Spørgsmål om hæftelse mv.
| Sagsnummer: | 449/2001 |
| Dato: | 20-08-2002 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Hans Daugaard, Kåre Klein Emtoft, Peter Stig Hansen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Udlån - hæftelse
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om hæftelse mv. |
| Indklagede: | Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens hæftelse for et lån etableret i december 1996 samt at indklagede lod klageren registrere i RKI.
Sagens omstændigheder.
Ved gældsbrev underskrevet af klageren den 30. december 1996 ydede indklagede et lån på 70.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.800 kr., første gang 1. januar 1997. I henhold til lånets stempelpåtegning var der overført 51.748,99 kr. fra et tidligere lån.
Af kontoudskrift fremgår, at lånet blev afviklet regelmæssigt til og med ydelsen pr. 1. april 1997.
Ved skrivelse af 27. november 1997 opsagde indklagede engagementet med klageren, som foruden lånet bestod af en lønkonto, der var overtrukket med ca. 10.000 kr. Klagerens samlede gæld til indklagede blev opgjort til 81.909,02 kr.
Indklagede har anført, at man ved en fogedforretning den 7. december 1998 fik udlæg i klagerens bil og campingvogn. Realisation heraf indbragte 6.000 kr. Klageren blev i denne forbindelse registreret i RKI.
Indklagede indgav i slutningen af 2000 på ny anmodning om fogedforretning hos klageren på grundlag af gældsbrevet af 1996. Af udskrift af fogedbogen for fogedretten i Haderslev den 1. februar 2000 fremgår, at indklagede opgjorde klagerens gæld til 100.811,19 kr. Klageren fremkom med indsigelse om, at indklagede ikke kunne kræve betaling, idet han havde fået tilsagn om et yderligere lån. Den medarbejder, der havde givet tilsagnet, var imidlertid holdt op, og andre medarbejdere hos indklagede ville ikke låne ham yderligere. Fogden tilkendegav, at indsigelsen måtte afvises, og at indklagedes fordring kunne danne grundlag for foretagelse af udlæg for det opgjorte beløb.
Parternes påstande.
Klageren har den 13. december 2001 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at han ønsker, at indklagede skal tilpligtes at anerkende, at indklagede ikke kan gøre yderligere krav gældende i henhold til gældsbrevet fra 1996, samt at slette ham i RKI.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han på et tidspunkt foreslog, at hans samleverske også blev kunde hos indklagede. Herefter kunne lånet afvikles med 2.800 kr. månedligt. Indklagede afslog at medvirke hertil.
Han havde med en tidligere medarbejder aftale om overtræk af kontoen, men dette blev ændret i forbindelse med skift af rådgiver.
Han føler sig dårligt behandlet af forskellige af indklagedes medarbejdere.
Indklagede har anført, at man i januar 1997 rykkede klageren i anledning af et ubevilget overtræk. I februar 1997 modtog man orientering om, at anden kreditor havde foretaget udlæg i klagerens bil, hvori man havde pant. På denne baggrund blev en aftale om udbetaling om et nyt billån ikke effektueret. Aftalen var desuden betinget af, at klageren skulle nedbringe en del af gælden til indklagede samt etablere en opsparing. Klageren opfyldte ikke disse forudsætninger.
På baggrund af klagerens gentagne mundtlige og skriftlige tilkendegivelser fik kontoførende afdeling den opfattelse, at klageren ikke var tilfreds med indklagedes måde at drive forretning på, hvorfor en medarbejder i april 1997 talte med klageren om eventuel flytning til andet pengeinstitut.
Det er indklagedes opfattelse, at klageren under hele kundeforholdet har fået en fair behandling af indklagedes medarbejdere.
Indklagedes dispositioner har været foretaget på baggrund af en kreditvurdering af klagerens økonomi, som blev vurderet til ikke at kunne bære yderligere lån.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke godtgjort omstændigheder, der kan føre til, at klageren ikke hæfter for restgælden i henhold til gældsbrev af 30. december 1996.
Ankenævnet kan ikke behandle klagerens påstand om, at han skal slettes i RKI, da spørgsmål herom kan indbringes for Datatilsynet. Det følger herefter af Ankenævnets vedtægters § 4, at Ankenævnet ikke har kompetence til at behandle dette spørgsmål.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle klagerens påstand om sletning i RKI.
Klagen tages i øvrigt ikke til følge.