Rentens størrelse.
| Sagsnummer: | 610/1993 |
| Dato: | 02-05-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Lars Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Rente - udlån
|
| Ledetekst: | Rentens størrelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I forbindelse med klagerens og dennes ægtefælles/samlevers køb af en bil ydede indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut, i september 1987 et lån på 117.884 kr. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.270 kr., første gang den 1. oktober 1987. Af gældsbrevet fremgår:
"Rente af kapitalen eller af dennes rest til enhver tid beregnes efter de til enhver tid gældende satser og sædvaner for lån af denne art, p.t. 13,750% p.a., der betales månedsvis bagud. I opkrævningsprovision beregnes p.t. kr. 15,00 pr. md., som løbende tilskrives sammen med renten."
I april 1993, hvor lånets restgæld udgjorde ca. 50.000 kr., indfriede klageren lånet. Samtidig protesterede klageren mod størrelsen af den anvendte rente på lånet, idet klageren gjorde gældende, at indklagede uretmæssigt havde ydet nye lån til lavere rente. Indklagede afviste klagerens indsigelse.
Ved klageskema af 30. oktober 1993 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale for meget opkrævet rente.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Indklagede har oplyst, at lånet er et såkaldt D-lån, som indtil den 1. april 1992 blev ydet ved finansiering af biler uden udbetaling.
Rentesatserne for klagerens lån har været følgende:
04.09.1987 13,75%
Indklagede har endvidere oplyst, at rentesatserne for nye tilsvarende billån har været følgende, idet det ikke har været muligt at fremfinde rentesatserne længere tilbage end 10. december 1987:
10.12.1987 15,00%
Indklagede har oplyst, at renten på nye lån etableret i perioden 10. januar - 31. marts 1992 lå 1% under normalsatsen, hvorefter rentesatsen blev forhøjet med 1%. Siden 1. april 1992 har indklagede som nævnt ikke længere ydet lån af denne kategori.
Klageren har anført, at lånet har været beregnet med en for høj rente, idet indklagede ikke har været berettiget til at udbyde nye lån til en lavere rente samtidig med, at renten på eksisterende lån forhøjedes.
Indklagede har anført, at de foretagne renteændringer er i overensstemmelse med gældsbrevets bestemmelser om, at renten er variabel og beregnes efter de til enhver tid gældende satser og sædvaner for lån af denne art. Renten reguleres af indklagede i overensstemmelse med dennes vurdering af det til enhver tid værende renteniveau på lån af den pågældende størrelse og karakter og under hensyntagen til konkurrencemæssige forhold, idet kunden til enhver tid har mulighed for at flytte lånet.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter gældsbrevet beregnes renten "efter de til enhver tid gældende satser og sædvaner for lån af denne art". Herefter findes indklagede ikke at have været berettiget til for klagerens lån at fastsætte en rente, der er højere end den rente, der til enhver tid har været gældende for nye lån af samme art som klagerens, dog bortset fra tidsbegrænsede introduktionsrabatter, hvortil 1%-reduktionen på nye lån i tiden 10. januar - 31. marts 1992 antages at høre.
For så vidt angår tiden efter den 1. april 1992, fra hvilken dato indklagede er ophørt med at yde nye lån af den heromhandlede kategori, finder Ankenævnet, at renten på klagerens lån bør nedsættes med 0,5% svarende til differencen pr. 31. marts 1992 mellem renten på klagerens lån og renten på nye lån, når bortses fra introduktionsrabatten.
Som følge heraf
Indklagede bør inden fire uger nedsætte renten på klagerens lån i overensstemmelse med det foran anførte, foretage en hertil svarende omberegning af restgælden på indfrielsestidspunktet og udbetale differencebeløbet til klageren. Klagegebyret tilbagebetales klageren.