Udlån, løbetid.
| Sagsnummer: | 352 /1991 |
| Dato: | 22-11-1991 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Peter Møgelvang-Hansen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Udlån - løbetid
|
| Ledetekst: | Udlån, løbetid. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Ved låneansøgning af 8. februar 1988 ansøgte klagerne indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af fire pengeinstitutter, om et lån på 58.400 kr. til køb af en bil. Som ønsket løbetid anførte klagerne 36 måneder. For så vidt angår etableringsomkostninger anførtes, at disse ønskedes tillagt lånet. Ved gældsbrev af 12. februar 1988 ydede indklagede klagerne et lån på 57.737 kr. Det var i gældsbrevet anført, at lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.814 kr. første gang den 1. april 1988. Renten var variabel, og indklagede forbeholdt sig ret til at ændre ydelsen ved renteændringer. Til sikkerhed for lånet håndpantsatte klagerne et løsøreejerpantebrev i bilen på 57.737 kr.
På grund af renteforhøjelse meddelte indklagede i november 1989 klagerne, at ydelsen på lånet fra den 1. december 1989 forhøjedes til 1.905 kr.
I skrivelse af 7. december 1990 til indklagede anførte klagerne, at de var blevet opmærksomme på, at lånet ikke som forventet var afviklet efter 36 måneder, men først efter 39 måneder, og at de stillede sig uforstående overfor indklagedes oplysning om, at dette skyldtes, at disse tre måneder anvendtes til afvikling af etableringsomkostningerne. Indklagede meddelte herefter klagerne, at en løbetid på 36 måneder ikke var tilsikret, ligesom der ikke var taget højde for etableringsomkostninger ved beregning af lånets ydelse.
Klagerne, der har indfriet lånet, har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale lånets 3 sidste ydelser (april-juni 1991).
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har til støtte for påstanden anført, at det ikke fremgår af låneansøgningen, at man ikke i den ønskede løbetid tillige afvikler omkostningerne ved etableringen af lånet. Det fremgår hverken af gældsbrev eller løsøreejerpantebrev, at løbetiden ikke er 36 måneder, og indklagede har ikke på anden måde gjort klagerne opmærksomme på, at løbetiden rent faktisk var 39 måneder og ikke 36 måneder. Klagerne har indrettet deres økonomi på, at lånet skulle være afviklet på 36 måneder, og klagerne bestrider, at de skulle være i ond tro med hensyn til lånets løbetid.
Indklagede har anført, at man hverken skriftligt eller mundtligt har tilsikret en fast løbetid på 36 måneder. Da renten er variabel, er dette heller ikke muligt. Det i låneansøgningen anførte vedrørende løbetid skal ses i forhold til lånet eksklusiv etableringsomkostninger. Vælger låntagerne, at omkostningerne skal lægges til hovedstolen, vil dette alt andet lige medføre en længere løbetid, hvilket må have stået klart for klagerne. Klagerne kan ikke støtte ret på en låneansøgning udfærdiget af dem selv, idet låneansøgningen ikke indeholder oplysninger om det endelige lånebeløb, renter m.v. Såfremt klagerne får medhold i deres påstand, vil dette medføre, at klagerne derved vil opnå en uberettiget vinding.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at klagerne på grundlag af låneansøgningen måtte gå ud fra, at indklagede ville fastsætte ydelsen således, at lånet incl. etableringsomkostninger ved uændret rente ville være afviklet over 36 måneder.
Det må således anses for en fejl, at indklagede ved fastsættelsen af den månedlige ydelse ikke tog hensyn til etableringsomkostningerne. Indklagede har ikke gjort gældende, at forlængelsen af lånets løbetid tillige skyldes renteforhøjelser uden tilsvarende ydelsesregulering, og det må derfor lægges til grund, at forlængelsen alene skyldes den nævnte fejl. Ankenævnet finder herefter, at klagen bør tages til følge.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger til klagerne tilbagebetale de ydelser, klagerne i månederne april, maj og juni 1991 har betalt på deres lån hos indklagede. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.