Opgørelse af klagerens gæld til indklagede. Udlæg. Modregning.
| Sagsnummer: | 166/1998 |
| Dato: | 29-01-1999 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Lisbeth Baastrup, Ole Just, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen |
| Klageemne: |
Inkasso - forbehold for ikke automatisk tilskrevne renter
Inkasso - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Opgørelse af klagerens gæld til indklagede. Udlæg. Modregning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører opgørelsen af klagerens gæld til indklagede og indklagedes modregning i forbindelse med klagerens ejendomshandel.
">Sagens omstændigheder.Den 7. juli 1988 underskrev klageren som meddebitor et gældsbrev til indklagedes daværende Østre afdeling på 162.000 kr. vedrørende et billån til sin daværende ven. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 3.300 kr.
Fra og med juli 1992, hvor lånets restgæld var 95.167 kr., rykkede indklagede vennen for afviklingen af lånet.
Ved skrivelse af 28. december 1992 meddelte indklagede klageren, at lånet den 14. december 1992 på grund af restance var opsagt og overgivet til indklagedes inkassoafdeling. Klageren blev opfordret til at rette henvendelse om afvikling af gælden, som pr. 14. december 1992 blev opgjort til 99.159 kr. "hvortil kommer renter og eventuelle omkostninger til betalingsdagen".
Ved skrivelse af 8. marts 1993 meddelte indklagede klageren, at vennens bil var solgt, og at salgsprovenuet på 46.250 kr. var krediteret inkassokontoen. Restgælden blev opgjort til 57.275 kr. inkl. renter.
Indklagede har oplyst, at man efterfølgende via fogedretten forgæves forsøgte at inddrive restgælden hos vennen.
På baggrund af en henvendelse fra indklagede i juli 1994, hvor gælden inkl. renter blev opgjort til 74.564 kr., indbetalte klageren i perioden 14. september 1994 - 17. marts 1995 3.200 kr. Ved skrivelser af 21. april og 26. maj 1995 rykkede indklagede klageren for yderligere afvikling.
Ved skrivelse af 29. april 1996 opfordrede indklagede klageren til at afvikle gælden på 74.564 kr. med tillæg af renter fra den 7. juli 1994.
I en rykkerskivelse af 9. januar 1997 til klageren anførte indklagede bl.a:
"Gælden er senest opgjort til 50.689,23 kr., hvortil kommer renter fra seneste rentetilskrivning og omkostninger til betalingsdagen."
Ved skrivelse af 18. februar 1997 rykkede indklagede klageren for afvikling af gælden "pr. dato 50.689,23. Hertil kommer renter at regne fra 14. februar 1992 og til betalingsdagen, samt omkostninger." Ifølge indklagede var rentedatoen den 14. februar 1992 en fejl. Den korrekte dato var den 14. december 1992, hvor lånet overgik til inkasso, og hvor den automatiske rentetilskrivning ophørte.
På begæring af indklagede blev der den 12. juni 1997 ved retten i Ballerup foretaget udlæg på 50.540 kr. i klagerens ideelle anpart (50%) af en ejendom. Indklagedes tilgodehavende var i fogedrekvisitionen af 18. april 1997 opgjort til 100.744,84 kr. svarende til 50.689,23 kr. med tillæg af renter 19,75% i 5 år, 50.055,61 kr. Af omkostningsmæssige hensyn begærede indklagede sagen berammet for 50.000 kr. Udlægget blev tinglyst den 10. juli 1997.
Ved skrivelse af 17. juni 1997 til klageren henviste indklagede til en aftale indgået i fogedretten om afvikling med 300 kr. månedligt. I skrivelsen anførte indklagede, at gælden pr. 18. april 1997 var opgjort til 100.744,84 kr., og at indklagede tog forbehold for senere påløbne renter og omkostninger.
I efteråret 1997 blev ejendommen, som klageren ejede med 50%, solgt. Lånesagen i forbindelse med ejendomshandlen blev forestået af indklagedes Trianglen afdeling.
Ved skrivelse af 17. oktober 1997 til klageren meddelte inkassoafdelingen følgende:
"Da det overfor os er oplyst, at De er ved at sælge Deres del af matr.nr. [...] skal vi herved opgøre vort tilgodehavende som følger.
Gældens hovedstol 14/2-1992 | kr. | 50.689,23 |
Erlagte retsafgifter | kr. | 1.940,00 |
kr. | 52.629,23 | |
Beregnet 5 års renter | ||
pr. kulance reduceret til | kr. | 34.848,85 |
I alt | kr. | 87.478,08 |
idet vi henviser til fogedretsmøde den 12. juni 1997, skal vi meddele Dem at forudsat ovennævnte beløb kr. 87.478,08 indbetales senest den 1. november 1997 vil vi afstå fra yderligere rentekrav.
I modsat fald vil gælden blive opgjort i sin helhed.
Banken forbeholder sig sin sædvanlige modregningsret.
Når ovennævnte beløb indbetales vil det til banken givne udlæg i Deres ovennævnte ejendom blive slettet af tingbogen."
