Underskud på omprioriteringskonto. Straksindfrielse af lån. Differencerenter.
| Sagsnummer: | 513/2009 |
| Dato: | 27-05-2010 |
| Ankenævn: | Kari Sørensen, Jesper Claus Christensen, Karin Duerlund, Carsten Holdum og Jørn Ravn. |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - differencerente
|
| Ledetekst: | Underskud på omprioriteringskonto. Straksindfrielse af lån. Differencerenter. |
| Indklagede: | Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører et underskud i forbindelse med en omprioritering af klagerens ejendom, hvor et eksisterende lån blev straksindfriet.
Sagens omstændigheder.
I 2009 ønskede klageren og dennes ægtefælle, H, at omprioritere deres ejendom via Sydbank, hvor de er kunder.
Klageren og H ønskede at omlægge et eksisterende 30-årigt 7 % obligationslån til et 20-årigt 5 % obligationslån. Ved e-mail af 21. april 2009 sendte Sydbank en beregning vedrørende omlægningen. Banken anførte, at der ved hjemtagelse af et omprioriteringslån på 1,3 mio. kr. skulle "indbetales ca. 14-15.000 for at konverteringen hænger sammen". Af beregningen fremgår bl.a.:
"Budget for låneomlægning | ||
Obligationslån m. fast rente til kurs 98,68 | 1.282.827 | |
Lånesagsgebyr | 1.000 | |
Kurtage | 1.924 | |
Tinglysningsafgift til staten (fast del) | 1.400 | |
Eksp. Gebyr | 3.500 | |
Tingbogsattest | 250 | |
Omkostninger i alt | 8.074 | |
Indfrielse af Totalkredit Obligationslån til kurs 100,0000 ved Indfrielsesmetode | Opsigelse til termin 01.07.2009 | |
Kursværdi af restgæld pr. indfrielsesdato | 1.288.334 | |
Indfrielsesgebyr Totalkredit-lån | 750 | |
Omkostninger ved indfrielse af lån i alt | 750 | |
Indfrielsesbeløb før skat | 1.289.084 | |
Indfrielsesbeløb efter skat | 1.289.084 | |
Beløb til udbetaling | -14.331" |
Den 24. april 2009 indhentede banken et indfrielsestilbud vedrørende opsigelse af det eksisterende lån pr. termin den 1. juli 2009. Ved e-mail af samme dato til klageren meddelte banken, at papirerne var klar til underskrift.
Den 29. april 2009 underskrev klageren og H en aftale med Sydbank "om ekspedition af realkreditlån", hvorefter omprioriteringslånet skulle hjemtages straks. Vedrørende det eksisterende lån er der noteret "opsigelse". Felterne vedrørende kurssikring er ikke udfyldt.
Klageren og H underskrev endvidere den 29. april 2009 en blanket til Totalkredit om opsigelse af det eksisterende lån pr. den 1. juli 2009. Af opsigelsen fremgår, at "terminsydelser og andre skyldige ydelser vedrørende lånet, der forfalder frem til opsigelsesdagen, betales rettidigt på sædvanlige opkrævninger". Af et bilag fremgår bl.a.:
"Opsigelse til termin
Når et lån er konverterbart, er det altid muligt at indfri lånets obligationsrestgæld ved opsigelse til termin til kurs 100 – for visse BoligXlån med renteloft dog til kurs 105.
Vælger du denne indfrielsesmetode, skal du opsige dit lån til en af følgende terminsdatoer: 1. januar, 1. april, 1. juli eller 1. oktober.
…
Straksopsigelse
Ved straksopsigelse kan du indfri dit lån med det samme. Principielt sker der en opsigelse til termin, hvor du indfrier lånets obligationsrestgæld til kurs 100 – for visse BoligXlån dog kurs 105. Samtidig betaler du obligationsrente indtil næstkommende mulige opsigelsestermin. Da Totalkredit kan disponere over indfrielsesbeløbet indtil denne terminsdato, får du en rentegodtgørelse fra Totalkredit. Forskellen mellem obligationsrenten og rentegodtgørelsen kaldes også opsigelsesrente eller differencerente.
Er lånet opsagt, betaler du differencerente indtil den terminsdato, hvor lånet er opsagt.
Ud over differencerenten betaler du også en forholdsmæssig ydelse fra seneste terminsdato og frem til indfrielsestidspunktet."
Ved fondsafregning af ligeledes 29. april 2009 blev omprioriteringslånet hjemtaget til kurs 98,43.
Den 4. maj 2009 blev det eksisterende lån straksindfriet med udgangspunkt i en restgæld på 1.291.269,43 kr. til kurs 100. Indfrielsesbeløbet udgjorde 1.314.551,71 kr. svarende til restgælden med tillæg af ydelse for perioden 1. april - 3. maj 2009 på 10.227,14 kr., differencerenter på 12.305,14 kr. og indfrielsesgebyr på 750 kr.
