Modregning i lønkonto i forbindelse med overførsel af engagement.
| Sagsnummer: | 475/1992 |
| Dato: | 26-04-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Niels Busk, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Modregning - trangsbeneficium
|
| Ledetekst: | Modregning i lønkonto i forbindelse med overførsel af engagement. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Klager A indgik i december måned 1989 et frivilligt forlig med indklagedes Horsens afdeling, hvorefter klagerens forfaldne gæld til indklagede blev opgjort til 299.215,89 kr. Der aftaltes ikke nogen afviklingsordning. Gælden, som forliget vedrørte, stammede fra lån ydet af et pengeinstitut, med hvem indklagede fusionerede i begyndelsen af 1989.
Ved overførselsanmodninger af 18. maj 1992 anmodede klagerne om overførsel af bl.a. en lønkonto tilhørende begge klagere. Kontoens saldo var denne dag 83,73 kr. Det fremgik, at kontoen skulle "afregnes efter indgået løn ca. 24.05.1992"; endvidere fremgik, at to udlån med en restgæld på henholdsvis 78.000 kr. og 15.000 kr. skulle overføres til klagerens nye pengeinstitut.
Den 25. maj 1992 indgik klager A's nettoløn med 10.504,48 kr. på kontoen. Ved skrivelse af 26. maj 1992 til klager A meddelte indklagedes inkassocenter Horsens, at man havde modregnet 5.000 kr. af indeståendet og krediteret beløbet på klagerens gæld i henhold til det frivillige forlig.
Den 29. maj 1992 blev lønkontoen opgjort, idet der samtidig blev debiteret 2.500 kr. og 500 kr. vedrørende ydelserne på klagernes to lån hos indklagede. Kontoen blev herefter opgjort med 2.588,92 kr., idet der samtidig krediteredes 0,71 kr. i rente.
Efter gennem sin advokat at have protesteret mod modregningen har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre modregningen og udbetale 5.000 kr. med tillæg af renter til klagerne.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at indklagede selv havde opfordret klagerne til at skifte pengeinstitut. Indklagedes modregning er uberettiget allerede som følge af, at der var tale om modregning i en konto med flere ejere, hvorfor indklagede ikke uden opgørelse i fogedretten er berettiget til at tilbageholde beløb. Dertil kommer, at den gæld, for hvilken der modregnedes, var gæld til et andet pengeinstitut, med hvilket indklagede tilfældigt havde fusioneret. Afdelingen oplyste ikke i denne forbindelse, at man havde tilhensigt at foretage modregning. Af klagernes overførselsanmodninger fremgår, at indklagede blev anmodet om at afregne lønkontoen med indgået løn ultimo maj, og der var således disponeret over den optjente løn på en sådan måde, at indklagede var afskåret fra at foretage modregning, jfr. herved retsplejelovens § 511. På de lån, der overførtes til klagernes nye pengeinstitut, indbetaltes månedligt 3.000 kr., og indklagede må derfor anses stiltiende at have accepteret en afviklingsordning med betaling af 3.000 kr. månedligt, som klagerne havde indrettet deres økonomi efter.
Indklagede har anført, at indeståendet på den omhandlede fælles konto på modregningstidspunktet primært hidrørte fra klager A's lønindtægt. Indeståendet på lønkontoen ville kunne gøres til genstand for udlæg for klager A's øvrige kreditorer, og gælden i henhold til forliget fra 1989 var forfalden til betaling, hvorfor betingelserne for modregning var opfyldt. Af kontoens indestående på 10.588,21 kr. foretoges alene modregning for 5.000 kr. af hensyn til klagernes underhold, og klagerne blev straks orienteret om modregningen. Ved indklagedes fusion med det pengeinstitut, som klager A oprindeligt skyldte pengene til, er indklagede succederet i rettigheder og forpligtelser og har som følge heraf haft mulighed for at modregne. Det bestrides, at bestemmelsen i retsplejelovens § 511 medfører, at indklagedes modregning er foretaget med urette, idet denne bestemmelse omhandler udlæg i endnu ikke udbetalt løn.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter at klager A i december 1989 havde underskrevet det frivillige forlig vedrørende gælden på ca. 300.000 kr., accepterede indklagede gennem en længere periode, at klageren ikke betalte afdrag på denne gæld. Ankenævnet finder, at indklagede på denne baggrund ikke var berettiget til at foretaget modregning i det beløb, som indestod på klagernes lønkonto efter lønudbetalingen i slutningen af maj 1992, og som - i betragtning af, at 3.000 kr. skulle anvendes til ydelser på anden gæld til indklagede - ikke eller i hvert fald ikke væsentligt oversteg, hvad klagerne skulle bruge til almindelige leveomkostninger frem til næste lønudbetaling. Klagen tages derfor til følge, hvorved bemærkes, at beløbet findes at burde forrentes som nedenfor bestemt.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger tilbageføre den modregning, som blev foretaget den 26. maj 1992, og bør i forbindelse hermed til klagerne udbetale 5.000 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 29. maj 1992, til betaling sker. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.