Sikkerhedsstillelse for tredjemands gæld. Ugyldighed.
| Sagsnummer: | 239/1988 |
| Dato: | 29-06-1989 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Hans Rex Christensen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Tredjemandspant - stiftelse
|
| Ledetekst: | Sikkerhedsstillelse for tredjemands gæld. Ugyldighed. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 14. maj 1985 optog klagerens søn og svigerdatter til brug for driften af en kiosk og til privatbrug i indklagedes Hjallesevej afdeling to kreditter på henholdsvis 200.000 kr. og 150.000 kr. i det følgende kaldet henholdsvis driftskonto og privat kassekredit. Til sikkerhed for kreditterne gav skyldnerne afdelingen sikkerhed i bl.a. to ejerpantebreve med hovedstole på 50.000 kr. og 210.000 kr. med pant i henholdsvis deres ejerlejlighed og deres sommerhus.
I efteråret 1986 købte skyldnerne, uden at ejerlejligheden var solgt, nyt hus. På anmodning bevilgede afdelingen efterfølgende et overtræk på den private kassekredit.
Ejerlejligheden kunne imidlertid ikke sælges, og det samme gjaldt kiosken, som på grund af svigtende omsætning blev søgt afhændet, men som måtte lukkes i midten af 1987.
Mens der pågik drøftelser mellem parterne om afvikling af engagementet, underskrev klageren, der da var 85 år, den 6. september 1987 en fuldmagt til sønnen til at oprette et ejerpantebrev i den hende tilhørende næsten ubehæftede faste ejendom.
Den 14. oktober 1987 tiltrådte klageren herefter, ved underskrift på en allonge til ejerpantebrevet på 210.000 kr., at dette blev tinglyst med pant tillige i den hende tilhørende faste ejendom, hvilket skete den 19. oktober 1987.
Den 21. oktober 1987 blev der på den private kassekredit indsat et beløb på ca. 274.000 kr., som udgjorde provenuet af et kreditforeningslån, som var optaget med pant i skyldnernes sommerhus, og for hvilket ejerpantebrevet havde rykket.
Skyldnernes oprindelige sikkerhedsstillelse var sket ved en håndpantsætningserklæring af 14. maj 1985, ifølge hvilken ejerpantebrevene m.v. var stillet til sikkerhed for opfyldelse af forpligtelser af enhver art overfor indklagede. Den 5. februar 1988 underskrev skyldnerne en allonge til håndpantsætningserklæringen indeholdende bl.a. oplysning om, at ejerpantebrevet på 210.000 kr. yderligere havde pant i klagerens ejendom. Denne allonge er ikke underskrevet af klageren.
Ved skrivelse af 3. juni 1988 oplyste indklagede på forespørgsel fra klagerens advokat, at den af klageren stillede sikkerhed blev tilbudt af klageren i forbindelse med, at skyldnerne fortsat fik stillet kreditfaciliteter til rådighed i forbindelse med hjemtagelse af kreditforeningslånet og efterfølgende rolig afvikling af engagementet.
Efter yderligere brevveksling med indklagede har indklagedes advokat indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde panteretten i klagerens ejendom og i øvrigt anerkende ikke at kunne gøre noget krav gældende imod klageren.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerens advokat har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at skyldnernes engagement i efteråret 1987 var væsentligt overtrukket og kendeligt for indklagede måtte betragtes som uerholdeligt. Nedbringelsen af engagementet skete ved optagelse af realkreditlån i sommerhuset, og der blev ved klagerens sikkerhedsstillelse ikke stillet yderligere kredit til rådighed for skyldnerne. Den af klageren underskrevne fuldmagt af 6. september 1987 hidrører ikke reelt fra hende, som var ude af stand til at forstå konsekvenserne af sikkerhedsstillelsen.
Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gjort gældende, at klageren underskrev sikkerhedsstillelsesdokumenterne under et møde på hendes bopæl, hvori bl.a. en af indklagedes medarbejdere deltog. På mødet drøftede man, at klagerens faste ejendom havde en friværdi på ca. 600.000 kr., og at hun udover indklagedes debitor havde yderligere to børn, hvorfor en sikkerhedsstillelse i den nævnte størrelsesorden ikke var noget problem. Årsagen til sikkerhedsstillelsen var, at indklagede i forbindelse med bestræbelserne på nedbringelse af skyldnernes engagement dels havde betinget sig, at der blev hjemtaget et kreditforeningslån i skyldnernes sommerhus, og dels havde betinget deres fortsatte mulighed for træk på kassekreditten af, at der blev stillet supplerende sikkerhed. Det bevilgede maksimum på den private kassekredit blev ikke reguleret efter klagerens sikkerhedsstillelse, men indklagede ville ikke have accepteret yderligere træk på kreditten, med mindre klageren havde stillet sikkerheden.
Af kontoudtog for driftskontoen og den private kassekredit for tiden fra midten af 1987 til udgangen af 1988 fremgår, at der på driftskontoen i tiden efter midten af oktober 1987 alene er hævet tre checks på tilsammen ca. 4.000 kr., mens der på den private kassekredit i samme tidsrum er hævet mere end ethundrede checks. Debetsaldoen på den private kassekredit udgjorde umiddelbart før indsætningen af provenuet fra kreditforeningslånet ca. 325.000 kr., faldt ved indsætningen heraf til ca. 51.000 kr. og voksede i tiden indtil udgangen af 1988 til ca. 137.000 kr. Ved indsætning af provenuet af kreditforeningslånet udgjorde kredittens maksimum 110.000 kr. og et bevilget overtræk på 35.000 kr., og ved udgangen af 1988 udgjorde maksimum 90.000 kr., mens der ikke var noget bevilget overtræk.
Ankenævnets bemærkninger:
Medlemmerne Peter Blok, Peter Møgelvang-Hansen og Kirsten Nielsen udtaler:
Klageren har alene tiltrådt, at ejerpantebrevet blev tinglyst med pant tillige i den hende tilhørende faste ejendom, men har ikke underskrevet en håndpantsætningserklæring eller noget andet dokument, som angiver omfanget og karakteren af de krav, til sikkerhed for hvilke pantsætningen skete. På denne baggrund, og når yderligere bl.a. henses til klagerens alder, må det antages, at klageren ikke har været klar over betydningen af den forpligtelse, hun påtog sig. Disse medlemmer finder, at pantsætningen herefter må anses for ugyldig, og stemmer derfor for i det hele at tage klagerens påstand til følge.
Medlemmerne Hans Rex Christensen og Ole Simonsen udtaler:
Der findes efter det foreliggende ikke at være tilstrækkeligt grundlag for i det hele at anse pantsætningen for ugyldig.
Den, der overfor et pengeinstitut stiller pant for en andens gæld, må i almindelighed kunne forudsætte, at der i forbindelse med pantsætningen stilles yderligere kredit til rådighed for skyldneren. Er dette ikke tilfældet, må det derfor påhvile pengeinstituttet udtrykkeligt at gøre pantsætteren opmærksom herpå.
Det må lægges til grund, at en sådan udtrykkelig oplysning ikke er givet i det foreliggende tilfælde. Det fremgår af de fremlagte kontoudtog, at der efter pantsætningen alene er ydet yderligere kredit for et samlet beløb af ca. 63.500 kr. excl. renter og provision. Efter det anførte finder disse medlemmer derfor, at indklagedes krav mod klageren må være begrænset til dette beløb med tillæg af renter.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Indklagede har den 30. marts 1989, det vil sige, medens denne sag verserede for Ankenævnet, gennem sin advokat fremsendt en inkassoskrivelse til klageren, i hvilken det bl.a. anføres, at der, såfremt den opgjorte gæld ikke betales inden 8 dage, vil blive foretaget udlæg i ejendommen med henblik på bortsalg af denne på tvangsauktion. Samtlige medlemmer af Ankenævnet finder anledning til at bemærke, at de finder denne adfærd stridende imod god pengeinstitutskik.
Efter det anførte
Indklagede bør anerkende, at panteretten i klagerens ejendom ifølge ejerpantebrev stor 210.000 kr. ikke kan gøres gældende mod klageren, og at indklagede heller ikke i øvrigt kan gøre krav gældende mod klageren i anledning af sikkerhedsstillelsen. Klagegebyret tilbagebetales klageren.