Provenu ved omprioritering, fejl i konsekvensberegning.
| Sagsnummer: | 140/2002 |
| Dato: | 20-08-2002 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Hans Daugaard, Kåre Klein Emtoft, Peter Stig Hansen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - beregningsfejl ved omlægning
|
| Ledetekst: | Provenu ved omprioritering, fejl i konsekvensberegning. |
| Indklagede: | Løkken Sparekasse |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører, om klagerne kan gøre krav gældende mod indklagede i anledning af, at indklagede i forbindelse med udfærdigelse af en konsekvensberegning for en omprioritering oplyste, at en omprioritering ville give et provenu på 20.000 kr., hvilket viste sig ikke at være tilfældet.
Sagens omstændigheder.
Klagerne under denne sag er ægtefællerne M og H.
Klagernes engagementet med indklagede bestod primo november 2001 bl.a. af et boliglån med en restgæld på ca. 168.000 kr.; herudover havde klagerne i Totalkredit et kontantlån med en obligationsrestgæld på ca. 258.000 kr. baseret på 9% obligationer og med en restløbetid på 23 ¾ år.
H rettede i november 2001 henvendelse til indklagede og oplyste, at hun, der var dagplejemor, fra sommeren 2002 forventede at påbegynde uddannelse som social- og sundhedsmedarbejder, hvilket ville medføre et indtægtstab på 40.000 kr. i det år, som uddannelsen varede. Indklagedes medarbejder foreslog klageren at overveje en omprioritering, hvorefter Totalkreditlånet og boliglånet blev erstattet af et nyt realkreditlån.
Ved skrivelse af 13. december 2001 fremsendte indklagede forskellige konsekvensberegninger ved en låneomlægning. Indklagede anførte, at klagerne ved at indfri det eksisterende boliglån kunne spare ca. 723 kr. månedligt, samt at "herudover har I ca. kr. 20.000 til overs".
Indklagede har anført, at bemærkningen om et provenu på 20.000 kr. beroede på en fejl fra indklagedes side, idet man havde taget udgangspunkt i et forkert tal fra konsekvensberegningen.
Klagerne besluttede sig for at gennemføre omprioriteringen. Indklagede hjemtog herefter et Totalkredit kontantlån på 440.000 kr. Låneprovenuet udgjorde 438.340 kr. Det eksisterende Totalkreditlån blev straksindfriet til kurs 100. Differencerente udgjorde i denne forbindelse 4.551,41 kr. Til indfrielse af boliglånet hos indklagede blev anvendt 168.180 kr.
Den 25. januar 2002 opgjorde indklagede omprioriteringskontoen. Indklagede beregnede sig et lånesagsgebyr på 1.300 kr. Overskuddet af omprioriteringskontoen udgjorde 525,46 kr.
Klagerne rettede ultimo februar måned 2002 gennem advokat henvendelse til indklagede og anførte, at indklagede i forbindelse med beslutningen om at gennemføre omprioriteringen havde anført, at denne ville give et provenu på 20.000 kr., som klagerne således havde til "at læse for". Klagerne burde derfor godtgøres et beløb i størrelsesordenen svarende til indklagedes tilsagn om forventet overskud.
Ved skrivelse af 6. marts 2002 afviste indklagede kravet.
Parternes påstande.
Klagerne har den 4. april 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 20.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at indklagede i skrivelsen af 13. december 2001 anførte, at der ville være 20.000 kr. til overs efter låneomlægningen.
På et efterfølgende møde anførte de, at realkreditlånet skulle være på 420.000 kr. i stedet for som af indklagede foreslået 440.000 kr. Indklagede oplyste da, at de burde låne 440.000, således at der var ca. 20.000 kr. i overskud til "at læse for".
De havde derfor en klar forventning om at få udbetalt 20.000 kr. efter gennemførelsen af omprioriteringen.
Indklagede har anført, at det erkendes, at man ved en fejl oplyste, at kontantlånet på 440.000 kr. ville give et provenu på 20.000 kr. efter endt omprioritering.
Klagernes udgift pr. måned udgjorde før omprioriteringen 13.400 kr. og efter omprioriteringen 12.051 kr.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
På grundlag af indklagedes skrivelse af 13. december 2001 samt de oplysninger, som klagerne modtog i forbindelse med den endelige beslutning om at foretage omprioriteringen, måtte klagerne forvente, at der ved hjemtagelsen af kontantlånet på 440.000 kr. i Totalkredit ville fremkomme et provenu på ca. 20.000 kr. efter indfrielse af det eksisterende Totalkreditlån og boliglånet hos indklagede.
Det lægges til grund, at den gennemførte låneomlægning ikke var økonomisk ufordelagtig for klagerne. Det forhold, at de blev skuffede i deres økonomiske forventninger til resultatet af låneomlægningen, kan ikke i sig selv begrunde et krav på økonomisk kompensation, jf. herved Højesterets dom af 1. november 1995 (UfR 1996.200). Klagernes påstand kan herefter alene tages til følge, såfremt indklagede må anses at have tilsikret klagerne, at de ville opnå et nettoprovenu på 20.000 kr., hvilket Ankenævnet ikke finder tilstrækkeligt grundlag for at fastslå. Klagernes påstand tages derfor ikke til følge.
Ankenævnet finder, at indklagede på baggrund af lånesagens forløb bør kompensere klagerne for halvdelen af det opkrævede lånesagsgebyr på 1.300 kr.
Som følge heraf
Indklagede skal inden fire uger betale klagerne 650 kr.
Klagegebyret tilbagebetales klagerne.