Opsigelse berettiget.
| Sagsnummer: | 74 /1990 |
| Dato: | 28-05-1990 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Hans Rex Christensen, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Kassekredit - opsigelse
|
| Ledetekst: | Opsigelse berettiget. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 29. maj 1985 ydede indklagedes København afdeling klageren en kassekredit med en maksimal trækningsret på 75.000 kr. Ifølge aftalen skulle kreditten afvikles over 10 år med en halvårlig ydelse på 3.750 kr. I kreditaftalens almindelige bestemmelser var anført ... "Låntager og banken kan når som helst opsige kreditaftalen med 4 ugers varsel. Dette gælder uanset hvad der iøvrigt er aftalt med hensyn til kredittens afvikling. I misligholdelsestilfælde kan kreditten ophæves uden varsel". Som sikkerhed for kreditten håndpantsatte klageren et løsøreejerpantebrev på 33.000 kr. med pant i en bil.
Ved skrivelse af 28. juni 1989 meddelte afdelingen klageren, at kreditten var overtrukket med 13.167,01 kr. og anmodede klageren om at kontakte afdelingen.
I forbindelse med, at der mellem klageren og afdelingen var opstået en uoverensstemmelse vedrørende en overførsel via PBS, godtgjorde indklagede den 28. november 1989 pr. kulance klageren et beløb på 370 kr. Samtidig anmodede afdelingen klageren om at foranledige sit engagement overført til et andet pengeinstitut, ligesom afdelingen annullerede samtlige aftaler med klageren vedrørende automatiske betalingsoverførsler.
I skrivelse af 16. januar 1990 meddelte indklagede klageren, at man havde konstateret, at hun endnu ikke havde indfriet sin kredit, og at kreditten udviste en saldo på 44.009,10 kr. til trods for, at maksimum var 41.250 kr. Indklagede havde derfor spærret hendes dankort.
Ved skrivelse af 13. februar 1990 meddelte indklagede klageren, at såfremt overførsel af kassekreditten ikke fandt sted omgående, ville indklagede opsige kassekreditten til fuld indfrielse uden yderligere varsel.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at man ikke er berettiget til at opsige kassekreditten.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at opsigelsen mangler en saglig begrundelse, hvorfor opsigelsesbestemmelsen i kassekreditkontrakten ikke kan gøres gældende af indklagede.
Klageren bestrider ikke, at der har været betydelige samarbejdsvanskeligheder mellem hende og afdelingen. Disse samarbejdsvanskeligheder beror på afdelingens talrige fejlekspeditioner, og klageren foreslår, at hendes engagement i stedet overføres til en anden af indklagedes afdelinger.
Indklagede har anført, at man på grund af betydelige samarbejdsvanskeligheder og periodiske overtræk har set sig nødsaget sig til at anmode klageren om at tage skridt til at overføre engagementet til et andet pengeinstitut, idet egentlig opsigelse ellers vil kunne forventes.
Eftersom klageren har haft god tid til at foranledige sit engagement overført til et andet pengeinstitut, og da indklagede forsat ikke finder det muligt at reetablere den nødvendige dialog og det nødvendige samarbejde med klageren, ser man sig nødsaget til at benytte det i kreditaftalen aftalte opsigelsesvarsel.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter det oplyste om de samarbejdsvanskeligheder, der er opstået i forholdet mellem klageren og indklagede, findes indklagedes opsigelse af kassekreditten med det i kontrakten fastsatte varsel ikke at kunne tilsidesættes som usaglig.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.