Udlægskonto, deponeringskonto.
| Sagsnummer: | 463 /1990 |
| Dato: | 17-06-1991 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Niels Busk, Peter Møgelvang-Hansen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Fejlekspedition - ejendomshandel
|
| Ledetekst: | Udlægskonto, deponeringskonto. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I september 1984 købte klageren en ejendom i Munkerup. Klageren aftalte efterfølgende med indklagedes Espergærde afdeling, at et i slutsedlen anført sælgerpantebrev skulle indfries, og at indfrielsesbeløbet tillige med den kontante udbetaling skulle deponeres i sælgers bank. Den samlede deponering udgjorde 128.103,74 kr. Beløbet finansieredes ved, at afdelingen ydede klageren et boliglån (00196) på 100.000 kr., og til sikkerhed herfor håndpantsatte klageren et ejerpantebrev på 110.000 kr. i ejendommen i Munkerup. Endvidere etableredes en udlægskonto (40246), hvorpå der blev hævet 28.103,74 kr. Derudover hævedes på denne udlægskonto den 19. december 1984 9.186 kr. til dækning af skødestempel, hvorefter der i alt var hævet 37.284,75 kr. Afdelingen modtog den 21. januar 1985 refusionssaldo på 7.258,22 kr., som indsattes på klagerens plankonto.
Samtidig solgte klageren sin ejendom i Hornbæk, og i denne forbindelse oprettedes i afdelingen en deponeringskonto (05745). Efter gennemførslen af denne handel udgjorde deponeringskontoens saldo pr. 3. april 1985 78.643,52 kr., (positiv) og udlægskontoen udgjorde efter tilskrivning af renter den 3. april 1985 39.368,12 kr. (negativ).
Ved en forglemmelse udlignedes saldoen på udlægskontoen (40246) ikke med saldoen på deponeringskontoen (05745). I stedet overførtes saldoen på deponeringskontoen 78.643 kr. til klagerens plankonto.
I december 1985 solgte klageren ejendommen i Munkerup og købte en ejendom i Helsingør. I forbindelse med købet af ejendommen i Helsingør oprettedes en udlægskonto (42798).
Efter at afdelingen i foråret 1986 var blevet opmærksom på, at udlægskontoen (40246) vedrørende købet af Munkerup ejendommen i 1984 ikke var blevet indfriet, hævedes hertil den 6. marts 1986 46.968,25 kr. på den nye udlægskonto (42798), hvilket udgjorde saldoen pr. 3. april 1985 samt renter 7.600,13 kr. Den 26. marts 1986 aflystes ejerpantebrevet på 110.000 kr. i ejendommen i Munkerup, og det aftaltes, at det boliglån (00196), for hvilket ejerpantebrevet var stillet til sikkerhed, skulle afløses af et pantebrevslån (00784) sikret ved et direkte pantebrev i Helsingør ejendommen. Provenuet af pantebrevslånet blev den 2. maj 1986 indsat på udlægskontoen (42798). Boliglånet (00196) blev imidlertid ikke indfriet i denne anledning, og den 5. september 1986 ydede afdelingen klageren et gældsbrevslån (33731) på 127.857,96 kr. til indfrielse af boliglånet. Lånet etableredes ved sammenlægning med et eksisterende billån. Det var i gældsbrevet anført, at lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.000 kr. første gang den 1. oktober 1986, og at gælden fra afregningsdagen skulle forrentes med den af indklagede til enhver tid fastsatte rente og provision for tiden 13,5% p.a. I gældsbrevet var stempel endvidere anført til 0,00 kr.
Omkring 1. august 1988 rettede klageren henvendelse til indklagede og meddelte, at han mente, der var sket fejl i forbindelse med omlægningen af hans engagement hos indklagede. I august 1990 overgav indklagede sit restkrav ifølge gældsbrev (33731) i alt 104.260,88 kr. til inkasso.
