Afgørelse

Indsigelse mod långivning. Krav om opdeling og afvikling af fælles gæld m.v.

Indledning

Denne sag vedrører klagernes indsigelse mod Danske Banks långivning til dem og indsigelse mod manglende efterlevelse af aftale om opdeling og afvikling af fælles gæld m.v.

Sagens omstændigheder

Klagerne, K og M, blev kunder i Danske Bank i henholdsvis 2004 og 2005. I forbindelse hermed optog klagerne et boliglån på 403.000 kr. med pant i deres fælles ejendom. Klagerne har oplyst, at boliglånet blev anvendt til indfrielse af deres eksisterende bankgæld, og at M derudover var registreret i RKI med en yderligere gæld på ca. 200.000 kr.

I september 2006 optog klagerne et yderligere boliglån på 230.000 kr. hos Danske Bank. Banken har oplyst, at lånet blev ydet til dækning af et bevilget overtræk opstået i forbindelse med renovering af klagernes ejendom.

Ejendommen var derudover belånt med et realkreditlån på 1.140.000 kr.

I marts 2007 optog klagerne en boligkredit med et kreditmaksimum på 425.000 kr. til brug for en gennemgribende renovering af ejendommen. I juni 2007 blev kreditten forhøjet til 500.000 kr. til udløb i oktober 2007.

Efter renoveringen i oktober 2007 blev ejendommen vurderet af Realkredit Danmark med henblik på omlæggelse af gælden til banken til et realkreditlån. Vurderingen var ikke tilstrækkelig til, at gælden til banken kunne indfris ved optagelse af realkreditlån. Banken har oplyst, at man herefter indgik aftale med klagerne om, at boligkreditten først skulle afvikles fra den 1. oktober 2009, hvor K var færdiguddannet.

Den 8. marts 2008 optog M et lån hos en privat udlåner, U, på 220.000 kr. med K og en anden person som kautionister. Låneprovenuet blev anvendt til indfrielse af gælden, som M var registreret for i RKI. Lånet fra U skulle indfries den 10. juni 2008. Renten udgjorde 11,2 % p. a. Klagerne har anført, at låneoptagelsen og indfrielsen af M’s gæld skete efter bankens anbefaling, da M’s registrering i RKI ifølge banken var en hindring for optagelsen af et realkreditlån. Banken har bestridt dette.

I juli 2008 blev de to boliglån indfriet ved forhøjelse af boligkreditten til 1,3 mio. kr. til udløb i oktober 2009, og mod pant i ejendommen. Banken har oplyst, at indfrielsen af boliglånene var begrundet i, at klagerne ikke længere havde mulighed for at afdrage på lånene på grund af deres økonomiske situation.

Klagerne gik fra hinanden i august 2008, og ejendommen blev sat til salg til 2.045.000 kr.

Den 29. oktober 2009 underskrev klagerne en ny kontrakt vedrørende boligkreditten med et kreditmaksimum på 1.306.493,88 kr. til udløb den 1. juni 2010. Renten var variabel, for tiden 7,35 % p.a.

I foråret 2010 blev ejendommen solgt for 1.850.000 kr.

På møde den 12. marts 2010 indgik klagerne og banken en aftale om klagernes gæld. I brev af 12. marts 2010 anførte banken følgende:

"… Som aftalt på vores møde 12. Marts 2010:

…

Boligkredit …: fremtidig rente pt 4 % p.a., hvilket giver en månedlig indbetaling 4.355,00 kr. første gang den 30/4-2010 … Revurdering 30/6-2010 og indfries ved salg af [klagernes ejendom]. …

Når salg af [klagernes ejendom] er tilendebragt og bestående gæld til RD ca. tkr. 1140 og Danske Bank ca. tkr. 1306 er indfriet skal gæld til [U] oplyst dd ca. 290 med følgende tilføjelse:

[M] kontakter [U] for oplysning/skriftlig hvilket beløb der kontant skal betales – når Danske Bank … modtager dette med anvisning fra [klagerne], vil der tilgå et brev fra Danske Bank til [U] med accept om betaling.

