Afgørelse

Gældsovertagelse - frigørelse for gældsansvar

Klageren og hendes daværende mand ejede et helårshus samt et fritidshus. I fritidshuset, som de ejede med hver 50 pct., indestod et lån til det indklagede realkreditinstitut. Ægtefællerne blev separeret i april 1994 og underskrev i august 1994 en bodelingsoverenskomst, hvorefter klageren overtog helårshuset, og manden overtog fritidshuset. Et andet realkreditinstitut accepterede i september 1994 gældsovertagelse til klageren vedrørende lån i helårshuset. De tidligere ægtefæller underskrev i august 1994 gældsovertagelseserklæring til det indklagede realkreditinstitut med henblik på registrering af manden som eneejer og enedebitor samt frigørelse af klageren for gældsansvaret. Gældsovertagelseserklæringen var vedlagt årsopgørelse m.v. for manden. Klageren havde påført årsopgørelsen en bemærkning om, at mandens indtægt for 1993 ikke var slutlignet. Instituttet bad i oktober 1994 klageren om at fremsende en tilrettet skatteårsopgørelse for manden samt dokumentation for, at klageren var blevet godkendt som enedebitor vedrørende helårshuset. Instituttet rykkede i november 1994 og i januar og februar 1995 for opfyldelse af betingelserne for endelig gældsovertagelse. Klageren fremsendte i maj 1995 en revideret årsopgørelse for 1993 for manden og anmodede om at blive slettet som debitor. Klageren stillede sig samtidig uforstående over for, at instituttet havde indberettet hende til RKI Kredit Information, eftersom hun ingen indflydelse havde på terminsrestancerne. I maj 1995 fremsendte instituttet en redegørelse til klageren over sagsforløbet og gjorde opmærksom på, at en genoptagelse af sagen var betinget af, at samtlige terminer var betalt, og at instituttet modtog kopi af mandens årsopgørelse for 1994 og seneste lønseddel. Fritidshuset blev efterfølgende afhændet.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle erstatte det tab, som hun havde lidt ved salget af fritidshuset. Instituttet påstod frifindelse.

Som sagen var oplyst, fastslog Nævnet, at instituttet i august 1994 modtog gældsovertagelsesanmodningen fra klageren og dennes mand. Instituttet fulgte løbende op på gældsovertagelsessagen i oktober og november 1994 samt i januar og februar 1995. Ved modtagelsen af den reviderede årsopgørelse i maj 1995 var der indledt retsforfølgning for terminsrestancer, og instituttet stillede på det tidspunkt krav om indbetaling af restancer samt indsendelse af fornyede økonomiske oplysninger for manden, hvis gældsovertagelsessagen skulle genoptages. Nævnet fandt ikke, at sagsforløbet gav grundlag for kritik af instituttets handlemåde, eller at instituttet havde forpligtet sig til at frigøre klageren for sit gældsansvar. Nævnet frifandt derfor instituttet.