Afgørelse

Krav om erstatning i forbindelse med omlægning af realkreditlån og tillægsbelåning. Spørgsmål om kurssikring.

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning i forbindelse med omlægning af realkreditlån og tillægsbelåning. Spørgsmål om kurssikring.

Sagens omstændigheder

Klagerne var kunder i Danske Bank. I juni 2012 rettede klagerne henvendelse til banken, idet de ønskede at optage et tillægslån. Den 29. juni 2012 sendte banken et finansieringsforslag om omlægning af klagernes eksisterende 5 % realkreditlån (obligationslån), der havde en restgæld på 908.299 kr. (kursværdi 859.324 kr.), til et nyt obligationslån. Finansieringsforslaget indeholdt oplysning om tre låntyper med fast rente på henholdsvis 3,5 %, 3 % og 2,5 % og med forskellige løbetider. Det fremgik bl.a., at den endelige kurs først fastsættes, når lånet udbetales. Banken har oplyst, at klagerne for så vidt angår tillægslån blev anmodet om at kontakte banken telefonisk. I en netbank besked til klagerne af 16. juli 2012 oplyste banken om opsigelsesfrister på det eksisterende lån, gebyr ved og mulighed for straksopsigelse mod betaling af differencerenter. Det fremgik heraf, at fristen for opsigelse af det eksisterende lån til terminen den 30. september 2012 var den 31. juli 2012. Banken anførte endvidere, at det ikke umiddelbart var muligt at oplyse hvilken låntype, der var mest fordelagtigt for klagerne, da dette afhang af den ønskede løbetid, men at klagerne kunne få nærmere oplysninger ved telefonisk henvendelse til banken. Samme dag sendte banken et nyt finansieringsforslag om omlægning af klagernes realkreditlån.

Banken har oplyst, at klagerne den 31. juli 2012 meddelte, at de ønskede at opsige deres eksisterende lån til indfrielse den 30. september 2012, at klagerne efterfølgende sendte en mail til banken med anmodning om et tilbud på et nyt realkreditlån, som ville give et provenu på 600.000 kr., og at klagerne anmodede banken om at anbefale hvilket lån, de skulle vælge. Banken har anført, at det fremgår af bankens noteringer, at banken den 15. august 2012 svarede, at det var klagerne selv, som skulle træffe beslutning om, hvilket lån de ønskede, at banken gerne ville udarbejde beregninger og rådgive om fordele og ulemper, og at banken anbefalede klagerne at indgå en fastkursaftale.

I en netbank besked til klagerne af 16. august 2012 anmodede banken til brug for udarbejdelse af lånetilbud klagerne om at meddele, om de ønskede det nye lån hjemtaget den 30. september 2012 eller før. I e-mails til klagerne af 16. og 17. august 2012 besvarede banken forskellige spørgsmål fra klagerne om bl.a. tidspunktet for hjemtagelse af nyt lån:

”… Hvis kurserne på det nye lån ikke forandrer sig frem til 1.10. så vil det udfra den fokus være mest optimalt at afvente omlægning til 1.10. da I så sparer differencerente, hvorimod hvis i venter og kurserne så falder, så ville det have været bedre at foretage omlægningen her for nu. Der findes naturligvis også den mulighed at omlægge pr. 1.10.2012 og så lave en kursaftale pr. 1.10. – så kender man kursen på det nye lån og undgår differencerenter. Så mulighederne er uendelige. …

… 3) Hvis du i dag vil indgå fastkursaftale pr. 28.9. vil fradraget i kursen være 0,345. Dette fradrag vil være faldende frem mod fastkursdagen. … Som det fremgår af vores korrespondance er der mange forhold der ligger til grund for den rigtige beregning/det rigtige lån. Det er derfor optimalt at føre denne dialog med rådgiver på et møde eller via en telefon. Der er ingen garanti for at disse mange små mails bliver besvaret med så kort frist som det du oplever i dag og du vil derfor kunne opleve en lang ekspeditionstid modsat en hurtig afklaring på et møde…”

