Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod ikke vedkendt hævning foretaget med Vi-sa/Dankort i Brasilien. Kortet var ikke bortkommet.

Sagsnummer: 411/2020
Dato: 11-05-2021
Ankenævn: Vibeke Rønne, Jimmy Bak, Karin Sønderbæk, Morten Bruun Pedersen og Anna Marie Schou Ringive.
Klageemne: Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Ledetekst: Indsigelse mod ikke vedkendt hævning foretaget med Vi-sa/Dankort i Brasilien. Kortet var ikke bortkommet.
Indklagede: Nordea Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Klager medhold.

Indledning

Denne sag vedrører spørgsmål om hæftelse for en ikke vedkendt hævning med klagerens Visa/Dankort foretaget under klagerens ophold i Brasilien. Kortet var ikke bortkommet.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde en konto med et tilknyttet Visa/Dankort.

Ved brev af 12. marts 2019 til klageren rykkede banken for inddækning af et overtræk på 2.595,07 kr. på klagerens konto. Banken beregnede sig et gebyr på 100 kr. for rykkeren.

Den 14. marts 2019 underskrev klageren en indsigelsesblanket med tro- og loveerklæring til banken, hvor han gjorde indsigelse mod en transaktion med kortet på 2.047,75 brasiliansk real (BRL), svarende til 3.650,24 kroner. Transaktionen vedrørte et køb foretaget den 6. marts 2019, hvor klageren opholdt sig Brasilien. I indsigelsesblanketten anførte klageren, at kortet var i hans besiddelse, at han ikke på noget tidspunkt havde udlånt kortet, og at han havde opdaget misbruget den 12. marts 2019. Klageren anførte endvidere blandt andet:

”…

Det ser ud til at nogen har lånt en bil med mit kort. Da jeg var i Rio de Janeiro, blev kortet i safebox hele tiden, fordi jeg brugte mest kontant. Jeg brugte de[t] på 2 restauranter og på 2 hoteller.
Jeg gav kortet ved indtjekning den 01. marts på [navn på hotel].
På det nuværende tidspunkt, har jeg kortet med.

…”

Den 18. marts 2019 afviste banken klagerens indsigelse. Banken anførte:

”…

Vi skriver, fordi vi har behandlet din indsigelse mod 1 betaling på i alt 3.650,24 kr. til køb hos [F] (Reservedele til biler)

Vi kan konstatere, at betalingen, som du gør indsigelse mod, blev korrekt registreret og hævet og ikke var ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Betalingen er desuden gennemført med chip og pinkode, hvilket betyder, at det ægte kort blev brugt.

Kun du kender PIN-koden, og op til tidspunktet for transaktionen var der ikke mulighed for at aflure din Pin-kode[…].

…”

Den 21. marts 2019 uddybede klageren sin indsigelse over for bankens klageansvarlige, som imidlertid fastholdt afvisningen. Klageren anførte blandt andet, at transaktionen var foregået i en by, der lå 455 kilometer fra, hvor han havde opholdt sig. Banken svarede blandt andet:

”…

  • det er ikke usædvanligt, at en forretning har en terminal (evt. håndholdt/mobil) i brug som er knyttet op på en helt anden lokalitet. Det kan fx- være en kæde hvor de har hovedkontor i byen A men der handles i byen B.
  • Der er ikke forsøgt chargeback
  • Når du betaler med dit kort i en fysisk terminal, hvor kort, chip og pin har været brugt kan vi ikke lave chargeback
  • Dit kort lå i en safety box på hotellet
  • Jeg fastholder at det er dit kort der har været brugt til at gennemføre[…] transaktionen da det ikke er muligt at kopiere[…] chippen på kortet. Derudover er din pinkode også brugt.

”…

På forespørgsel fra banken om transaktionen bekræftede Nets ved mails af 26. og 27. marts 2019, at kortets chip og pinkode var anvendt ved transaktionen, og at der ikke var sket tekniske svigt eller fejl.

Den 3. april 2019 anmeldte klageren sagen til politiet.

Parternes påstande

Den 19. oktober 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal betale erstatning.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han ikke kender noget til transaktionen og derfor ikke hæfter for den.

Bare fordi en transaktion er korrekt, betyder det ikke, at transaktionen er legitim.

Den 1. marts 2019 rejste han til Rio de Janeiro i Brasilien, hvor han var på ferie til den 12. marts 2019.

Før afrejsen købte han BRL hos Global Exchange ved Københavns lufthavn for 1.816,09 kr. Ved at have kontanter undgik han at være nødsaget til altid at medbringe kortet.

Ved indtjekning på hotel i Rio de Janeiro, blev han anmodet om at give kreditkortdetaljer som garanti, selv om opholdet var forudbetalt. Receptionisten tog og registrerede hans kort, og han skulle taste sin PIN-kode for at bekræfte hele processen. Han undrede sig ikke, da han, via sit arbejde som hotelreceptionist i København, var bekendt med proceduren.

