Afgørelse

Spørgsmål om mangelfuld rådgivning om størrelsen af provenuet af en låneomlægning og muligheden for kurssikring af et lån, der skulle indfries.

Indledning

Denne sag vedrører, om Spar Nord Bank i januar 2014 ydede mangelfuld rådgivning om størrelsen af provenuet af en låneomlægning og muligheden for kurssikring af et lån, der skulle indfries.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i et andet pengeinstitut og overvejede et bankskifte til Spar Nord Bank. Klageren ønskede i den forbindelse en omprioritering af sin lejlighed, hvor hans eksisterende realkreditlån og boliglån blev indfriet og erstattet af to nye realkreditlån i Totalkredit.

På det første møde i Spar Nord Bank den 29. november 2013 blev bankskiftet og generelle finansieringsmuligheder drøftet.

Herefter blev der indhentet en vurdering af klagerens lejlighed hos Totalkredit. Resultatet af vurderingen var, at både klagerens realkreditlån og boliglån i hans daværende pengeinstitut kunne rummes inden for realkreditbelåning i Totalkredit.

Banken har anført, at flere forskellige finansieringsmuligheder og kombinationsmuligheder vedrørende realkreditlån blev drøftet og gennemgået med klageren på et møde i banken den 27. december 2013. Banken gennemgik blandt andet to udskrifter af ”Vejledende beregning på omlægning af lån med beløb til udbetaling” med klageren. Den ene vejledende beregning var med en lånesammensætning i form af grundlån som F1-rentetilpasningslån, 30 år, med afdragsfrihed og toplån som F5-rentetilpasningslån, 10 år. Beregningen viste et beløb til udbetaling på 48.367 kr. Den anden vejledende beregning var med en lånesammensætning i form af grundlån som 2 %, 10 år. Beregningen viste et beløb til udbetaling på 47.809 kr.

På et nyt møde i banken den 15. januar 2014 valgte klageren lånesammensætningen i form af grundlån som afdragsfrit F1-rentetilpasningslån, 30 år med en hovedstol på 817.000 kr. og toplån som fastforrentet obligationslån, 2 %, 10 år med en hovedstol på 275.000 kr. Sammen med lånetilbuddene fik klageren en ny beregning af låneprovenuet dateret den 13. januar 2014, der viste et beløb til udbetaling på 242.328 kr. I beregningen var det forudsat, at obligationslånet i Totalkredit blev udbetalt til kurs 99,20, og at klagerens eksisterende realkreditlån med en hovedstol på 852.000 kr. blev indfriet med obligationer til kurs 97,40.

Banken har anført, at der i denne beregning ikke var taget højde for indfrielsen af klagerens boliglån i hans daværende pengeinstitut. Når der blev taget højde for indfrielsen af boliglånet, udgjorde provenuet 47.080,77 kr.

Klageren underskrev på mødet de nødvendige dokumenter til brug for strakshjemtagelse af de nye lån og straksindfrielse af hans eksisterende realkreditlån og boliglån i hans daværende pengeinstitut. Han underskrev også god skik boligrådgivningsskemaer både for det nye F1-rentetilpasningslån på 817.000 kr. og for det nye obligationslån på 275.000 kr. Af begge skemaer benævnt ”Dokumentation for rådgivning om lån med sikkerhed i fast ejendom” fremgår følgende:

”…

Kurssikring

Vi er blevet rådgivet om muligheden for kurssikringen i forbindelse med hjemtagelse af lån. Vi er ligeledes blevet rådgivet om muligheden for kurssikring i forbindelse med indfrielse af lån.

…”

Obligationslånet på 275.000 kr. i Totalkredit blev udbetalt den 21. januar 2014. Kursen på obligationerne blev ifølge det oplyste fastlåst den 16. januar 2014 til kurs 99,60 som et led i bankens standardmæssige ekspedition af låneomlægningen. F1-rentetilpasningslånet på 817.000 kr. blev udbetalt den 22. januar 2014. Klagerens eksisterende realkreditlån blev indfriet pr. den 24. januar 2014 ved indlevering af obligationer købt til kurs 98,45. I forbindelse med indfrielsen betalte klageren endvidere terminsydelse for januar 2014 på 3.057,26 og fik en rentegodtgørelse på 2.567,83 kr. Klagerens boliglån i hans daværende pengeinstitut blev indfriet den 27. januar 2014.

Den 14. februar 2014 blev der på klagerens kontonummer -205 i banken indsat et provenu fra låneomlægningen på 36.658,84 kr.

I mail af 3. februar 2014 rettede klageren henvendelse til banken vedrørende størrelsen af provenuet i sagen. I en mail af samme dag afviste banken, at den havde begået fejl i sagen.

Parternes påstande

Den 21. februar 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank som følge af fejlagtig rådgivning og vejledning skal yde ham en kompensation på 7.500 kr.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han skiftede bank på grund af en højere kreditvurdering af hans lejlighed samt med et løfte fra Spar Nord Bank om et provenu fra låneomlægningen på 49.000 kr.

På mødet den 15. januar 2014 oplyste banken, at provenuet på grund af eventuelle kursudsving måtte forventes at kunne svinge med +/- 5.000 kr. Han underskrev og accepterede en usikkerhed på 5.000 kr., det vil sige et fald til 44.000 kr. i provenu.

