Meddebitors hæftelse for overtræk.
| Sagsnummer: | 110 /1994 |
| Dato: | 14-11-1994 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Busk, Ole Simonsen, Søren Stagis, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Kassekredit - hæftelse
|
| Ledetekst: | Meddebitors hæftelse for overtræk. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren og dennes ægtefælle flyttede i juni 1985 deres engagement fra andet pengeinstitut til indklagede. Klagerens ægtefælle drev et landbrug på 41 ha., medens klageren var studerende.
Indklagede bevilgede en kassekredit til klageren og ægtefællen på 160.000 kr. Den 30. april 1987 underskrev klageren og ægtefællen ny kassekreditkontrakt på 150.000 kr., hvoraf fremgik, at renten var 10,5% p.a. med tillæg af 0,5% løbende provision af maksimum. Den 30. december 1988 blev maksimum nedskrevet med 112.000 kr. til 38.000 kr., idet der samtidig etableredes et omlægningslån på 150.000 kr. med klageren og ægtefællen som debitor. Kredittens maksimum skulle herefter nedskrives månedligt med 800 kr., første gang 31. januar 1989. Den 21. juni 1990 underskrev klageren og ægtefællen en anmodning om bevilget overtræk på kassekreditten på 50.000 kr.
Under sagen er fremlagt kontoudtog for kassekreditten for perioden 31. maj 1990 til udgangen af 1993. Kredittens maksimum har indtil udgangen af 1992 stort set været overskredet i hele perioden, og saldoen var pr. 31. december 1992 på ca. 51.000 kr. (negativ).
Det fremgår af sagen, at klageren havde en checkkonto hos indklagede, og at der er sket overførsler til denne fra kassekreditten.
I oktober 1993 anmodede klageren om en opgørelse af sit engagement, som også omfattede et studielån. Efter afholdelse af møde den 18. oktober 1993 meddelte indklagede i skrivelse af 19. oktober 1993 klageren de ønskede oplysninger, idet det samtidig fremgik, at indklagede var af den opfattelse, at klageren hæftede for kassekreditten, hvis saldo var på 46.133 kr.
Klageren indbragte ved klageskema af 17. februar 1994 sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede bør anerkende, at hun ikke hæfter for kassekredittens saldo.
Efter at sagen havde været forelagt indklagede, afviste Ankenævnets sekretariat ved skrivelse af 1. juni 1994 klagen med henvisning til, at den angik et erhvervsmæssigt forhold. Klageren indbragte sekretariatets afvisning for Ankenævnet, som den 20. september 1994 besluttede, at sagen kunne realitetsbehandles.
Klageren har anført, at indklagede har bevilget ægtefællen et overtræk på kassekreditten, for hvilket hun ikke hæfter. Hun har på intet tidspunkt modtaget kontoudskrift for kassekreditten og har derfor ikke kendt til dens saldo bortset fra et tidspunkt i 1990, hvor der blev bevilget et overtræk, men dette blev afviklet inden udgangen af samme år. Hun og ægtefællen havde ikke fælles økonomi; hun disponerede selvstændigt over sin checkkonto, hvorfor der også er overført beløb mellem denne og kassekreditten. Ægtefællen alene disponerede over kassekreditten, og dispositionerne blev foretaget uden hendes indblanding. Hun bestrider, at indklagede telefonisk overfor hende har påtalt overskridelse af maksimum på kassekreditten. Det blev den 30. december 1988 aftalt, at kassekredittens maksimum skulle nedskrives til 0 kr. og således være fuldstændig nedbragt ved udgangen af 1992. Hendes hæftelse for kreditten er derfor ophørt på dette tidspunkt.
Indklagede har anført, at man aldrig har betvivlet, at klagerens ægtefælle disponerede på begges vegne og f.eks. betalte den fælles terminsydelse fra kassekreditten. Man accepterede overtræk bl.a. under hensyn til, at ægtefællen oplyste, at beløbene primært blev brugt til terminsydelser. Man vurderede, at familien stod sammen om at bevare ejendommen. Kontoudskrifter m.v. er stilet til ægtefællen, men klageren måtte være klar over, at dette skete på familiens vegne.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren havde fra engagementets begyndelse været meddebitor på de forskellige kassekreditter og var meddebitor på omlægningslånet, og klageren var i 1990 medunderskriver på en anmodning om bevilget overtræk på kassekreditten. Ankenævnet finder herefter, at indklagede var berettiget til at gå ud fra, at klageren kendte til og accepterede overtrækket på kassekreditten.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.