Den 29. oktober 1997 fremsendte Trianglen afdelingen en check på 87.478,08 kr. til inkassoafdelingen til indfrielse af udlægget.
Ved skrivelse af 3. november 1997 meddelte inkassoafdelingen klageren, at man havde modtaget 87.478,08 kr., hvorfor saldokvittering for gælden blev meddelt. Udlægget var fremsendt til aflysning, og 34.847,85 kr. var indberettet til skattemyndighederne som betalte renter for året 1997.
Ved skrivelse af 6. januar 1998 gjorde klageren indsigelse mod rentebeløbet på 34.848,85 kr.
Under sagen har indklagede bl.a. fremlagt en renteberegning for perioden 14. december 1992 til 17. oktober 1997, der viser en samlet rente i perioden på 47.502 kr. I beregningen, der tager udgangspunkt i en saldo på 99.159 kr., tages der højde for provenuet af bilsalget på 46.250 kr. og klagerens indbetalinger i 1994/95. Rentesatsen er produktrentesatsen, 11,5% - 17,2% p.a., og rentetilskrivningen er kvartalsvis. Indklagede har endvidere oplyst, at der er påløbet sagen 2.920 kr. i retsafgifter.
">Parternes påstande.Den 30. april 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at refundere beløbet på 87.478,08 kr. helt eller delvis.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
">Parternes argumenter.Klageren har anført, at hun på det foreliggende grundlag ikke har mulighed for at kontrollere, om indklagedes opgørelse er korrekt. Indklagede har ikke fremlagt materiale vedrørende de betalinger, der har fundet sted før 1992, og opgørelserne i senere fremsendte skrivelser er misvisende. Indklagede har løbende og senest ved rekvisitionen af 18. april 1997 opgjort gælden til 50.689,23 kr. pr. 14. februar 1992. Fra dette beløb skal trækkes provenuet ved salget af bilen på 46.250 kr. den 8. marts 1993, pr. hvilken dato restgælden således kunne opgøres til 4.439,23 kr. (50.689,23 ÷ 46.250). Indklagede bør i hvert fald ikke kunne forlange et større beløb end udlægget på 50.540 kr. med tillæg af renter fra den 10. juli 1997 til den 3. november 1997. Indklagede bør derfor mindst refundere de historiske renter på 34.848,85 kr. Såfremt et andet pengeinstitut havde forestået den omprioritering, som førte til betaling af de 87.478,08 kr., kunne indklagede til indfrielse af udlægget kun have krævet det tinglyste udlægs hovedstol med tillæg af renter fra tinglysningsdatoen til betalingsdatoen.
Indklagede har anført, at den automatiske rentetilskrivning ophørte den 14. december 1992, hvor sagen overgik til inkasso. I opgørelser og rykkerskrivelser, fremsendt til klageren er gælden opgjort med tillæg af renter eller med forbehold herfor, hvorfor klageren ikke berettiget kunne forvente, at krav på renter var frafaldet. Det beklages, at man ved en fejl har anført datoen 14. februar 1992 for seneste rentetilskrivning frem for korrekt 14. december 1992. Denne fejl har imidlertid ikke medført tab for klageren. Det forhold, at sagen i fogedretten alene blev begæret foretaget for 50.000 kr., kan heller ikke have givet klageren en berettiget forventning om, at man havde givet afkald på restfordringen. Den fulde restgæld fremgår således af fogedrekvisitionen, ligesom det fremgår, at formålet med beløbsbegrænsningen var at spare retsafgift. Der er ved opgørelsen af gælden endvidere taget højde for provenuet ved salget af bilen på 46.250 kr. Under mødet i fogedretten fremsatte klageren ikke indsigelser mod opgørelsen af gælden i rekvisitionen. Klageren har fået en særdeles kulant behandling ved reduktionen af renter og omkostninger til 34.848,85 kr. Ved beregning på grundlag produktrentesatsen ville rentebeløbet være blevet 47.502 kr. Hertil kommer retsafgifter på 2.920 kr. Man var berettiget til at modregne beløbet på 87.478,08 kr., idet modregningsbetingelserne var opfyldt.
">Ankenævnets bemærkninger og konklusion.I henvendelserne til klageren om gælden har indklagede løbende beregnet påløbne renter eller taget forbehold herfor. Ankenævnet finder derfor ikke, at klageren berettiget kunne forvente, at indklagede havde frafaldet krav på renter.
Det må på baggrund af renteberegningen, hvori der er taget højde for provenuet af bilsalget og klagerens indbetalinger, lægges til grund, at indklagede ved indfrielsen af gælden i forbindelse med ejendomshandlen i ikke ubetydeligt omfang reducerede sit krav på renter og omkostninger. Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge indklagedes at reducere sit krav yderligere.
På det foreliggende grundlag finder Ankenævnet ikke at kunne tage stilling til, om og i givet fald i hvilket omfang indklagede var berettiget til at søge sig fyldestgjort som sket i forbindelse med ejendomshandlen.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.