Han blev hverken rådgivet om muligheden for kurssikring eller om, hvad en eventuel kurssikring ville koste.

Efter den 15. januar 2014 ændrede banken estimatet på +/- 5.000 kr. til 5.000 kr. – 15.000 kr. Han finder, at det er mangelfuld rådgivning at estimere 200 % ved siden af.

Hans faktiske låneprovenu blev ca. 36.500 kr. Banken har efter hans opfattelse pådraget sig et rådgivningsansvar, som beløber sig til en minimumgodtgørelse af mankoen fra 36.500 kr. til 44.000 kr., det vil sige 7.500 kr.

Provenuet fra låneomlægningen skulle have været anvendt til indfrielse af hans billån uden yderligere låneoptagelse.

Spar Nord Bank har anført, at den på mødet den 27. december 2013 alene gennemgik nogle vejledende beregninger med klageren, jf. overskriften på beregningerne.

Beregningen af låneprovenuet dateret den 13. januar 2014, som klageren fik udleveret på mødet den 15. januar 2014, var ligeledes vejledende og baseret på de kurser, som var angivet i beregningen, jf. oplysningerne i beregningen og i lånetilbuddene for de nye lån.

Banken garanterede ikke klageren et låneprovenu på +/- 5.000 kr. i forhold til beregningen dateret den 13. januar 2014. Banken oplyste, at der var tale om et estimat/en cirka angivelse. Heri lå, at der var tale om et skøn, og at låneprovenuet på grund af eventuelle kursudsving kunne variere mere end plus/minus 5.000 kr.

Det fremgår ligeledes af klagen til Ankenævnet med de tilhørende bilag, at klageren var bekendt med, at låneprovenuet kunne variere på grund af kursudsving.

Klageren blev rådgivet om muligheden for kurssikring såvel i forbindelse med hjemtagelse af de nye lån, som i forbindelse med indfrielse af hans eksisterende lån, hvilket klageren også skrev under på i god skik boligrådgivningsskemaerne. Klageren oplyste, at han ikke var interesseret i at betale for kurssikring, hvorfor banken ikke beregnede den konkrete pris for kurssikring.

Klagerens eksisterede realkreditlån blev indfriet den 24. januar 2014 efter udbetaling af de to nye lån i Totalkredit henholdsvis den 21. januar og den 22. januar 2014, det vil sige inden for bankens normale ekspeditionstid.

Klagerens faktiske låneprovenu udgjorde 36.658,84 kr. med tillæg af rentegodtgørelse på 2.567,83 kr. i forbindelse med indfrielse af klagerens eksisterende realkreditlån, i alt 39.226,67 kr. Årsagen til, at det faktiske låneprovenu blev mindre end det låneprovenu, der fremgik af den vejledende beregning af 13. januar 2014, var en stigning i obligationskurserne efter den 15. januar 2014. Indfrielsen af det eksisterende realkreditlån blev derfor dyrere end formodet.

Differencen udgjorde således 47.080,77 kr. minus 39.226,67 kr., det vil sige 7.854,10 kr. eller 2.854,10 kr. mindre end bankens estimat over låneprovenuet.

Ankenævnets bemærkninger

I forbindelse med et bankskifte til Spar Nord Bank foretog klageren i januar 2014 en låneomlægning, hvor hans eksisterende realkreditlån og boliglån blev indfriet og erstattet af to nye realkreditlån i Totalkredit. Forinden klagerens underskrift af lånetilbuddene med videre den 15. januar 2014 oplyste banken, at provenuet fra låneomlægningen kunne variere på grund af eventuelle kursudsving, og at den skønnede, at låneprovenuet kunne svinge med +/- 5.000 kr.

Det må lægges til grund, at der ikke skete fejl ved udarbejdelsen af beregningen dateret den 13. januar 2014. Det må således lægges til grund, at provenuet efter indfrielse af klagerens boliglån i hans daværende pengeinstitut ville være blevet ca. 47.000 kr., hvis låneomlægningen var blevet gennemført til de i beregningen anførte kurser.

Det må endvidere lægges til grund, at det faktiske låneprovenu udgjorde 36.658,84 kr. med tillæg af rentegodtgørelsen på 2.567,83 kr., i alt 39.226,67 kr. Endvidere er der i forbindelse med indfrielse af klagerens eksisterende realkreditlån betalt terminsydelse for januar måned 2014 på 3.057,26 kr. Forskellen mellem det beregnede provenu og det faktiske provenu skyldtes en stigning i obligationskurserne efter den 15. januar 2014, hvilket gjorde indfrielsen af klagerens eksisterende lån dyrere end formodet.

Ankenævnet finder efter det foreliggende, at det ligeledes må lægges til grund, at klageren på mødet den 15. januar 2014 blev rådgivet om muligheden for kurssikring såvel i forbindelse med hjemtagelse af de nye lån, som i forbindelse med indfrielse af hans eksisterende lån, hvilket klageren også skrev under på i god skik boligrådgivningsskemaerne.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken i forbindelse med drøftelsen om et muligt kursudsving gav klageren en garanti for, at provenuet ikke kunne svinge mere end +/- 5.000 kr., hvis der ikke blev foretaget kurssikring.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.