Undladelse af betaling af kontingent til arbejdsløshedskasse.
| Sagsnummer: | 469 /1990 |
| Dato: | 05-04-1991 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Niels Busk, Hans Rex Christensen, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Betalingsservice - undladt betaling
|
| Ledetekst: | Undladelse af betaling af kontingent til arbejdsløshedskasse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Under denne sag har klageren nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at meddele klageren en skriftlig bekræftelse på, at indklagede har forsinket betalingen af et girokort vedrørende klagerens faglige kontingent, samt at betale klageren mistet arbejdsløshedsunderstøttelse for perioden 1. april 1990 - 24. oktober 1990 (begge inkl.).
Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at med virkning fra den 1. april 1989 lod hun sit kontingent til fagforening og arbejdsløshedskasse, der opkræves samlet, betale via PBS. Betalingsordningen forløb problemfri indtil august måned 1989, hvor hun af en modtaget betalingsoversigt for denne måned kunne se, at det faglige kontingent ikke var anført. Hun kontaktede straks telefonisk indklagedes afdeling, der oplyste, at fejlen ville blive rettet.
Den 12. september 1989 modtog hun en rykker vedrørende kontingent fra arbejdsløshedskassen, hvori anførtes, at hvis betaling ikke var sket inden 3. oktober 1989, ville hun blive slettet som medlem. Klageren kontaktede straks indklagede telefonisk og talte med en navngiven medarbejder, som anmodede klageren om at fremsende et med rykkeren fremsendt girokort til afdelingen. Klageren valgte dog selv at aflevere kortet personligt næste dag. Den pågældende medarbejder var da ikke til stede, hvorfor klageren afleverede kortet til en anden medarbejder.
Den 9. oktober 1989 modtog klageren meddelelse fra arbejdsløshedskassen om, at hun var slettet som medlem på grund af manglende betaling.
Den 1. april 1990 mistede klageren sit arbejde og fik først påny arbejde fra den 25. oktober 1990.
Klagerens arbejdsløshedskasse har opfordret hende til hos indklagede at fremskaffe erklæring om, at indklagede ved en fejl har betalt det omhandlede kontingent for sent. Hun har forgæves søgt at opnå en sådan erklæring, og i denne forbindelse blev der i oktober måned 1990 afholdt et møde hos indklagede til drøftelse af sagen. Det lykkedes dog ikke her at nå til nogen enighed, selv om det var klagerens opfattelse, at den pågældende - nu fratrådte - medarbejder støttede hende i hendes fremstilling af sagen. På mødet erkendte afdelingens underdirektør også, at man havde begået en fejl.
Klageren har i øvrigt anført, at der på to af tre kontingentkvitteringer er påstemplet "tilmeldt PBC". Det drejer sig om betalingerne for juni og oktober 1989. For så vidt angår afleveringen af rykkergirokortet er klageren 100% sikker på, at hun var inde i indklagedes afdeling med kortet, og hun så, at der blev sat en seddel på kortet, og at det blev lagt til den pågældende medarbejder. Klageren har endvidere anført, at hendes reaktionsmadetelefonisk kontakt overfor indklagede - må anses for ganske sædvanlig, idet der var tale om et tillidsforhold overfor indklagede. Næppe nogen ville i et tilsvarende tilfælde afkræve indklagede kvittering for modtagelse af girokortet. Indklagede må således anses for at have pådraget sig erstatningsansvar i forbindelse med undladelse af betaling af rykkergirokortet.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en afgørelse af sagen vil forudsætte en bevisførelse, som efter sit omfang ikke bør kunne finde sted for Ankenævnet.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at afdelingen har forsøgt at indkode betalingen af det omhandlede kontingent som en automatisk betaling via PBS. Betalingen er imidlertid ikke etableret systemmæssigt. Betaling er derfor sket manuelt via giro og i et sådant tilfælde vil der ske en efteradvisering på en kommende PBS-oversigt om, at betaling er sket. Indklagede har endvidere anført, at klageren har haft mulighed for at opdage, at betaling ikke fandt sted og derfor har haft anledning til at reagere overfor indklagede vedrørende manglende betaling. Det er ikke dokumenteret overfor indklagede, at klageren har gjort opmærksom på, at kontingentet manglede på betalingsoversigten. Klageren må endvidere anses for selv at være ansvarlig for det lidte tab som følge af manglende reaktion på den udsendte rykker.
Det fremgår af kontooversigten, at der ikke er betalt kontingent i august og september 1989, hvorfor det må lægges til grund, at indklagede ikke har modtaget girokort vedrørende disse betalinger. Den betaling, som foretoges den 9. oktober var formentlig en ordinær betaling. Sidste rettidige betalingsdag for ordinære betalinger er den 8. i måneden. Da den 8. oktober var en søndag, er betaling først foretaget den 9. oktober. Girokort vedrørende denne betaling blev indkodet den 26. september. En rykker forfalder den 3. i betalingsmåneden, hvorfor det har formodningen imod sig, at indklagede har været i besiddelse af rykkergirokort og/eller rykkerskrivelse fra arbejdsløshedskassen. Indklagede har således alene været i besiddelse af et ordinært giroindbetalingskort. Klageren har ikke godtgjort, at indklagede har modtaget rykkerskrivelse og/eller rykkergirokort, og indklagede kan således ikke være ansvarlig for det tab, klageren har lidt.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren havde med indklagede indgået aftale om, at indklagede skulle sørge for betaling af klagerens kontingent til fagforening og arbejdsløshedskasse.
Efter det foreliggende findes det godtgjort, at klageren efter modtagelsen af rykkerskrivelsen fra arbejdsløshedskassen i september måned straks orienterede indklagedes afdeling herom, ligesom hun efter aftale med en navngiven medarbejder i afdelingen til afdelingen straks afleverede det med rykkeren fremsendte girokort med henblik på indklagedes betaling heraf. Indklagede findes under disse omstændigheder at have påtaget sig at sørge for den omhandlede betaling, som, hvilket var kendeligt for indklagede, vedrørte en restance til en arbejdsløshedskasse. Klagen findes herefter at burde tages til følge som nedenfor bestemt.
Som følge heraf
Indklagede bør anerkende at være erstatningspligtig for det af klageren lidte tab i forbindelse med, at klageren i oktober 1989 blev slettet som medlem af sin arbejdsløshedkasse. Klagegebyret tilbagebetales klageren.