Afgørelse

Ydelsesnedsættelse ved erlæggelse af ekstraordinært afdrag.

Klageren ejer sammen med sin ægtefælle en mindre landbrugsejendom, som de driver i deres fritid. I ejendommen indestår et kontantlån til det indklagede realkreditinstitut. Af det for lånet udstedte pantebrev fremgår det blandt andet, at lånet blev tilvejebragt gennem salg af obligationer, og at der for lånet gælder særlige indfrielsesvilkår. De særlige indfrielsesvilkår fremgår af pantebrevets side 2, hvor det blandt andet er anført, at lånet ikke kan indfries kontant, og at debitor kan indfri lånet - helt eller delvis - uden varsel med uudtrukne obligationer af samme serie og rentefod som de, der er emitteret i anledning af lånets udbetaling, samt at beregning af indfrielsesbeløb foretages af kreditor med bindende virkning for debitor.

Klageren rettede primo 1995 henvendelse til instituttet, idet hun ønskede at foretage en ekstraordinær nedbringelse af det omhandlede kontantlån. Klageren ønskede i den forbindelse at fastholde den hidtidige ydelse med deraf følgende løbetidsforkortelse.

Instituttet afviste, at der kunne ske ekstraordinær nedbringelse af lånet uden ydelsesnedsættelse og henviste i den forbindelse dels til pantebrevets bestemmelser, dels til forpligtelserne over for obligationsejerne.

Klageren indbragte sagen for Nævnet med påstand om, at instituttet var forpligtet til i forbindelse med erlæggelse af ekstraordinært afdrag på lånet på 315.000 kr. at fastholde lånets hidtidige ydelse. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet bemærkede, at det ikke direkte af pantebrevsteksten fremgik, at der skulle ske forholdsmæssig ydelsesnedsættelse efter erlæggelse af ekstraordinære afdrag. Det fremgik imidlertid af pantebrevet, at hel eller delvis indfrielse af lånet kunne ske uden varsel med uudtrukne obligationer af samme serie og rentefod som de, der var emitteret i anledning af lånets udbetaling. Efter Nævnets opfattelse måtte forstærket amortisation for en del af ydelsens vedkommende betragtes som løbende ekstraordinære afdrag, som derfor kun kunne erlægges på den i pantebrevet beskrevne måde. Nævnet frifandt derfor realkreditinstituttet.