Den 21. august 2012 sendte banken to finansieringsforslag til klagerne vedrørende optagelse af et 2 % 15-årigt obligationslån på henholdsvis 1.520.000 kr. pr. den 11. september 2012 til kurs 96,253 og på 1.519.000 kr. pr. den 28. september 2012 til kurs 96,12. I forslagene var angivet, at ”Den endelige kurs fastsættes først, når lånet udbetales”. I forslaget om omlægning pr. 28. september 2012 var endvidere anført ”Indfrielsesmetode – billigst muligt” ”Indfris pr. – 28.12.2012”. I en e-mail af 24. august 2012 til klagerne oplyste banken, at baggrunden for, at finansieringsforslaget anførte den 28. december 2012 som billigste mulighed, var, at bankens it system ikke kunne registrere, at lånet var opsagt. I en e-mail til banken af samme dag spurgte klagerne, hvilken dato de skulle omlægge, så udgifterne blev mindst mulige. Den 28. august rykkede klagerne for svar. Samme dag svarede banken bl.a.:

”… som jeg også har anført tidligere, kan vi ikke honorere alle dine henvendelser indenfor dine frister … Jeg vil tillade mig at gentage … vi kan ikke anvise det optimale tidspunkt for omlægning, … idet der i en given beregning vil være ubekendte faktorer … kursen her og nu, fastkurs og kursudviklingen frem til 28.9. at inddrage i vurderingen …”.

I en e-mail til klagerne af 31. august 2012 kl. 7.03 meddelte banken:

”.. du i går har forsøgt at træffe os via adskillige mails. Ingen af disse er blevet besvaret, og vi kan ikke tilbyde besvarelse af flere mails vedr. sagen. … Vi har forsøgt at træffe dig telefonisk uden held. Har du fortsat uafklarede spørgsmål vil vi gerne ringe dig op – du må evt. gerne sende dine spørgsmål inden vi ringer til dig, hvis du ønsker det. Du bedes oplyse hvilket tlf. nr. vi kan træffe dig på …”

I en e-mail af samme dag kl. 8.21 spurgte klagerne, hvad forskellen på bankens beregninger med og uden fastkurs var, og hvorfor lånedokumenterne skulle underskrives en måned før udbetaling. I en e-mail af samme dag kl. 13.27 anførte banken:

”Jeg kan desværre ikke foretage en beregning på forskellen, men prisen på en fastkursaftale er nu faldet til lige godt 0,2 (aktuel kurs ca. 97,35 – fastkurs ca. 97,15) x hovedstol 1.520.000 giver udgift 3.040,-.

Datoerne afsat for at sikre for ekspedition og udbetaling til 28.9. så du ikke risikerer at få morarente på opsigelsen fordi hjemtagelse ikke har kunnet gennemføres. Tilbud der er udskrevet og sendt til dig skal være eSigneret i netbanken af jer begge senest mandag d. 17.9. for at vi kan være sikre på udbetaling. Der er massiv pres på såvel vores udbetalingsafdeling som tinglysningen pga massivt antal omlægninger på 28.9.2012. …”

I en e-mail af 12. september 2012 kl. 04.29 anførte klagerne:

”Vi ønsker fastkurs til kurs 97,15.”

I en e-mail af samme dag svarede banken:

”dagens fastkurs f.s.v. 2% 15 årig er 96,20 – øjeblikskurs. Såfremt du ikke ønsker telefonisk kontakt med øjeblikkelig aftale om kurs bedes du give os et spænd der kan indgåes indenfor idet det ellers gør en aftaleindgåelse umulig.”

I en e-mail af 14. september 2012 anmodede klagerne banken om at udføre handlen på det bedst mulige tidspunkt samme dag. I en e-mail af 17. september 2012 rykkede klagerne for modtagelse af lånetilbud. Banken har anført, at den samme dag udarbejdede et lånetilbud og fremsendte dette til klagerne til underskrift via netbank, og at banken og klagerne samtidig indgik en fastkursaftale med den 28. september 2012 som afviklingsdag. Lånetilbuddet vedrørte et 2 % 15-årigt obligationslån på 1.519.000 kr. til udbetaling fredag den 28. september 2012 til en tilbudskurs på 96,2. I lånetilbuddets s. 6 var anført, at ”beregningerne er baseret på at De indfrier Deres gamle lån den 28.12.2012.” Af lånetilbuddet fremgik endvidere, at realkreditinstituttet beregnede en kurtage på 0,15 % af lånets kursværdi og et lånesagsgebyr på 2.000 kr., og at tinglysningsafgiften udgjorde 11.000 kr. I sagen er fremlagt en ”Fastkursaftale på udbetaling af lån” af 17. september 2012 kl. 15.33 til en aftalt kurs på 95,535 pr. 28. september 2012, svarende til en kursværdi på lånet på 1.451.176,65 kr.

