Afgørelse

Rådgivning i forbindelse med overførsel af pensionsmidler til banken

Indledning

Denne sag vedrører klagerens krav mod Sydbank om erstatning begrundet i mangelfuld rådgivning i forbindelse med overførsel af hans pensionsordning til banken.

Sagens omstændigheder

Klageren og hans ægtefælle Æ havde begge en pensionsopsparing med rentegaranti i Pensionsselskabet P.

Sydbank har oplyst, at der på et møde i banken den 27. oktober 2011 mellem klageren og banken blev drøftet diverse pensionsrelaterede emner.

Den 28. oktober 2011 modtog Æ et tilbud fra P om forhøjelse af pensionsopsparingen med et engangsbeløb på næsten 100.000 kr. som en opgørelsesbonus ved overgang til en såkaldt vækstpension, der er et markedsrenteprodukt hos P.

Ifølge det oplyste var klageren igen til møde i banken den 8. november 2011.

Samme dag sendte bankens medarbejder følgende mail til klageren:

"…

Jeg vender nu tilbage angående [Æ]s pensionsordning i P

Nuværende ordning med ydelsesgaranti har følgende egenskaber

Fordele:

1. Garanteret minimumsudbetaling ved pensionering

2. Positiv tilvækst hvert år – kontorenten fastsættes for et år ad gangen

Ulemper:

1. Æ er selv med til at betale for sin egen garanterede minimumsudbetaling, da kontorenten i øjeblikket er under den garanterede rente (4,5 % hvis ordning er oprettet før 1.7.1994)

Ny ordning i vækstpension

Fordele:

1. Tilvækst på pensionssaldo stiger med kr. 99.241

2. Mulighed for at købe værdipapirer på lavt kursniveau (vi kan selvfølgelig ikke vide om kursniveauet fremadrettet bliver endnu lavere)

3. Man kan selv være medbestemmende om, hvilke værdipapirer (dog ikke enkelt aktier) der skal investeres i

Ulemper:

1. Hvis der ønskes pengene-igen-garanti vil der sandsynligvis være en omkostning forbundet hermed.

2. Stavnsbinding i 3 år (ingen mulighed for tilbagekøb samt overføre ordningen til andre pensions/pengeinstitutter)

3. Den fremtidige udbetaling kendes ikke (vil afhænge af fremtidige afkast, som kan være både positiv og negativ)

Den endelige beslutning må være hvilke fordele/ulemper, der vægter mest for [Æ]. Derudover er det også vigtigt at se på sammenhængen med øvrige pensionsordninger samt horisonten til ordningen skal starte udbetaling.

…"

Klageren sendte samme dag en mail til P, ifølge det oplyste på opfordring fra Sydbank, hvori han spurgte om følgende:

"…

Kan ordningen § 41 overføres til mit pengeinstitut?

Hvad andrager flyttegebyret?

Hvad er værdien af opsparingsdelen fordelt på skattekoder?

Findes der genkøbsklausuler på ordningen – hvis ja – hvilke?

Hvornår er ordningen oprettet?

Er ordningen privattegnet?

…"

Hertil svarede P den 9. november 2011, at det var muligt at overføre pensionsordningen til et pengeinstitut og at der intet flyttegebyr var forbundet med overførslen. Værdien på klagerens pensionsordning var 2.966.172 kr. som alle var placeret på en skattekode 2. Der var ingen klausuler på ordningen, der var privattegnet og oprettet den 1. december 1982.

Den 11. november 2011 anmodede Æ P om skift af pensionsordning til vækstpension, som det fremgik af tilbuddet af 28. oktober 2011. Korrespondancen med P foregik via klagerens e-mail.

Den 24. november 2011 blev der afholdt investeringsmøde mellem klageren og banken.

Den 23. februar 2012 var klageren til møde i banken, hvor han underskrev en overførselsanmodning til P om overførsel af hans pensionsordning hos P til banken. Af overførselsanmodningen fremgik blandt andet:

"…

Privattegnet ratepension i fripolice oprettet den 1/12-1982. Værdi oplyst af jer pr. 9/11-2011 kr. 2.966.172,00.

…

Jeg er bekendt med at:

·De til ovennævnte police(r) evt. tilknyttede forsikring(er), præmiefritagelse samt rente-/ydelsesgaranti bortfalder i forbindelse med overførslen til Sydbank

..."

Ved en e-mailkorrespondance i marts 2012 drøftede klageren afkast- og udbetalingsforventninger med banken.

I juli 2012 gjorde klageren banken opmærksom på, at han mente banken havde ydet mangelfuld eller forkert rådgivning i forbindelse med overførslen af hans pensionsordning til banken. I en e-mail den 12. juli 2012 skrev klageren blandt andet til banken:

"…

Jeg har undersøgt sagen, og der er ingen tvivl om, at en accept af en udtræden repræsenterer en værdi, som jeg altså er gået glip af. I var informeret om dette, da [Æ] havde fået et tilbud om i hendes ordning at modtage ca. 100.000 kr. for at gå i en markedsrenteordning, og det rådede [bankens medarbejder] hende til at modtage. Jeg har formentlig på grund af, at der ikke er blevet stillet krav om et vederlag for min ændring mistet en del penge, som jeg altså forbeholder mig at kræve erstattet, …

…"

Ved brev af 24. august 2012 til klageren afviste banken klagen. Yderligere korrespondance mellem klageren og banken førte ikke til andet resultat.

