Valutapulje, håndpantsætning. Størrelse af tab.
| Sagsnummer: | 146/1993 |
| Dato: | 20-09-1993 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Terminsforretninger - lukning
|
| Ledetekst: | Valutapulje, håndpantsætning. Størrelse af tab. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 23. november 1990 indgik klageren en aftale med indklagede om deltagelse i indklagedes valutaterminspulje med en ramme på 100.000 kr. Til sikkerhed for engagementet håndpantsatte klageren sit depot hos indklagede indeholdende en bankbog med et indestående på 50.200 kr. Det var i kontrakten anført:
"Kunden er ved indgåelsen af denne aftale gjort opmærksom på, at handel med fremmed valuta af denne spekulative karakter er forbundet med betydelige risici. Dog kan kunden IKKE tabe mere end sikkerhedsstillelsen.
Der vil blive gearet op til 20 gange, dvs. en sikkerhedsstillelse på minimum 5%. (.......)"
I indklagedes materiale dateret januar 1991 vedrørende indklagedes valutapulje var under afsnittet "Risiko" anført:
"Risikoen ved rentearbitrage er større end ved mange andre investeringer p.g.a. gearingen. I værste fald kan man tabe hele sin sikkerhedskapital. Vi giver imidlertid garanti mod tab udover sikkerhedsstillelsen."
Indeståendet på den pantsatte bankbog blev efterfølgende konverteret til diverse værdipapirer, som blev håndpantsat til sikkerhed for engagementet. Det var i håndpantsætningserklæringen i den forbindelse anført, at sikkerheden var begrænset til kun at være gældende for minimum kursværdien 50.000 kr.
Den 2. juli 1991 afregnede indklagede overfor klageren valutapuljen for 2. kvartal 1991, i hvilken forbindelse klageren fik udbetalt sin andel af overskuddet 2.500 kr.
Ved skrivelse af 16. december 1992 meddelte indklagede klageren, at der på grund af den alvorlige valutakrise i Europa med flere devalueringer i EMS-en, var konstateret et tab i valutapuljen på 75%. Indklagede fremsendte samtidig en svarblanket til klageren, på hvilken klageren kunne vælge, hvorledes han ønskede at forholde sig i forbindelse med realiseringen af dette tab. Klageren afkrydsede svarblanketten ud for feltet "Indbetale tabet og udtræde af [indklagedes] valutapulje." Den 31. december 1992 meddelte indklagede klageren, at klagerens tab i valutapuljen var opgjort til 75.000 kr., som indklagede samtidig havde debiteret klagerens konto.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at klagerens tab maksimalt kan udgøre 50.000 kr.
Indklagede har principalt nedlagt påstand om afvisning i medfør af vedtægternes § 2, stk. 2, subsidiært frifindelse.
Klageren har anført, at han har indgået en aftale med indklagede om, at hans tab maksimalt kan udgøre det håndpantsatte beløb på 50.000 kr.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren deltog med et beløb på 100.000 kr., som blev gearet 20 gange i henhold til kontrakten, svarende til 2 mio. kr., hvorfor kundeforholdet ikke er af privat karakter, hvorfor Ankenævnet ikke har kompetence til at behandle sagen.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at den underskrevne håndpantsætningserklæring indeholder en passus om, at sikkerheden er begrænset til kun at være gældende for minimum kursværdien 50.000 kr. Det betyder, at halvdelen af valutarammen er bevilget på blancobasis, således at klageren frit kunne handle aktier for det overskydende beløb, men ikke at hans tabsrisiko var mindre end det beløb, hvormed han deltog i valutapuljen. Afregningerne i puljen er beregnet ud fra en deltagelse på 100.000 kr., ligesom tabet i slutningen af 1992 blev beregnet ud fra en andel på 100.000 kr. Klageren var klar over, at han deltog med 100.000 kr., og at der således var en risiko for, at han kunne tabe hele denne kapital. Indklagede har tilladt, at han kun stillede sikkerhed for halvdelen af beløbet, hvilket ikke bør komme indklagede til skade - heller ikke, når henses til, at klageren fra starten tillige har deltaget i overskudsdelingen fra valutapuljen i forhold til sin andel på 100.000 kr. Klagerens nettotab har ikke andraget 75.000 kr., men derimod kun 58.958,57 kr., når tages hensyn til udbetalinger til klageren på 16.041,43 kr. i puljen indtil den endelige afregning i slutningen af 1992. Klageren har endvidere den 22. december 1992 underskrevet svarblanketten, hvor han har anført, at han ønsker at indbetale tabet og udtræde af indklagedes valutapulje. Klageren var på daværende tidspunkt blevet oplyst om tabets størrelse, og klageren har derfor i denne forbindelse anerkendt, at han hæfter for tabet.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke grundlag for at afvise klagen som erhvervsmæssig i medfør af vedtægternes § 2, stk. 2.
Ifølge aftalen om klagerens deltagelse i valutapuljen af 23. november 1990 kunne klageren ikke tabe mere end sikkerhedsstillelsen, der da var på 50.200 kr. Ifølge den håndpantsætningserklæring, hvorved sikkerhedsstillelsen i stedet kom til at omfatte forskellige værdipapirer, var sikkerheden begrænset til kun at være gældende for min. kursværdien 50.000 kr. Sikkerhedsstillelsen må herefter antages at have udgjort 50.000 kr. Det følger herefter af ordlyden af aftalen af 23. november 1990, at klagerens tab er maksimeret til 50.000 kr.
Indklagede findes herefter ikke at have været berettiget til at debitere klagerens konto med mere end 50.000 kr. i forbindelse med klagerens udtræden af valutapuljen. Indklagede findes heller ikke at være berettiget til ved opgørelsen af mellemværendet uden særskilt aftale at modregne udbetalingerne på 16.041,43 kr. Endelig findes klageren ikke at have givet afkald på den aftalte tabsbegrænsning ved sin underskrift på svarblanketten den 22. december 1992.
Som følge af det anførte
Indklagede bør inden 4 uger kreditere klagerens konto med differencen mellem tabet i valutapuljen på 75.000 kr. og sikkerhedsstillelsen 50.000 kr., svarende til 25.000 kr. med valør den 31. december 1992. Klagegebyret tilbagebetales klageren.