I sagen er endvidere fremlagt en aftale om finansiering og tinglysning og et God Skik Tjekskema af 17. september 2012. I dokumenterne var anført, at der ikke var indgået en fastkursaftale. Banken har oplyst, at årsagen hertil var, at dokumenterne blev dannet før indgåelsen af fastkursaftalen. I aftalen om finansiering og tinglysning var det under punktet rådgivning anført, at ”vi er blevet gjort bekendt med … mulighederne for at kurssikre det tilbudte lån samt lån, der skal indfris”. Af aftalen fremgik endvidere, at bankens ekspeditionsgebyr udgjorde 2.800 kr. Banken har anført, at klagerne i forbindelse med fremsendelsen blev gjort opmærksom på, at dokumenterne skulle underskrives samme dag inden midnat, så banken kunne nå at ekspedere sagen til den aftalte afviklingsdato.

I en e-mail af 17. september 2012 kl. 20.22 rejste klagerne indsigelse mod en række af oplysningerne i bl.a. God Skik Tjekskemaet, bl.a. det anførte om fastkursaftale, hvortil klagerne anførte ”Vi aftalte at det var med fastkurs”. Klagerne rejste endvidere indsigelse mod oplysningen om, at det eksisterende lån skulle indfris den 28. december 2012.

I e-mail af 18. september 2012 kl. 9.40 til klagerne anmodede banken klagerne om at e-signere dokumenterne samme dag kl. 12.00. I e-mail af samme dag kl. 11.33 anførte klagerne, at de ikke kunne underskrive dokumenterne, da de var fejlagtige. I e-mail af samme dag til klagerne kl. 21.43 anførte banken:

”… jeg … læser med stor forundring dine henvendelser fra i dag. … og jeg vil bede dig gøre følgende: Esignere dokumenterne samtidig med at du sender mig en mail hvor du medtager, de for lånesagen væsentligste fejlpunkter. …

Beklager at vi har fået den opfattelse, at du havde større indsigt siden du ikke ønskede vores rådgivning. …”

I forlængelse af klagernes indsigelser udarbejdede banken et nyt God Skik Tjekskema den 20. september 2012, hvori det bl.a. var anført, at ”Jeg ønsker ikke rådgivning”.

Den 20. september 2012 underskrev klagerne dokumenterne og anførte i forbindelse hermed i en e-mail af samme dag bl.a.:

”I henhold til din mail af 18. september 2012 eSignerer jeg hermed dokumenterne under forudsætning af at nedennævnte fejl bliver rettet med mine korrektioner. …

…

… Det er ikke korrekt at der ikke er indgået en fastkursaftale. Der er aftalt fastkurs i henhold til mail af 20120831 og 20120912. …”

Lånet blev udbetalt den 28. september 2012 til kurs 95,535 med et provenu på 1.446.998,89 kr. efter betaling af kurtage og lånesagsgebyr. Efter betaling af tinglysningsafgift og ekspeditionsgebyr samt indfrielse af det oprindelige lån udgjorde det overskydende beløb 591.076,04 kr.

Banken har under klagesagen tilbudt klagerne et boliglån på 8.923,96 kr. svarende til differencen mellem det forventede overskud på 600.000 kr. og det faktiske overskud på 591.076,04 kr. på samme vilkår som for det nye realkreditlån og uden beregning af bankens sædvanlige ekspeditionsgebyr.

Parternes påstande

Den 11. september 2015 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale erstatning samt udstede korrekte lånedokumenter.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har bl.a. anført, at banken har handlet ansvarspådragende ved ikke at yde dem rådgivning. Banken har ikke dokumenteret, at de modtog rådgivning. I e-mail af 18. september 2012 anførte banken, at ”Beklager at vi har fået den opfattelse, at du havde større indsigt siden du ikke ønskede vores rådgivning”. E-mailen af 18. september 2012 dokumenterer, at banken ikke rådgav dem, selvom de flere gange bad banken om råd, jf. deres kommentarer i e-mail af 17. september 2012. Af bankens fejlagtige dokumenter og deres kommentarer hertil fremgår, at de ønskede, men ikke fik rådgivning, og at banken fejlagtigt troede, at de ikke ønskede rådgivning. Bankens anbringende om, at den tilbød at yde rådgivning per telefon eller ved et personlig møde giver ikke mening i forhold til bankens anbringende om, at de modtog rådgivning.

