Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Pantebrev med særlige indfrielsesvilkår.

Sagsnummer: 152/1994
Dato: 31-05-1995
Ankenævn: Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen
Klageemne: Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Pantebrev med særlige indfrielsesvilkår.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I juli 1993 anmodede klagerne Realkredit Danmark om et lånetilbud til brug for omprioritering af deres faste ejendom. Af ansøgningen fremgik, at der udover et lån til Realkredit Danmark på opr. 330.000 kr. skulle indfries et privat pantebrev på opr. 300.000 kr. med en rente på 13,5%. Det fremgik endvidere, at tilbud ønskedes tilsendt indklagede. Af afkrydsningen fremgår, at PBS-betalingsoversigt og kopi af det private pantebrev var vedlagt låneansøgningen.

Ved lånetilbud af 9. november 1993 tilbød Realkredit Danmark et kontantlån på 648.000 kr. Lånetilbuddet indeholder ingen oplysninger om restgælden på de eksisterende hæftelser. Den 17. november 1993 afholdtes møde i indklagedes Ishøj afdeling med klagerne. På mødet besluttedes det at igangsætte omprioriteringen. Det private pantebrev blev opsagt til indfrielse pr. 11. marts 1994 i henhold til pantebrevets bestemmelser.

Den 10. december 1993 kom kreditforeningspantebrevet retur fra tinglysning med bl.a. retsanmærkning om et udlæg. Udlægget blev indfriet ved betaling af 10.602,34 kr. den 28. december 1993.

Det nye lån udbetaltes primo februar 1994 med 277.710,12 kr., efter at det eksisterende lån til Realkredit Danmark var modregnet i provenuet.

Det blev herefter konstateret, at restprovenuet ikke var tilstrækkeligt til indfrielse af det private pantebrev, idet restgælden på ca. 260.000 kr. i henhold til en særlig indfrielsesklausul skulle indfries til kurs 127,1 svarende til ca. 330.000 kr. Hertil kom terminsydelsen pr. 11. marts 1994 på ca. 11.000 kr.

Klagerne anmodede i skrivelse af 10. februar 1994 Realkredit Danmark om et tillægslån til finansiering af underskuddet; dette blev afslået.

Til finansiering af overkursen tilbød indklagede klagerne et lån med afvikling svarende til restløbetiden på det private pantebrev.

Ved klageskema af 5. marts 1994 indbragte klagerne sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtedes at yde et "realkreditlån, med samme løbetid og rente for det manglende beløb (inklusive bankens omkostninger) ÷ omkostninger og tinglysningsgebyr for dette, - som det lån, vi har fået fra Realkredit Danmark, så vi ikke bliver ringere stillet end forventet."

Klagerne indbragte samtidig sagen for Realkreditankenævnet, hvilket medførte, at Realkredit Danmark den 12. september 1994 tilbød et supplerende kontantlån på 75.000 kr. Klagerne har accepteret dette lån, men har samtidig fremhævet, at det ikke er udtryk for, at de frafalder deres krav mod indklagede, overfor hvem de herefter har nedlagt påstand om betaling af erstatning svarende til overkursen på det private pantebrev med tillæg af renter.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klagerne har anført, at de ved lånesagens start gik ud fra, at det tilbudte lån var tilstrækkelig til indfrielse af de eksisterende lån, idet hverken Realkredit Danmark eller indklagede gav anden besked. Indklagede burde ved modtagelsen af lånetilbuddet i november 1993 have konstateret, at det tilbudte lån var utilstrækkeligt til indfrielse af de eksisterende lån. Såfremt de havde været bekendt hermed, ville de ikke have gennemført omprioriteringen. De havde været bedre stillet herved, idet de gamle lån kunne være afviklet på ni år. De rykkede gentagne gange for omprioriteringens gennemførelse, men sagen trak ud bl.a. på grund af, at skødet, som de mener var hos indklagede, var bortkommet og på grund af indklagedes sene indfrielse af udlægget. De afslog indklagedes tilbud om finansiering af overkursen og vægrede sig ved at hjemtage kontantlånet på 75.000 kr. til Realkredit Danmark, da indklagede er ansvarlig for beløbet. Efter omprioriteringen er de startet forfra med nye 30-årige lån.

Indklagede har anført, at man ved lånetilbudets modtagelse fra Realkredit Danmark ikke foretog kontrolberegning af, om provenuet af det tilbudte lån var tilstrækkeligt til at indfri de bestående prioriteter, herunder eventuel overkurs på det private pantebrev. Beløbet til indfrielse af udlægget blev fremsendt med fornøden hurtighed. Efter indhentelse af en telefonisk bekræftelse på, at det tinglyste udlæg ville blive slettet ved udgangen af januar 1994, blev udbetalingsanmodning fremsendt til Realkredit Danmark den 20. januar 1994. Uanset at det private pantebrev måtte indfries til overkurs, har omprioriteringen været fordelagtig for klagerne, idet den samlede årlige ydelse er nedbragt med ca. 45.000 kr. Klagerne har ikke lidt et økonomisk tab ved omprioriteringen.

Ankenævnets bemærkninger:

Indklagede måtte gå ud fra, at Realkredit Danmark havde foretaget en opgørelse af det beløb, der skulle anvendes til indfrielse af de eksisterende lån, og at størrelsen af det tilbudte nye lån var fastsat under hensyn hertil. Det kan ikke betragtes som en ansvarspådragende fejl, at indklagede undlod at foretage kontrol heraf. Indklagede findes derfor ikke at kunne gøres ansvarlig for, at der ikke var taget hensyn til, at det private pantebrev alene kunne indfries til overkurs.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.