Parternes påstande

Den 28. november 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal betale et beløb svarende til, hvad klageren ville have modtaget, hvis han af P havde modtaget tilsvarende tilbud som Æ.

Sydbank har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han forud for overførslen af pensionsordningen var til en række møder i banken.

Banken anbefalede i den forbindelse Æ at tage imod tilbuddet fra P og skifte til et markedsrenteprodukt.

Banken har gjort gældende, at han som følge af tilbuddet til Æ var bekendt med bonusordningen hos P. Netop på baggrund af tilbuddet til Æ spurgte han banken om, hvorfor han ikke havde modtaget et sådant tilbud fra P.

Banken skulle have anbefalet ham at tage kontakt til P om et tilsvarende tilbud. Det gjorde banken ikke, i stedet svarede banken på hans spørgsmål, at der eksisterede så mange forskellige ordninger, så det kunne der ikke siges noget om.

Han blev af banken opfordret til at komme med andre forespørgsler til P, som han videresendte. Banken burde i den forbindelse også have spurgt ind til en eventuel bonus.

Såfremt banken som påstået skulle have bedt ham henvende sig til P vedrørende spørgsmålet, forekommer det mærkeligt, at banken, på trods af det lange forløb frem til overførselsanmodningen blev underskrevet, ikke efterfølgende har spurgt til, hvad en sådan henvendelse resulterede i.

Først i sommeren 2012 blev han gennem en række artikler i pressen opmærksom på, at det fra pensionsselskabernes side var blevet almindeligt at fremsætte tilbud om opgørelsesbonus ved overgang fra rentegarantiordning til markedsrenteordning.

Havde han vidst, at hans rentegarantiordning i sig selv kunne udgøre en skjult værdi, havde han naturligvis undersøgt det.

Bankens rådgivning har været forkert og utilstrækkelig, hvorved han er blevet påført et tab. Banken er derfor erstatningspligtig overfor ham for et beløb svarende til, hvad han ved forespørgsel hos P ville være blevet tilbudt ved overgang til markedsrenteordning.

Der er ikke tale om skuffede forventninger, men tab af velerhvervede rettigheder, som bankens medarbejder ikke har været bekendt med, har glemt eller bevidst tilsidesat.

Vedrørende bankens afvisningspåstand har klageren blandt andet gjort gældende, at der er tale om en sag med et overskueligt skriftligt materiale, der underbygger, at han ikke har modtaget oplysninger om en mulig bonus og at han ikke af Sydbank blev opfodret til at søge oplysninger herom.

Sydbank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at tilbuddet til Æ blev drøftet på mødet i banken den 8. november 2011, hvor klageren var til stede. Bankens medarbejder gennemgik fordele og ulemper, men kom ikke med nogen anbefaling. Gennemgangen på mødet blev fulgt op med en e-mail samme dag.

Banken er således ikke enig i klagerens tilkendegivelse af, at banken skulle have anbefalet Æ at beholde sin pensionsordning i P, men overgå til en markedsrenteordning.

Henset til ovenstående var klageren således ved overførslen af pensionsordningen til Sydbank bekendt med, at nogle pensionskunder med rentegarantiordning fik tilbud om en bonus, hvis de overgik til en markedsbaseret ordning.

Som anført af klageren spurgte han på mødet, hvorfor han ikke havde modtaget et tilsvarende tilbud fra P. Det kunne bankens medarbejder af gode grunde ikke svare specifikt på. Klageren blev derfor opfordret til i stedet at rette henvendelse til P for at få spørgsmålet afklaret.

Banken kunne ikke selv rette henvendelse til P uden en specifik fuldmagt hertil fra klageren.

De oplysninger som klageren skriftligt blev anmodet om at indhente hos P var nødvendige for sagsbehandlingen i forbindelse med en eventuel overførsel af pensionsordningen.

Den enkelte pensionskunde har ikke noget retskrav på en kompensation i forbindelse med overgang fra en garanteret til en markedsbaseret renteordning. Det er bankens opfattelse, at spørgsmålet behandles individuelt fra selskab til selskab, og tillige individuelt for hver enkelt kunde, hvorfor banken ikke ville kunne rådgive klageren herom. Der er således alene tale om klagerens skuffede forventninger.

Det gøres på den baggrund gældende, at banken ikke har handlet ansvarspådragende.

Til støtte for afvisningspåstanden har banken gjort gældende, at der er uenighed om sagens faktum, hvorfor en afgørelse af sagen vil kræve bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, hvilket ikke kan ske for Ankenævnet, jf. vedtægternes § 7.

Ankenævnets bemærkninger

Der er mellem parterne uenighed om, hvorvidt Sydbank på mødet den 8. november 2011 opfordrede klageren til selv at tage kontakt til P vedrørende hans forespørgsel om, hvorfor han ikke ligesom Æ havde modtaget et tilbud om opgørelsesbonus ved overgang fra en rentegarantiordning til en markedsbaseret renteordning.

Klageren var således bekendt med, at P muligvis kunne tilbyde ham en opgørelsesbonus, hvis han skiftede til et markedsrenteprodukt hos P.

Under disse omstændigheder og da Sydbank ikke anbefalede klageren at flytte sin pensionsordning til banken, hvilket klageren selv traf beslutning om, finder Ankenævnet ikke, at Sydbank har handlet ansvarspådragende.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.