Efter at have brevvekslet yderligere med indklagede har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede godtgør det tab, han har lidt som følge af indklagedes fejlekspedition i forbindelse med omlægningen af klagerens engagement i alt 117.539 kr. Beløbet udgør 43 ydelser a 2.000 kr. på gældsbrev nr. 33731 i alt 86.000 kr., renter for termin pr. 11. juni 1986 3.017 kr., renter plus renters rente vedrørende udlægskonto for 40246 samt ekstra afdrag ved salg af en ejendom, klageren senere har erhvervet, 10.069 kr., i alt 117.539 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at en medarbejder i afdelingen den 10. marts 1986 henvendte sig på klagerens bopæl og oplyste, at indklagedes revision var blevet opmærksom på, at udlægskonto (40246) ikke var indfriet. Klageren protesterede mod, at beløbet blev hævet på udlægskontoen (42798), ligesom klageren protesterede mod, at renter 7.600,13 kr., der var påløbet udlægskontoen i perioden 3. april 1985 - 6. marts 1986, tillige blev hævet på udlægskontoen. Den 1. september 1986 henvendte samme medarbejder sig påny privat hos klageren og oplyste, at han ved en forglemmelse havde undladt at indfri boliglån (00196) i forbindelse med oprettelsen af pantebrevslånet. Medarbejderen tilbød derfor klageren en favorabel afvikling af boliglånet, idet indklagede ville yde klageren et rentefrit pantebrevslån. Da klageren mødte op i afdelingen den 5. september 1986 med henblik på at underskrive dette lån, fremlagde medarbejderen, hvad han kaldte et udkast til et gældsbrev, hvorpå var anført en rentesats. Da klageren protesterede herover, fik han oplyst, at dette var en foreløbig ordning, da medarbejderen på grund af travlhed ikke havde fået oprettet det korrekte gældsbrev. Da det fremlagte gældsbrev ikke lignede de standardgældsbreve, klageren tidligere havde underskrevet, og da gældsbrevet var stempelfrit accepterede klageren denne forklaring og underskrev gældsbrevet. Da klageren senere fik tilsendt kopi af gældsbrevet var der med anden maskinskrift anført "Stempelfrit - afløser tidligere gældsbrev". Klageren har over for Ankenævnet fremlagt kopi af samme gældsbrev uden denne tilføjelse, som klageren modtog i forbindelse med underskrivelsen. På baggrund heraf finder klageren, at indklagede ikke er berettiget til at forrente lånet ydet den 5. september 1986.
Indklagede har anført, at man efter at have afregnet pantebrevslån (00784) den 2. maj 1986 over klagerens udlægskonto forsøgte at få kontakt med klageren med henblik på at aftale det videre forløb af engagementet, herunder boliglånet. Efter nærmere aftale med klageren blev man enige om, at boliglånet skulle sammenlægges med det eksisterende billån i et nyt lån (33731) for derigennem at opnå en lav ydelse pr. måned samt en lang løbetid. Indklagede anvendte førhen fortrykte gældsbrevsblanketter, men i forbindelse med en rationalisering gik man over til at udskrive gældsbreve på EDB, hvilket er årsag til, at det af klageren den 5. september 1986 underskrevne gældsbrev ikke har samme udseende som de tidligere af klageren underskrevne gældsbreve. Omstændighederne omkring påtegningen på gældsbrevet om stempelfrihed har afdelingen ikke klar erindring om, men indklagede bestrider, at der i forbindelse med sagsbehandlingen skulle være udøvet dokumentfalsk, og at man for vindings skyld skulle have søgt at føre klageren bag lyset. Indklagede har aldrig tilbudt klageren, at lån (33731) skulle være rentefrit. En sådan aftale ville være usædvanlig og er heller ikke dokumenteret af klageren. I den konkrete sag ville en sådan aftale være overordentlig usædvanlig, idet det omhandlede lån blot er en videreførelse af to allerede eksisterende lån. Klageren har i forbindelse med etableringen af lånet fået alle relevante oplysninger og har været fuldt klar over indholdet af forpligtelsen. Der er ikke etableret nogen ny forpligtelse, men blot et videreførelse af en allerede eksisterende låneforpligtelse, der er blevet forrentet på sædvanlig vis.
For så vidt angår udlægskonto (40246) er alle udbetalinger på denne udlægskonto kommet klageren til gode i forbindelse med ejendomshandelen, og indeståendet på deponeringskontoen blev ifølge aftale med klageren overført til hans plankonto og er således også kommet ham til gode. Klageren har derfor ikke lidt noget tab i forbindelse med de af indklagede foretagne posteringer.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede har i forbindelse med opgørelsen af deponeringskontoen (05745) og udlægskontoen (40246) i april 1985 begået en fejl, og indklagede findes derfor at burde godtgøre klageren det tab, denne har lidt ved, at udlægskontoen i perioden fra 3. april 1985 til 6. marts 1986 er forrentet med udlånsrente, medens deponeringskontoens saldo overførtes til klagerens plankonto.
Med hensyn til lånet ydet klageren den 5. september 1986 findes det ikke godtgjort, at indklagede - på grund af indklagedes fejl - skulle have givet klageren tilsagn om, at lånet skulle være rentefrit. For så vidt angår det af klageren om stempelpåtegningen af gældsbrevet af 5. september 1986 (33731) anførte bemærkes det, at der i denne forbindelse med rette blev overført stempel fra det samtidigt indfriede boliglån (00196).
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger godtgøre klageren rentedifferencen af beløbet 37.284,75 kr. mellem udlægskontoen (40246) og plankontoen i perioden 3. april 1985 til 6. marts 1986. Klagen tages ikke i øvrigt til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.