Det af banken anførte om, at kortets chip ikke kan kopieres, bestrides.

Banken har ikke fremskaffet dokumentation for købet. Hvis der var tale om leje af en bil, må banken kunne fremskaffe en lejekontrakt.

Han har kørekort, men det er ikke gyldigt uden for Europa.

Sagen bør ikke afvises. Det var banken selv, der informerede ham om muligheden for at klage til Ankenævnet. Det er derfor uforståeligt, at banken nu mener, at sagen i stedet skal afgøres ved en domstol.

Nordea Danmark har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en stillingtagen til sagen vil kræve en bevisførelse, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene, og at klagen med henvisning til Ankenævnets vedtægter § 5 og Ankenævnets praksis i tilsvarende sager derfor bør afvises.

Til støtte for frifindelsespåstanden har Nordea Danmark anført, at banken har løftet bevisbyrden efter betalingsloven § 98, at det herefter påhviler klageren at bevise, at hans betalingskort blev misbrugt ved transaktionerne. Klageren har ikke løftet denne bevisbyrde, og banken bør derfor frifindes i denne sag.

Klageren var i besiddelse af sit betalingskort på tidspunktet for den ikke-vedkendte transaktion.

Nets har bekræftet, at transaktionen var korrekt registreret og bogført og ikke var ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

Transaktionen blev gennemført ved aflæsning af betalingskortets chip samt indtastning af korrekt PIN-kode. Klagerens betalingskort var i terminalen, da transaktionen fandt sted. Det var en forudsætning for gennemførelsen af transaktionen, at betalingskortet var i terminalen, da klageren godkendte transaktionen på terminalen.

 

Ankenævnets bemærkninger

Den 6. marts 2019, hvor klageren var på ferie i Brasilien, blev der foretaget en transaktion på 2.047,75 brasiliansk real (BRL), svarende til 3.650,24 kroner, med klagerens Visa/Dankort, der var udstedt af Nordea Danmark.

Klagerens kort var ikke bortkommet, da transaktionen blev foretaget.

Det lægges til grund, at transaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke er ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98, stk. 1. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93. Misbrug af en betalers kort kan således efter omstændighederne ske ved anvendelse af korrekt pinkode og kortets chip. Sådanne transaktioner vil være uautoriserede.

Tre medlemmer ­− Vibeke Rønne, Morten Bruun Pedersen og Anna Marie Schou Ringive – udtaler:

Efter en samlet vurdering finder vi, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at transaktionen på 2.047,75 brasiliansk real (BRL), svarende til 3.650,24 kroner beroede på misbrug af klagerens kort samt pinkode, hvorfor transaktionen således ikke er autoriseret af klageren. Vi har lagt vægt på det af klageren anførte om, at han opbevarede kortet i en safebox på hotellet, hvor han boede, og at han i forbindelse med check-in på hotellet indtastede pinkoden til kortet. Vi har endvidere lagt vægt på, at betalingsmodtageren var en forretning vedrørende biler, at klagerens kørekort ikke var gyldigt i Brasilien, og at banken ikke har forsøgt at indhente oplysninger om transaktionen hos forretningen.

Ifølge betalingsloven § 100, stk. 3, hæfter betaleren med op til 375 kr. for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingstjenesten, hvis den til betalingstjenesten hørende personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt, medmindre banken har godtgjort, at der foreligger omstændigheder, som medfører videregående hæftelse, jf. § 100 stk. 4 og 5.

Banken har ikke godtgjort, at der er grundlag for at pålægge klageren videregående hæftelse. Klagerens hæftelse for tabet udgør herefter 375 kr., jf. lov om betalinger § 100, stk. 3.

Vi stemmer derfor for, at Nordea Danmark skal godtgøre klageren 3.275,24 kr. (3.650,24 kr. - 375 kr. = 3.275,24 kr.) plus rykkergebyret på 100 kr., i alt 3.375,24 kr., med tillæg af procesrenter fra indgivelsen af klagen den 19. oktober 2020.

To medlemmer − Jimmy Bak og Karin Sønderbæk – udtaler:

Klageren har anført, at han ikke kendte noget til transaktionen, og at kortet, der ikke er bortkommet, på transaktionstidspunktet lå i en safetybox på et hotel, hvor han boede.

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug, eller om transaktionen er foretaget af klageren selv eller med dennes samtykke.

Vi finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Vi stemmer derfor for at afvise sagen, jævnfør Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Nordea Danmark skal inden 30 dage til klageren betale 3.375,24 kr., med tillæg af procesrenter fra den 19. oktober 2020.

Klageren får klagegebyret tilbage.