De indgik aftale om optagelse af lånet til kurs 97,15. Det fremgår af e-mail af 31. august 2012, at de blev tilbudt lånet til kurs 97,15. Det fremgår ingen steder, at den oplyste kurs 97,15 ikke var et tilbud. I e-mail af 12. september 2012 accepterede de dette tilbud. I e-mailen stod, at kursen skulle være 97,15.

I e-mail af 18. september 2012 bad banken dem om at e-signere dokumenterne og at anføre de for lånesagen væsentligste fejlpunkter i en særskilt e-mail. Banken accepterede derved deres korrektioner til aftalen. Bankens e-mail af 18. september 2012 dokumenterer samtidig, at der umuligt kunne være indgået en aftale den 17. september 2012. Aftalen blev først indgået 20. september 2012.

Deres e-mail af 20. september 2012 var den af banken ønskede liste over fejlpunkter. I e-mailen anførte de, at ”Det er ikke korrekt at der ikke er fastkursaftale, der er aftalt en fastkursaftale” og at ”Der er aftalt fastkurs i henhold til mail af 20120831 og 20120912”. Det er således dokumenteret, at det blev aftalt, at kursen skulle være 97,15. E-mailen af 20. september 2012 havde forrang forud for de øvrige dokumenter. Det fremgik af e-mailen af 20. september 2012, at aftalen kun er gyldig, hvis fejlene blev rettet med deres korrektioner. Fastkursaftalen blev endeligt indgået den 20. september 2012 og kun under forudsætning af, at banken accepterede indholdet af e-mailen af 20. september 2012. Banken fremkom ikke med indsigelser over indholdet af deres e-mails sendt i perioden fra 12. til 20. september 2012.

Vilkåret om fastkurs kurs 97,15 havde ikke været forhandlet mellem parterne og skal derfor ved fortolkningstvivl forstås på den måde, der er mest gunstig for forbrugeren, jf. aftalelovens § 38b.

Banken optog lånet til en forkert kurs. I bankens lånetilbud står der angivet kurs 96,2, mens der i et andet dokument står kurs 95,535. Ingen af disse kurser stemmer med den aftalte kurs på 97,15. Der er tale om bedrag fra bankens side.

Hvis aftalen af 20. september 2012 ikke er gældende, er der ingen aftale om låneoptagelse, og deres tab kan i så fald opgøres til 1.802.260 kr. jf. opgørelsen i lånetilbuddet (det samlede beløb, der skal betale i lånets løbetid). Hvis indholdet af deres e-mail af 20. september 2012 er gældende, skal banken betale 43.553,27 kr. svarende til forskellen mellem kurs 95,535 og kurs 97,15 på hovedstolen med tillæg af en rente på 2,3248 % p.a. i 15 år samt 8.923,96 kr. vedrørende manglende udbetaling.

Banken lavede utallige fejl i dokumenterne. Det var umuligt at få tilsendt fejlfrie dokumenter. Det fremgår af deres kommentarer i e-mail af 17. september 2012, at der var en række fejl i God Skik Tjekskemaet og de øvrige dokumenter. Det fremgik af God Skik Tjekskemaet, at der ikke var indgået fastkursaftale. Samtidig anfører banken, at de har indgået fastkursaftale med afviklingsdag den 28. september 2012. Begge udsagn kan ikke være sande. Bankens forklaring om, hvornår dokumenterne er dannet er ligegyldig. Hele God Skik Tjekskemaet skal betragtes som ikke eksisterende.

Danske Bankhar anført, at banken rådgav klagerne om låneomlægning, tillægsbelåning, lånetyper, fastkursaftale og gebyrer mv. Banken tilbød løbende klagerne rådgivning på et møde eller pr. telefon. Klagerne ønskede stort set udelukkende en skriftlig dialog med banken.

Banken træffer ikke beslutninger på kundernes vegne om hvilke lån, de skal hjemtage. Det er op til kunden selv at træffe beslutningen. Klagerne søgte gentagne gange at få banken til at træffe valget om, hvilket lån de skulle optage samt at beslutte, hvornår det bedst kunne betale sig at indgå en fastkursaftale.

