Opgørelse af købekontrakt.
| Sagsnummer: | 97 /1999 |
| Dato: | 06-06-2000 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Inge Frølich, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Kreditaftaleloven - udenretlig tilbagetagelse
|
| Ledetekst: | Opgørelse af købekontrakt. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører opgørelsen af en købekontrakt, som indklagede overtog i henhold til en transport.
Sagens omstændigheder.
Ved købekontrakt med sædvanligt ejendomsforbehold af 9. oktober 1998 købte klageren en Ford Ranger for en kontantpris på 156.000 kr. Udbetalingen var 50.000 kr. Med tillæg af etableringsomkostninger på 6.180 kr. udgjorde restkøbesummen 112.180 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.194 kr. Købekontrakten blev af sælgeren s.d. transporteret til indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut. Første ydelse forfaldt den 1. december 1998.
Klageren betalte ydelserne for december 1998 og januar 1999.
I januar 1999 ønskede klageren at indfri købekontrakten med et fra lån fra pengeinstituttet A.
A har oplyst, at man i januar 1999 tilbød en refinansiering af den købte bil for indtil 100.000 kr. Efter bevilling af lånet og fremsendelse af dokumenter til underskrift modtog man den 2. februar 1999 lånedokumenter i underskrevet stand. Der fremsendtes herefter en check på 100.000 kr. til delvis indfrielse af lånet hos indklagede, idet klageren selv skulle indbetale differencen. Samtidig blev løsøreejerpantebrev fremsendt til tinglysning i bilbogen.
Den 12. februar 1999 fremsendte indklagede rykker for betaling af februarydelsen.
Ved skrivelse af 15. februar 1999 rettede klageren henvendelse til indklagede. Klageren stillede sig uforstående over for indklagedes rykkerskrivelse og henviste til, at han med A havde aftalt, at A skulle fremsende en check på 100.000 kr., hvorefter han i sin bank skulle låne det resterende beløb til indfrielse af købekontrakten, hvilket skulle ske senest den 17. s.m. Klageren anmodede samtidig om at modtage kontoudtog og stillede sig samtidig tvivlende over for opgørelsen af restgælden.
Ved skrivelse af 20. s.m. til indklagede rykkede klageren på ny for kontoudtog. Klageren meddelte samtidig, at han stoppede alle indbetalinger, og at han ville aflevere bilen til sælgeren. Ved skrivelse af 23. s.m. meddelte indklagede, at man havde bedt sin lokale konsulent om at afhente bilen; samtidig fremsendtes kontoudtog.
Ved A's skrivelse af 23. februar 1999 blev klageren anmodet om at betale 3.384 kr. til dækning af omkostninger i forbindelse med etableringen af lånet hos A.
Den 2. marts 1999 indgav klageren sagen til Ankenævnet.
Den 5. marts 1999 afleverede klageren bilen til indklagedes repræsentant. Af en "Tilbagetagelseserklæring" underskrevet af parterne fremgår:
"Ved underskrift af nærværende erklæring, giver jeg/vi samtidig tilladelse til, at panthaveren kan foranledige ovennævnte køretøj solgt bedst muligt, uden yderligere meddelelse til undertegnede.
Jeg/vi erkender, ved tilbageleveringen, at skylde [indklagede] den forfaldne hovedskyld efter lånet, kr. 112.098,30 samt renter 12% p.a. fra 31-Jan-99 til betaling sker, fratrukket salgsprisen for det tilbageleverede motorkøretøj."
Den 5. marts 1999 var saldoen på klagerens lån hos indklagede 115.292,80 kr.
I henhold til slutseddel af 27. oktober 1999 solgtes bilen gennem en forhandler for 128.435 kr.
Den 2. november 1999 godskrev indklagede 128.435 kr. på mellemværendet med klageren. Indklagede tilskrev samtidig renter med 10.357,20 kr. Lånet var senest tilskrevet renter den 26. februar 1999. Lånets saldo var herefter positiv med 2.785 kr. Omkring den 15. s.m. fremsendte indklagede 2.785 kr. til klageren.
Indklagede har på Ankenævnets forespørgsel oplyst følgende om salgsbestræbelserne vedrørende bilen:
"Om tilbagetagne biler, kan det oplyses, at vognene oftest tilbagetages og videresælges med tab - derfor opstår denne situation ikke, at der kan blive diskussion om et eventuelt provenu. Vognene tilbagetages jfv. reglerne i kreditaftaleloven.
