anfordringskontoen - pr. 30. september 1991 56.647 kr. - hvorfor klager A ønskede at blive løst fra sin kautionsforpligtelse. Klagerens advokat anførte, at klageren alene var forpligtet til at betale 50% af den aktuelle restgæld med fradrag af det af afdelingen ydede kreditmaksimum på 50.000 kr. I skrivelse af 23. oktober 1991 til klager A's advokat oplyste afdelingen, at restgælden på kautionslånet var 253.230,32 kr. Endvidere oplystes, at der ikke var bevilget debitor overtræk, men at overtrækket var opstået, da der ikke var indbetalt beløb til dækning af ydelsen på kautionslånet. Klagerens kautionsforpligtelse blev oplyst til 126.615 kr.
Den 24. oktober 1991 opsagde indklagede debitors engagement.
Ved skrivelse af 18. november 1991 til klager B anmodede afdelingen denne klager om at indbetale sin kautionsforpligtelse vedrørende kautionslånet, hvis restgæld oplystes til 256.243,78 kr., hvorefter klager B's forpligtelse udgjorde 76.872,90 kr.
Ved skrivelse af 25. november 1991 fremsendte klager A's advokat 130.695,68 kr., som udgjorde 126.615 kr. + rente til 27. november 1991.
Ved skrivelse af 27. november 1991 fra klager B's advokat (identisk med klager A's advokat) til indklagedes afdeling, anmodedes om oplysning om kautionslånets restgæld pr. dato.
Ved skrivelse af 5. februar 1992 fremsendte klager B's advokat til afdelingen 41.650,10 kr. svarende til kautionsbeløbet pr. 22. januar 1992 39.902 kr. med tillæg af rente til 6. februar 1992.
Ved skrivelse af 26. februar 1992 fra afdelingen til klagernes advokat henvistes til, at klagernes kaution ikke var rangordnet, men solidariske, hvorfor kautionen samlet var gældende for 80% af lånets restgæld pr. 18. november 1991, kr. 256.343,78. Afdelingen anmodede derfor om indbetaling af differencen på 35.222,80 kr. med tillæg af renter.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede på grund af misligholdelse af kautionsaftalen, hvorefter indklagede ikke kunne yde debitor lånefaciliteter uden klagernes samtykke, bør forpligtes til at tilbagebetale de af klagerne indbetalte beløb, subsidiært at indklagede tilpligtes at anerkende, at klager B alene er forpligtet til at betale 30% af lånets restgæld efter indbetalingen fra klager A.
Efter sagens indbringelse for Ankenævnet har indklagede meddelt, at man er indstillet på at reducere kautionslånets restgæld med et beløb svarende til et overtræk på 56.994 kr., således at klager A modtager 50% heraf med tillæg af renter. Klager A har gennem sin advokat tiltrådt dette forligsforslag.
For såvidt angår klager B's forhold, har indklagede nedsat dennes hæftelse til 30% af 199.249 kr. svarende til 59.774 kr., hvoraf er indbetalt 39.902 kr. Indklagede har herefter nedlagt påstand om frifindelse.
Klager B har til støtte for påstanden anført, at det af kautionserklæringen fremgår, at indklagede ikke måtte yde lånefaciliteter til debitor uden klagerens samtykke, hvilket indklagede imidlertid har gjort. Til støtte for den subsidiære påstand har klageren anført, at han har indbetalt 30% af restgælden. Hertil kommer, at klager A bad om at indfri sin forpligtelse på grund af indklagedes misligholdelse, førend indklagede opsagde lånet.
Indklagede har anført, at der har været tale om et ubevilget overtræk på debitors anfordringskonto som følge af, at debitor ikke indbetalte de månedlige beløb på 4.600 kr. til nedbringelse af lånet. Alligevel overførte afdelingen uafhængigt heraf løbende de aftalte ydelser til lånet, på hvis opsigelsestidspunkt der var et overtræk på anfordringskontoen på 56.994 kr. Havde afdelingen undladt at overføre de løbende ydelser til lånet, ville overtrækket på kontoen ikke være opstået. Uanset at debitors samlede økonomiske mellemværende med indklagede reelt ikke er blevet større i den omhandlede periode, er indklagede indstillet på at reducere restgælden, hvoraf kautionisternes forpligtelser beregnes med et beløb svarende til overtrækket. Herved stilles kautionisterne bedre, end debitors økonomi kunne begrunde. Det faktiske overtræk på kontoen bør ikke kunne begrunde en fuldstændig frigivelse af kautionisterne. Klager B's kautionsforpligtelse kan ikke betragtes som sekundær i forhold til klager A, men er sideordnet med denne, og klager B blev bedt om at indbetale sin forpligtelse, inden indklagede havde modtaget klager A's kautionsandel.
Ankenævnets bemærkninger:
Af de af indklagede anførte grunde tiltrædes det, at klager B ikke er frigjort for sin kautionsforpligtelse.
For såvidt angår klager B's subsidiære påstand tiltrædes det, at dennes kautionsforpligtelse må beregnes som 30% af kautionslånets restgæld inden indbetaling af klager A's kautionshæftelse, idet der ikke er aftalt nogen rangordning mellem kautionisternes hæftelse.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.