Ved den endelig opgørelse af gæld til deling mellem [K og M] skal der tilføjes, at gæld til [M] skal være kr. 64.000,00 større end [K] …

Førnævnte deling af restgæld vil ikke være med krydskaution af [klagerne] men med nye kautionister.

Renteniveau som nuværende pt 4 % p.a. - dette tages op til revurdering 1 gang årligt mod indhentning af årsopgørelse / lønsedler og budget. …"

Banken bekræftede endvidere, at der var indsat 7.990 kr. i rentegodtgørelse på boligkreditten for tiden fra den 1. januar 2010 til den 12. marts 2010.

Den 31. august 2010 blev boligkreditten delvist indfriet med provenuet fra salget af ejendommen, hvorefter restgælden på boligkreditten udgjorde ca. 738.000 kr.

Ved brev af 15. december 2010 stillede U krav om, at gælden på i alt 314.233 kr. skulle afvikles med en månedlig ydelse på 6.000 kr. fra den 1. januar 2011.

Klagerne har oplyst, at ejendomshandlen blev endeligt afregnet den 21. december 2010.

Klagerne har anført, at banken kontaktede dem telefonisk den 27. januar 2011 og oplyste, at banken ikke ville indfri gælden til U, men at klagerne kunne få afdragsfrihed i fire år på boligkreditten.

I brev af 28. januar 2011 anførte banken bl.a., at klagernes gæld i henhold til boligkreditten kunne opdeles mod krydskaution, at afviklingen af gælden kunne udskydes i maksimalt to år, indtil gælden til U var afviklet, og at banken snarest ville tage stilling til klagernes anmodning om bankens overtagelse af gælden til U.

Den 31. januar 2011 rejste klagerne indsigelse mod bankens rådgivning og anførte, at banken ikke havde efterlevet aftalen indgået den 12. marts 2010.

Ved breve af 16. februar 2011 og 1. marts 2011 stillede banken forslag om klagernes afvikling af gælden. Banken foreslog bl.a., at gælden til U blev indfriet via en forhøjelse af boligkreditten, at boligkreditten kunne deles mellem klagerne mod krydskaution eller kaution fra tredjemand, som kunne accepteres af banken, at de tilskrevne renter blev korrigeret i overensstemmelse med den aftalte rentesats på 4 % p.a. med virkning fra den 12. marts 2010, og at den opdelte boligkredit skulle afvikles over 9½ år.

I e-mail af 14. marts 2011 bekræftede banken, at renteændringen på boligkreditten til 4 % p.a. var iværksat med virkning fra den 12. marts 2010.

Parternes påstande

Den 18. marts 2011 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet. Klagernes påstand forstås således, at Danske Bank skal indfri klagernes gæld på 220.000 kr. til U, opdele klagernes gæld i henhold til boligkreditten i to separate lån uden kaution, frafalde renter på boligkreditten og indgå aftale om afvikling af gælden.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har bl.a. anført, at bankens rådgivning i forbindelse med långivningen til renoveringen var mangelfuld og utilstrækkelig. Som følge heraf sidder de nu med en meget stor gæld. Banken burde ikke have ydet lånet på 500.000 kr. til renovering af ejendommen henset til, at M var registreret i RKI. Banken burde derfor have vidst, at de ikke kunne få et realkreditlån til brug for renoveringen.

M optog lånet hos U og indfriede sin gæld registreret i RKI efter bankens anbefaling. Banken lovede, at de efter indfrielsen af gælden kunne få omlagt deres samlede gæld til et realkreditlån. Dette viste sig ikke at være muligt. Banken burde ikke have rådet dem til at optage lånet hos U uden på forhånd at have sikret sig, at realkreditlånet kunne forhøjes.

Banken indgik de efterfølgende aftaler om afvikling af gælden, da banken var klar over, at den store gæld bl.a. var bankens skyld. Banken har ikke overholdt aftalerne.

