Afgørelse

Spørgsmål om ansvar i forbindelse med omlægning af obligations- og aktiebaserede investeringsforeningsbeviser til skibskreditobligationer.

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med, at klagerens investering i investeringsforeningsbeviser baseret på obligationer og aktier blev omlagt til skibskreditobligationer.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er pensionist, fik i 1999 udbetalt en forsikringssum i forbindelse med sin mands død. Efter anbefaling fra indklagede blev beløbet investeret i nominelt 521.000 kr. 4% Danmarks Skibskreditfond 2009 obligationer til en kursværdi på 449.102 kr.

Den 5. marts 2001 gennemførte indklagede klagerens salg af obligationerne, som nu havde en kursværdi på 468.509 kr.

Den 29. maj 2001 købte klageren via et andet pengeinstitut 3.138 stk. investeringsforeningsbeviser i Jyske Invest Obligationer og Aktier til en kursværdi på 467.562 kr.

Den 14. juli 2001 solgte klageren investeringsforeningsbeviserne. Kursværdien var 433.829 kr.

Den 27. juli 2001 gennemførte indklagede klagerens køb af nominelt 473.650 kr. 4% Danmarks Skibskreditfond 2009 obligationer til en kursværdi på 425.693 kr.

I begyndelsen af 2002 rettede klageren henvendelse til indklagede om omlægningen i sommeren 2001 fra investeringsforeningsbeviser til skibskreditobligationer, som efter klagerens opfattelse havde været ufordelagtig.

Den 11. april 2002 solgte klageren obligationerne. Kursværdien var 426.665 kr.

Parternes påstande.

Den 27. marts 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at dække hendes tab som følge af salget af investeringsforeningsbeviserne.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede i sommeren 2001 rådede hende til at sælge investeringsforeningsbeviserne og i stedet købe skibskreditobligationer. Omlægningen blev gennemført på baggrund af denne rådgivning, som hun stolede på.

Efterfølgende faldt obligationerne i værdi, hvorimod værdien af investeringsforeningsbeviserne steg.

Investeringsforeningsbeviserne var en væsentlig bedre investering end skibskreditobligationerne. Hun ville have opnået et væsentligt større afkast, såfremt omlægningen ikke havde fundet sted.

Skibskreditobligationerne giver højst et afkast på 5%. Investeringsforeningsbeviserne blev valgt, fordi de over en periode på 4 år havde givet et gennemsnitligt udbytte på 16%. I eksempelvis april 2002 ville investeringsforeningsbeviserne have givet et afkast på 11,25 kr. pr. stk. svarende til 35.426,25 kr.

Investeringsforeningsbeviserne var en lige så sikker investering som investering i skibskreditobligationer.

Indklagede har anført, at klageren i 1999 ønskede at investere uden risiko for tab af kapitalen men med stabilt afkast således, at hun et par gange om året kunne få udbetalt udbytte til brug for køb af julegaver og rejser, idet hendes pension i øvrigt var tilstrækkelig til daglige fornødenheder. På denne baggrund anbefalede man klageren at købe skibskreditobligationerne, der udbetaler udbytte to gange årligt i juni og december. Klageren var tilfreds med investeringen, indtil hun i marts 2001 efter anbefaling fra sin ven valgte at sælge obligationerne og i stedet købe investeringsforeningsbeviser.

I juli 2001 vendte klageren imidlertid tilbage til indklagede med anmodning om retablering af sin oprindelige investering, idet hun havde fortrudt den mere risikobetonede investering i investeringsforeningsbeviser. Dette var baggrunden for den omlægning, der skete i juli 2001. Klageren tog således selv initiativ til at sælge investeringsforeningsbeviserne.

Pr. den 5. april 2002 var kursværdien på de oprindeligt indkøbte skibskreditobligationer 472.287 kr., mens kursværdien pr. samme dato for de senere indkøbte investeringsforeningsbeviser var 416.726 kr. Renterne for 2001 var for skibskreditobligationerne 20.840 kr. og for investeringsforeningsbeviserne 26.673 kr.

Klageren har ikke lidt tab ved at følge indklagedes oprindelige anbefaling om køb af skibskreditobligationer.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Der er ikke grundlag for at kritisere indklagedes oprindelige anbefaling til klageren om at investere midlerne i obligationer i Danmarks Skibskreditfond. Det må efter det oplyste lægges til grund, at det var klageren selv, der tog initiativ til omlægningen i foråret 2001 investeringsforeningsbeviser i Jyske Invest Obligationer og Aktier, og det ligeledes var klageren selv, som tog initiativ til omlægningen i juli 2000, hvor investeringsforeningsbeviserne blev solgt, og der igen blev købt obligationer i Danmarks Skibskreditfond. Der er ingen holdepunkter for at antage, at der i forbindelse med disse omlægninger er begået fejl af indklagedes medarbejder.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.