Opgørelse af fælles engagement ved ægtefælles død og rådgivning i forbindelse hermed.
| Sagsnummer: | 175/1997 |
| Dato: | 15-07-1998 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen, Mette Reissmann |
| Klageemne: |
Forsikring - låneforsikring
Rådgivning - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Opgørelse af fælles engagement ved ægtefælles død og rådgivning i forbindelse hermed. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører afviklingen af klagerens gæld til indklagede efter klagerens ægtefælles død i december 1994.
Sagens omstændigheder.
Ved gældsbrev af 18. november 1985 ydede et pengeinstitut, der senere er fusioneret med indklagede, klageren og dennes dalevende ægtefælle, A, et boliglån på 201.685 kr. I tilknytning til lånet tegnede A en gruppeforsikring.
Ved gældsbrev af 5. februar 1991 ydede indklagede klageren og A et forbrugslån på 170.000 kr.
Ultimo 1991 blev vilkårene for låneforsikringen ændret således, at dækningen blev nedsat med 1/10 årligt fra forsikringstagers 51. år. A var født i 1935.
Den 14. december 1994 døde A.
Pr. dødsdagen var restgælden på boliglånet 140.821,70 kr. plus renter fra 19. oktober 1994. Restgælden på forbrugslånet var ca. 156.000 kr. Udover de nævnte lån havde A bl.a. en selvpensioneringskonto hos indklagede.
Den 9. marts 1995 udbetaltes en forsikringssum på 30.700 kr., som blev krediteret boliglånet. Under efterfølgende drøftelser mellem indklagede og klagerens advokat om afvikling af engagementet foreslog advokaten ved skrivelse af 31. marts 1995, at indklagede til fuld og endelig afgørelse modtog forsikringssummen, indeståendet på A's selvpensioneringskonto samt nettoprovenuet ved salg af klagerens og A's ejendom med fradrag af boomkostninger.
Ved skrivelse af 15. maj 1995 til advokaten tilbød indklagede at akkordere 107.051,62 kr. svarende til saldoen på boliglånet den 7. februar 1995 med fradrag af forsikringssummen på 30.700 kr. Der var den 7. februar 1995 indgået en ydelse på 6.530 kr. på lånet.
Den 6. oktober 1995 blev provenuet af ejendomshandlen på 68.835 kr. krediteret boliglånet, og den 9. oktober 1995 blev indeståendet på A's selvpensioneringskonto på 70.761 kr. krediteret forbrugslånet.
Ved skrivelse af 7. maj 1997 opgjorde indklagede restgælden på de to lån til 52.904,03 kr. Akkorderingen på 107.051,62 kr. var indregnet heri.
Parternes påstande.
Den 27. maj 1997 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.
Indklagede, der har erklæret sig indforstået med at stille klageren, som om boliglånet var indfriet ved udbetalingen af forsikringssummen, har under sagen opgjort restgælden på forbrugslånet til 14.910 kr. pr. 6. november 1997. Ved beregningen er ydelsen på 6.530 kr., provenuet af ejendomshandlen på 68.835 kr. og en yderligere indbetaling den 23. januar 1997 på 3.192 kr. krediteret forbrugslånet i stedet for boliglånet. Indklagede har endvidere i erkendelse af, at der i forbindelse med udbetalingen af forsikringssummen er sket en fejl fra indklagedes side, erklæret sig indstillet på at frigøre klageren for restgælden.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun på grund af indklagedes handlemåde og mangelfulde rådgivning har lidt et yderligere tab på ca. 85.000 kr. Engagementet med indklagede blev uoverskueligt på grund af den manglende forsikringsdækning og de mange posteringer, der blev foretaget på de forskellige konti. Ved den seneste beregning har indklagede undladt at tage højde for to indbetalinger på henholdsvis 3.172 kr. og 3.700 kr. hidrørende fra salg af A's aktier. Ifølge hendes beregninger har indklagede modtaget ca. 10.000 kr. mere, end man var berettiget til, hvorfor hun bør have dette beløb udbetalt og forrentet. Indklagede har endvidere været medvirkende til, at ejendomssalget blev udskudt, hvorved hun har lidt et rentetab vedrørende ejendomsprovenuet og er blevet påført unødige udgifter til betaling af to terminer. Hendes tab herved udgør ca. 20.000 kr. Såfremt hun i forbindelse med dødsfaldet havde fået en behørig opgørelse over engagementet, herunder den konto der var sikret ved livsforsikring, ville hun have haft mulighed for at disponere mere hensigtsmæssigt. På grund af den stramme likviditet, som fejlen medførte, har hun måttet betale renter af en skattegæld, som kunne have været indfriet omgående. Hendes tab herved er ca. 15.000 kr. Endvidere så hun sig nødsaget til at sælge sin campingvogn, hvorved hun led et tab på ca. 40.000 kr. Indklagede var ikke berettiget til at kræve forbrugslånet indfriet, og hun kunne således have anvendt midlerne fra A's selvpensioneringskonto til indfrielse af f.eks. skattegælden, hvorved hun let kunne have overholdt afviklingen af forbrugslånet. Indklagede burde i hvert fald have opgjort selvpensioneringskontoen på et tidligere tidspunkt, hvorved hun kunne have sparet renter på lånet. Indklagede har på grund af fejlen vedrørende forsikringen og ved at undlade at rådgive hende om en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af økonomien pådraget sig et ansvar og må i konsekvens heraf erstatte hendes tab på i alt ca. 85.000 kr.
Indklagede har anført, at man på grund af tvivl om, hvorvidt A havde modtaget meddelelse om ændring af forsikringsvilkårene, var indforstået med at stille klageren, som om forsikringsvilkårene ikke var blevet ændret. Tilbudet om en akkord på 107.051 kr. var et udtryk herfor. For fuldt ud at stille klageren, som om boliglånet var blevet indfriet ved udbetalingen af forsikringssummen, har indklagede ved den seneste beregning af restgælden på forbrugslånet overført indbetalingerne på boliglånet til forbrugslånet. Indklagede har yderligere erklæret sig indstillet på at frafalde den herefter beregnede restgæld på forbrugslånet. De af klageren anførte beløb på henholdsvis 3.172 kr. og 3.700 kr. er ikke medtaget i opgørelsen, idet det ikke kan ses, at beløbene skulle være krediteret boliglånet. Hverken klageren eller hendes tidligere advokat har gjort indsigelse imod, at indeståendet på selvpensioneringskontoen blev krediteret forbrugslånet. Advokaten medregnede selv provenuet fra selvpensioneringen i sin opgørelse af restengagementet. Det bestrides, at indklagede var årsag til, at ejendommen ikke blev solgt omgående, ligesom det afvises, at indklagede er erstatningsansvarlig for de af klageren yderligere opgjorte poster.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder, at indklagede med tilbudet om at frafalde restgælden på forbrugslånet i fuldt omfang har ydet klageren erstatning for det tab, som klageren har lidt som følge af, at indklagede ikke straks på det tidspunkt, hvor forsikringssummen kom til udbetaling stillede klageren, som om forsikringssummen var blevet beregnet i henhold til de oprindelige forsikringsbetingelser.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede som følge af de posteringer, der i øvrigt er foretaget i forbindelse med afviklingen af klagerens gæld til indklagede, har gjort sig skyldig i erstatningspådragende fejl eller undladelser.
Som følge af det anførte
Indklagede skal i overensstemmelse med sit tilbud herom anerkende, at klageren er frigjort for sine forpligtelser i henhold til forbrugslånet. Herudover tages klagen ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.