Mødet den 12. marts 2010 blev holdt efter salget af ejendommen. På mødet bekræftede banken, at gælden til banken kunne opdeles, at gælden til U ville blive indfriet inden opdelingen, og at banken ville tage kontakt til U. Banken bekræftede endvidere, at de ikke skulle krydskautionere for hinanden, og at renten ville blive maksimalt 4 % p.a.

Den 27. januar 2011 kontaktede banken dem telefonisk og oplyste, at banken ikke ville indfri gælden til U. Banken tilbød, at de kunne få afdragsfrihed i fire år, så de til den tid kunne betale gælden, og at de ikke skulle krydskautionere.

Heller ikke denne aftale blev overholdt af banken. I brev af 28. januar 2011 meddelte banken, at de kun kunne få to års afdragsfrihed, at gælden ikke kunne opdeles uden krydskaution, og at bankens overtagelse af gælden til U stadig var under ekspedition.

Danske Bank har bl.a. anført, at banken har levet op til de aftaler, som blev indgået med klagerne den 12. marts 2010. Banken har tilbudt at indfri klagernes gæld til U. Banken har tilbudt at opsplitte klagernes fælles gæld i henhold til boligkreditten inklusiv indfrielsesbeløbet til U i to separate lån mod krydskaution eller kaution fra tredjemand, såfremt banken efter en særskilt vurdering kan godkende kautionisterne. Banken har nedsat renten på boligkreditten til 4 % p.a. og har foreslået forskellige modeller til afvikling af gælden.

Parterne har ikke indgået aftale om nedsættelse af renten til 0 % p.a. eller om opdeling af boligkreditten i to separate lån uden kaution. Det har under hele forløbet været en betingelse for bankens tilsagn om opdeling af gælden, at K og M kautionerede for hinanden. I brevet af 12. marts 2010 gav banken tilsagn om, at opdelingen af gælden kunne ske mod kaution fra nye kautionister, der kunne godkendes af banken, i stedet for mod indbyrdes krydskaution.

Banken anbefalede ikke klagerne at optage lån hos U og gav ikke tilsagn om at indfri lånet pr. 10. juni 2008. Banken er ikke part i låneaftalen med U og har ikke haft indflydelse på lånevilkårene.

Bankens rådgivning var forsvarlig ud fra de daværende forudsætninger. Banken har løbende udarbejdet økonomiberegninger for klagerne, både i forbindelse med bevilling af lån og kredit til brug for renovering af ejendommen og i forbindelse med samlivsophøret, i forsøg på at hjælpe klagerne økonomisk.

Banken kan ikke imødekomme klagerne yderligere.

Klagerne hæfter for gælden.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at Danske Bank begik fejl eller forsømmelser ved rådgivning af klagerne i forbindelse klagernes optagelse af boligkreditten til brug for renoveringen af ejendommen. I overensstemmelse med bankens oplysninger lægges det til grund, at den manglende mulighed for supplerende realkreditbelåning efter renoveringen skyldtes realkreditinstituttets vurdering af ejendommen.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken begik fejl eller forsømmelser i forbindelse med M’s optagelse af lånet hos U, eller at banken anbefalede M at optage lånet hos U.

Ankenævnet bemærker, at banken i brev af 16. februar 2011 tilbød at indfri gælden til U, og at opdele klagernes fælles gæld i henhold til boligkreditten inklusiv indfrielsesbeløbet til U i to separate lån mod krydskaution eller kaution fra godkendt tredjemand.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at Danske Bank på noget tidspunkt har givet klagerne tilsagn om opdeling af boligkreditten i to separate lån uden kaution.

Ankenævnet bemærker, at banken har nedsat renten på boligkreditten til 4 % p.a. med virkning fra den 12. marts 2010. Ankenævnet finder ikke, at klagerne har krav på yderligere kompensation.

Ankenævnet kan ikke pålægge banken at acceptere en bestemt afvikling af gælden.

Ankenævnets afgørelse