Afgørelse

Rådgivning. Låneomlægning.

Det indklagede realkreditinstitut afgav i december 1996 et låneomlægningstilbud til klageren vedrørende et obligationslån. Af tilbudet fremgik det, at tilbudskursen på 92,70 var baseret på den seneste "officielle kurs alle handler" fratrukket kursskæring, at tilbudskursen var foreløbig og først blev endeligt fastsat på udbetalingstidspunktet, at ændringer i kursen havde indflydelse på obligationslånsprovenuet, samt at der kunne tegnes fastkursaftale. Ifølge lånetilbudet skulle et lån til instituttet samt et privat pantebrev indfries til anslåede beløb på henholdsvis 598.531 kr. og 98.000 kr. Det overskydende provenu var anført med 55.010 kr. Klageren indgik den 6. december 1996 en tinglysningsaftale med instituttet om gennemførelse af låneomlægningen. Ifølge aftalen skulle det nye lån udbetales straks mod pengeinstitutgaranti. Samme dag udfærdigede instituttet en indfrielsesopgørelse, hvoraf det fremgik, at der skulle betales 608.397 kr., herunder til dækning af delydelse til den 10. december 1996 samt differencerenter for perioden 11. december 1996 - 31. marts 1997. Det nye lån blev udbetalt den 10. december 1996 til kurs 91,40 med forrentning fra den 11. december 1996. Efter indfrielse af realkreditlånet samt betaling af stiftelsesomkostninger var der et overskydende provenu på 137.958 kr., som blev overført til en afregningskonto hos instituttet. Det private pantebrev blev indfriet med i alt 97.855 kr., og restprovenuet på 34.583 kr. blev udbetalt til klageren. I februar 1997 fremsendte instituttet terminsopkrævning på 21.510 kr. for det nye lån vedrørende perioden 11. december 1996 - 31. marts 1997. Klageren protesterede til instituttet over, at låneomlægningen ikke havde givet det forventede provenu, samt at der i en periode var betalt renter på både det gamle og det nye lån.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, principalt at instituttet skulle udbetale hende det lovede provenu, subsidiært tilbagebetale hende det for meget erlagte rentebeløb. Instituttet påstod frifindelse. Klageren anførte over for Ankenævnet, at instituttet ved besigtigelsen af ejendommen havde stillet hende et overskydende provenu på 70-80.000 kr. i udsigt, hvilket instituttet bestred.

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at instituttet havde stillet klageren et provenu på 70.000-80.000 kr. i udsigt, og fandt heller ikke i øvrigt, at instituttet i forbindelse med lånesagens gennemførelse havde handlet ansvarspådragende over for klageren. Nævnet fandt ikke at kunne kritisere, at instituttet i tilslutning til klagerens anmodning om straksudbetaling af det nye lån havde foretaget straksindfrielse af det gamle lån med den virkning, at klageren havde skullet betale differencerente. Nævnet frifandt som følge af det anførte realkreditinstituttet.