Når vi har indbragt en vogn, transporteres denne til et værksted/forhandler der så meddeler om vognen bør videresælges på auktion, eller om det være bedst at sælge vognen gennem forretningen.
Medens vognen er sat til salg, besøger vi forhandleren, for at kontrollere at vognene er sat til salg og at der udføres et konkret salgsarbejde.
Herudover udskrives månedsvise opfølgningslister til de forhandlere, som vi samarbejder med.
Vi er derfor ikke i detaljer bekendt med, hvorledes vognene løbende annonceres til salg - Vi kan tillige oplyse at kunderne generelt ikke spørges til råds om salgspriser, idet kunden i tilbagetagelseserklæringen har tiltrådt, at vognen sælges uden meddelelse til ham."
Parternes påstande.
Klageren har nedlagt endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 14.916 kr., der udgør omkostninger til A på 4.559 kr. og rentebeløbet på 10.357 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han i forbindelse med, at han ønskede lånet overført til A, kontaktede indklagede og fik oplyst restgælden til 112.628 kr., hvilket han var uforstående over for, da han havde overholdt afviklingen.
På hans foranledning kontaktede A indklagede og fik oplyst, at han skyldte 115.000 kr. Han kontaktede herefter selv indklagede, som oplyste, at der var tale om en "hurtig regnefejl".
A sendte en check på 100.000 kr. til indklagede, men indklagede ville ikke sende papirerne til A, hvorfor checken blev trukket tilbage.
Lånet hos A blev derfor ikke til noget, men påførte ham udgifter på 3.384 kr., idet der senere blev tillagt inkassoomkostninger. Han mener, at indklagede bør godtgøre ham dette beløb.
Ved afleveringen af bilen skulle han underskrive en erklæring, men blev nægtet at læse dens indhold forinden underskrift.
Han mener ikke, at indklagede er berettiget til ved den endelige opgørelse af lånet at beregne sig renter på 10.357 kr. for perioden efter afleveringen af bilen.
Indklagede har anført, at det lån, som A bevilgede klageren, ikke var tilstrækkeligt til indfrielse af lånet hos indklagede. Klageren blev derfor anmodet om at låne det manglende beløb i sit pengeinstitut.
Det beklages, at man ved en fejl over for A oplyste restgælden til et for stort beløb.
Det bestrides, at tilbagetagelseserklæringen er påført oplysninger efter klagerens underskrift.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke oplyst omstændigheder, der kan føre til, at indklagede skal godtgøre klageren de omkostninger, som A opkrævede over for klageren i forbindelse med etableringen af lånet hos A.
Det lægges til grund, at det den 5. marts 1999 blev aftalt mellem klageren og indklagede, at indklagede skulle tage bilen tilbage som følge af klagerens misligholdelse af købekontrakten, og at dette skete uden fogedrettens medvirken.
Det følger af kreditaftalelovens § 48, stk. 2, at indklagede ikke kan gøre yderligere krav gældende mod klageren. Den af klageren den 5. marts 1999 underskrevne erklæring kan således ikke anses bindende for klageren.
Opgørelsen af indklagedes krav må ske efter kreditaftalelovens §§ 38-40.
Efter kreditaftalelovens § 35 skal en kreditgiver, der har ejendomsforbehold i det solgte, som udgangspunkt søge sig fyldestgjort for sit tilgodehavende ved tilbagetagelse af det solgte, og efter lovens § 40 kan kreditgiveren kun tage det solgte tilbage, hvis han samtidig betaler det beløb, hvormed dets værdi overstiger det beløb, som kreditgiveren kan beregne sig efter lovens § 38.
Ankenævnet har ikke grundlag for at fastslå, at bilens værdi på tidspunktet for tilbageleveringen var forskellig fra den værdi, der blev konstateret ved dens videresalg.
Ankenævnet finder på denne baggrund, at indklagede krav mod klageren må anses for ophørt på det tidspunkt, hvor indklagede modtog bilen fra klageren. Den foretagne rentetilskrivning har derfor været uberettiget.
Der gives derfor klageren medhold for så vidt angår 10.357 kr.
Som følge af det anførte
Indklagede skal inden 4 uger betale klageren 10.357 kr. med tillæg af renter efter renteloven fra den 5. marts 1999. Klagen tages i øvrigt ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.