Ved e-mail af 6. maj 2009 gjorde klageren indsigelse mod størrelsen af underskuddet ved omprioriteringen, som udgjorde i alt 41.095 kr. Det var klagerens opfattelse, at underskuddet højst burde være ca. 20.000 kr., svarende til 14-15.000 kr., jf. bankens e-mail af 21. april 2009, med tillæg af et beløb svarende til kursfaldet på ca. 0,5 procentpoint på obligationerne vedrørende omprioriteringslånet. Banken henviste til, at der skulle betales sædvanlig terminsydelse frem til den 1. juli 2009.
Den 13. maj 2009 indgav klagerne en klage over Sydbank til Ankenævnet.
Sydbank har under sagen pr. kulance godtgjort klageren bankens lånesagsgebyr på 3.750 kr.
Parternes påstande.
Den 13. maj 2009 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal betale 13.000 kr.
Sydbank har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært betaling af et af Ankenævnet fastsat mindre beløb end det af klageren påståede.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han og H berettiget kunne forvente, at underskuddet ved omprioriteringen ikke ville overstige de af banken oplyste 14-15.000 kr. med tillæg af et beløb svarende til kursfaldet på 0,5 procentpoint, som de blev oplyst om i forbindelse med underskrivelsen af dokumenterne den 29. april 2009.
Hvis det som anført af banken må lægges til grund, at de herudover skulle betale ydelsesbeløbet på 10.277 kr. på det eksisterende lån, eller i alt ca. 28.000 kr. (14.500 kr. + 3.250 kr. + 10.277 kr.) er der fortsat en difference på 13.000 kr. i forhold til de faktiske omkostninger. Sydbank bør i hvert fald betale dette beløb.
Mødet den 29. april 2009 var ganske kort. Han og H underskrev de forberedte dokumenter og accepterede det større underskud, der var en følge af kursændringen på obligationerne vedrørende omprioriteringslånet i forhold til beregningen af 21. april 2009. De var i øvrigt af den opfattelse, at dokumenterne svarede til oplysningerne i e-mailen af 21. april 2009.
Sydbank har anført, at klageren i forbindelse med omprioriteringen alene blev påført aftalte og sædvanlige omkostninger.
Beregningen af 21. april 2009 var baseret på aktuelle kurser. Udgifter til eventuel kurssikring indgik ikke i overslaget over omkostningerne.
Klageren blev informeret om, at der skulle betales ydelse på det eksisterende 7 % lån frem til den 30. juni 2009, hvortil lånet var opsagt til indfrielse. Dette fremgår også klart af såvel beregningen af 21. april 2009 som opsigelsen af 24. april 2009.
Ydelsen på det eksisterende lån i perioden fra 1. april til 30. juni 2009 udgjorde 24.648,39 kr. Det af klageren anførte beløb 10.227 kr. vedrører alene perioden indtil straksindfrielsen.
I forbindelse med underskrivelsen den 29. april 2009 blev det klarlagt, at klageren ønskede at kurssikre omprioriteringslånet. Som alternativ til kurssikring blev det aftalt at hjemtage omprioriteringslånet med det samme og at straksindfri det eksisterende lån. Klageren sparede herved 2.959,58 kr.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det må lægges til grund, at der ikke skete fejl i forbindelse med udarbejdelsen af beregningen af 21. april 2009 vedrørende klagerens omprioritering. Det må således lægges til grund, at resultatet ville være blevet et underskud på ca. 14.331 kr., hvis omprioriteringen var blevet gennemført pr. den 1. juli 2009, og kursen på obligationerne vedrørende omprioriteringslånet uændret havde været 98,68. Da omprioriteringen ifølge beregningen skulle finde sted pr. den 1. juli 2009, måtte klageren endvidere påregne at skulle betale terminsydelse for det eksisterende lån frem til denne dato.
Differencerenterne på 12.305 kr. i den konkrete sag er ikke udtryk for, at klageren og ægtefællen har haft en hertil svarende merudgift. De har således ved straksindfrielsen opnået, at låneomlægningen og fordelene herved fik virkning fra et tidligere tidspunkt, og de har sparet omkostninger ved kurssikring, ligesom det må tages i betragtning, at differencerenter kan fradrages ved skatteopgørelsen.
Selv om det måtte lægges til grund, at banken ikke på fyldestgørende måde har oplyst klageren om differencerenten, finder Ankenævnet ikke grundlag for at pålægge banken helt eller delvist at godtgøre klageren beløbet, han har betalt i differencerente. Det bemærkes i den forbindelse, at omprioriteringen efter det oplyste ikke var ufordelagtig for klageren, og at banken under sagen har refunderet sit ekspeditionsgebyr på 3.750 kr. for klagerens omprioritering.
Som følge heraf træffes følgende
a f g ø r e l s e :
Klageren tages ikke til følge.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.