Der var ikke indgået en fastkursaftale til kurs 97,15. Klagerne indgik derimod en fastkursaftale den 17. september 2012 med den 28. september 2012 som afviklingsdag og med aftalt kurs på 95,535, jf. aftalen om nyt obligationslån og fastkursaftalen. Det var ikke muligt at indgå en fastkursaftale den 17. september 2012 til kurs 97,15. Kursangivelsen i bankens e-mail af 31. august 2012 var ikke udtryk for et tilbud, som klagerne kunne acceptere, men en indikation af kursniveauet i en fastkursaftale på det pågældende tidspunkt den 31. august 2012. Klagerne vendte først tilbage den 12. september 2012, hvor de meddelte, at de ønskede en fastkursaftale til kurs 97,15. Kursen havde selvsagt ændret sig på dette tidspunkt, og banken meddelte i sit svar af samme dag, at dagens fastkurs – øjeblikskurs – var 96,20.

Da klagerne havde opsagt deres eksisterende realkreditlån til indfrielse pr. 28. september 2012 var underskrift af lånedokumenterne af hastende karakter, hvis klagerne skulle undgå et større overtræk og rentebetaling herfor.

Lånet blev udbetalt til den aftalte kurs.

Banken har ikke lavet ”utallige fejl i lånedokumenterne”. Lånedokumenterne af 17. september 2012 er udtryk for parternes aftale. Klagerne underskrev dokumenterne den 20. september 2012. Lånetilbuddet og Aftale om finansiering og tinglysning af 17. september 2012 blev dannet før indgåelsen af fastkursaftalen, hvorfor det af disse fremgik, at der ikke var indgået en fastkursaftale. Klagerne blev rådgivet af banken. Det var derfor ikke en ansvarspådragende fejl, at det nye God Skik Tjekskema af 20. september 2012 angav, at klagerne ikke havde modtaget rådgivning.

Banken har ikke tilsikret klagerne et provenu på 600.000 kr. Klagerne har ikke dokumenteret at have lidt et tab. Klagerne er blevet skuffet i deres forventninger til provenuet. Banken tilbyder klagerne et boliglån på 8.923,96 kr. på samme vilkår som det for det nye realkreditlån og uden beregning af bankens sædvanlige ekspeditionsgebyr.

Ankenævnets bemærkninger

Den 29. juni 2012 og den 16. juli 2012 sendte Danske Bank finansieringsforslag om omlægning af klagernes eksisterende 5 % realkreditlån (obligationslån) til et nyt obligationslån. Den 31. juli 2012 meddelte klagerne, at de ønskede at opsige deres eksisterende lån til indfrielse den 30. september 2012.

Klagernes eksisterende lån blev den 28. september 2012 omlagt til et 2 % obligationslån til kurs 95,535 med et overskud på 591.076,04 kr. efter betaling af gebyrer og afgifter.

Det fremgår af sagen, at banken løbende opfordrede klagerne til at søge telefonisk rådgivning hos banken eller rådgivning ved et møde hos banken. I den fremlagte e-mailkorrespondance fra den 16. august 2012 og fremefter nævnte banken muligheden for indgåelse af en fastkursaftale. Korrespondancen indeholdt endvidere oplysning om, at klagerne skulle træffe beslutning om hjemtagelsestidspunkt for det nye lån, mulige hjemtagelsestidspunkter, risiko for kursfald frem til hjemtagelsestidspunktet og mulighed for at fastlægge kursen i en fastkursaftale.

Ankenævnet finder det herefter godtgjort, at banken har rådgivet klagerne om muligheden for at indgå en fastkursaftale (kurssikring).

Klagerne anmodede først om en fastkursaftale den 31. august 2012. Det fremgår af bankens e-mail af samme dato, at den aktuelle fastkurs på lånet var 97,15. Mailen indeholdt ikke et tilbud til klagerne om en fastkursaftale til denne kurs.

Ankenævnet finder derfor ikke, at parterne har indgået aftale om en fast kurs på 97,15. Klagerne måtte på baggrund af korrespondancen med banken i øvrigt være bekendt med, at kursen på lånet (obligationerne) løbende forandrede sig, og at kursen i henhold til en fastkursaftale derfor også løbende ændrede sig. Klagerne måtte endvidere på baggrund af bankens e-mail af 12. september 2012 være bekendt med, at de alene kunne indgå aftale om fast kurs enten ved øjeblikkelig telefonisk aftale eller ved angivelse af et spænd.

Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at parterne indgik en fastkursaftale til kurs 95,535.

Banken har under klagesagen tilbudt klagerne et boliglån på 8.923,96 kr. på samme vilkår som det for det nye realkreditlån og uden beregning af bankens sædvanlige ekspeditionsgebyr. Ankenævnet finder ikke, at det kan pålægges banken at tilbyde klagerne yderligere.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.

Klagerne får klagegebyret tilbage.