Afgørelse

Krav om opdeling af fælles gæld.

Sagen vedrører krav om opdeling af fælles gæld.

Sagens omstændigheder

I 2011 købte klageren en ejendom i lige sameje med sin daværende ægtefælle M for 1.995.000 kr.

Ejendommen blev finansieret med et realkreditlån på 1.522.000 kr. og med et prioritetslån på 403.000 kr. optaget i Nordea Bank. Både klageren og M var låntagere på realkreditlånet optaget i december 2011 og på prioritetslånet optaget i januar 2012.

I januar 2012 optog klageren og M endvidere et fælles forbrugslån -841 på 147.070,71 kr. i banken.

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt blev klageren og M enige om at lade sig skille og sælge den fælles ejendom.

I starten af januar 2015 blev ejendommen solgt for 1.760.000 kr. Som panthaver i ejendommen accepterede banken, at ejendommen blev solgt med underskud.

Til brug for gennemførsel af salget af ejendommen oprettede klageren og M en såkaldt boligskift-konto med en tilknyttet kredit på 1.760.000 kr.

Den 4. marts 2015 blev klageren og M’s forbrugslån -841 forhøjet med 184.489,80 kr. Af gældsbrevet fremgik blandt andet:

”…

Nordea Bank Danmark A/S har givet mig/os et yderligere lån på kr. 184.489,80

Herefter er lånets hovedstol i alt kr. 307.917,23

som jeg/vi erkender at skylde banken.

…”

Både klageren og M underskrev gældsbrevet som låntagere. Det fremgik endvidere af gældsbrevet, at låneprovenuet på 180.000 kr. blev indsat på boligskift-kontoen. Låneprovenuet blev således anvendt til at indfri underskuddet ved ejendomshandlen på boligskift-kontoen.

Klageren bad efterfølgende banken om at opdele det fælles lån i to separate lån, hvilket banken afviste, idet den som en betingelse for at opdele lånet stillede krav om krydskaution af henholdsvis klageren og M.

Parternes påstande

Den 9. marts 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået klagerens påstand således, at Nordea Bank skal opdele restgælden på lån -841 i to separate lån.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken hverken mundtligt eller skriftligt har informeret hende om den solidariske hæftelse og betydningen heraf.

Der er heller ikke anført noget om solidarisk hæftelse i bankens generelle vilkår for privatkunder.

Hun er således ikke blevet informeret om, at hun over for banken hæfter for hele gælden, hvis M som meddebitor ikke betaler sin del af gælden.

Nordea Bank har anført, at både klageren og M var låntagere på realkreditlånet og på prioritetslånet. De er endvidere begge låntagere på lån -841, og de hæfter solidarisk for lånet.

Det bestrides, at klageren ikke ved salget af ejendommen blev informeret om den solidariske hæftelse sammen med M for lån -841.

Salget af ejendommen medførte et underskud på ca. 180.000 kr., som klageren og M hæftede solidarisk for. Ved deres underskrift på forhøjelsen af lån -841 accepterede de, at låneprovenuet blev anvendt til at indfri underskuddet på boligskift-kontoen.

Solidarisk hæftelse betyder, at flere debitorer i samme skyldforhold hæfter ”en for alle og alle for en”, således at kreditor (banken) kan henvende sig til hver enkelt skyldner med sit fulde krav, indtil det er betalt.

Banken er ikke forpligtet til at imødekomme klagerens ønske om opdeling af gælden i to separate lån.

Som banken tidligere har meddelt klageren, er banken alene indstillet på at opdele gælden i to separate lån mod krydskaution.

Ankenævnets bemærkninger

Da klageren og hendes tidligere ægtefælle M i januar 2015 solgte deres ejendom, hæftede de i forvejen solidarisk for underskuddet på ca. 180.000 kr. De påtog sig således ikke en ny gældsforpligtelse, da de den 4. marts 2015 underskrev gældsbrev -841, hvorved lånet blev forhøjet.

Klageren og M har begge underskrevet gældsbrev -841 med en hovedstol på 307.917,23 kr. som låntagere og hæfter dermed solidarisk for gælden. Nordea Bank er således berettiget til at afvise at opdele gælden.

Ankenævnet kan på denne baggrund ikke pålægge banken at opdele gælden.

Ankenævnet finder endvidere hverken grundlag for at fastslå, at Nordea Bank har handlet ansvarspådragende overfor klageren, eller at klageren har lidt et tab.

Klageren får ikke medhold i klagen.