Indsigelse mod størrelsen af rente på lån.
| Sagsnummer: | 82/2015 |
| Dato: | 01-07-2015 |
| Ankenævn: | Kari Sørensen, Kjeld Gosvig Jensen, Poul Erik Jensen, Morten Bruun Pedersen, Andreas Moll Årsnes |
| Klageemne: |
Rente - udlån
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod størrelsen af rente på lån. |
| Indklagede: | Santander Consumer Bank (GE Money Bank) |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod størrelsen af rente på lån.
Sagens omstændigheder
Klageren udfyldte i 2007 et ansøgningsskema med henblik på en kreditvurdering hos GE Money Bank, nu Santander Consumer Bank.
På baggrund af ansøgningsskemaet optog klageren den 21. juli 2007 et ”Privatlån” på i alt 309.000 kr. hos banken. Af lånedokumentet fremgik blandt andet:
”….
margin-bottom:.0001pt">Tilbagebetaling:margin-bottom:.0001pt">Vi forpligter os til at tilbagebetale lånet med tillæg af renter m.v. med en ydelse på 5.182 kr. hver den 1. i måneden, første gang den 01-02-08. Vi er opmærksom på at renter og gebyrer påløber i den betalingsfri periode.margin-bottom:.0001pt">Ydelsen er fastsat således, at lånet med den nuværende pålydende rente (pr. 13-07-2007 – 13,89% p.a.), vil være tilbagebetalt i løbet af ca. 150 måneder. Nominel årlig rente 14,81% p.a. Ændres renten, er GE Money Bank berettiget til at forlange ydelsen ændret, således at lånet kan være tilbagebetalt indenfor den nævnte løbetid.margin-bottom:.0001pt">….”margin-bottom:.0001pt">Af bankens almindelige betingelser for lånet fremgik blandt andet:”….
margin-bottom:.0001pt">2. Rente af lånets restgæld beregnes efter GEMBs til enhver tid gældende sats for lån af denne art og debiteres kontoen hver måned. Debitor kan ved henvendelse til GEMB få oplyst den til enhver tid gældende sats. GEMB regulerer renten hver den 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober på grundlag af udviklingen i den af Danmarks Nationalbank offentliggjorte CIBOR-rentesats (Copenhagen InterBank Offered rate) for 3. mdrs. lån i det seneste kalenderkvartal.margin-bottom:.0001pt">Udviklingen i CIBOR-renten beregnes på grundlag af et almindeligt gennemsnit af den dagligt af Danmarks Nationalbank offentliggjorte CIBOR-rente for 3 mdrs. lån i det seneste kalenderkvartal. Rentesatsen beregnes med 1 decimal.margin-bottom:.0001pt">Såfremt CIBOR-renten bortfalder, eller retningslinierne for fastsættelsen af denne væsentligt ændres, reguleres renten i takt med hovedbankernes regulering af rentesatsen for tilsvarende lån til private kunder.….”
margin-bottom:.0001pt">I 2012 introducerede banken en ny lånetype, der hed ”Privatlån Plus”. Lånetypen havde et rentespænd (debitorrente) på 3,95 % - 9,95 %.margin-bottom:.0001pt">Klageren rettede i forbindelse med introduktionen af den nye lånetype henvendelse til bankens kreditchef og bad om at få samme rente på sit ”Privatlån” som den rente, der var tilknyttet et ”Privatlån Plus”. Dette fik klageren afslag på.margin-bottom:.0001pt">Klageren blev i november [2014] pensionist og rettede på ny henvendelse til banken om mulighed for rentenedsættelse. Klageren fik oplyst, at hvis banken skulle tilbyde ham en lavere rente, måtte han ansøge om et nyt lån. Klageren vurderede, at mulighed for en god kreditvurdering, der kunne medføre en rentenedsættelse, var svær, når man var blevet pensionist. Klageren har oplyst, at han dog fik tilbudt en rente på 9 %.margin-bottom:.0001pt">Banken har oplyst, at rentespændet (debitorrenten) for ”Privatlån Plus” i 2014 blev ændret til 4,94 % - 9,95 %.margin-bottom:.0001pt">Banken har yderligere oplyst, at renten på klagerens ”Privatlån” har fulgt udviklingen i den gennemsnitlige 3 måneders CIBOR, og at renten på klagerens lån pr. den 27. marts 2015 var 9,89 % (pålydende rente).Parternes påstande
Den 2. marts 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Santander Consumer Bank (GE Money Bank) med tilbagevirkende kraft skal nedsætte renten på hans ”Privatlån” til den laveste rente i rentespændet for ”Privatlån Plus”.
Santander Consumer Bank (GE Money Bank) har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at den på lånedokumentet anførte rente er udtryk for den på tidspunktet bedste rente og givet med samme kreditvurdering, som er brugt på ”Privatlån Plus”, ved en godkendelse til renten på 3,95 %.
Under afsnittet om lånets afvikling er det klargjort, at renten ikke er fast, men kan ændres og kan ikke tages som det endelige udtryk for betalte kreditomkostninger.
Han har på lånedokumentet accepteret den på det tidspunkt bedste rente og har efter stk. 2 i almindelige betingelser ret til den til enhver tid gældende sats for lån af denne art. Han accepterer, at renten er steget til 4,94 %.
Banken er forpligtet til at nedsætte renten på lånet i henhold til Aftalelovens § 36, hvorefter en aftale kan ændres eller tilsidesættes helt eller delvist, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Ved afgørelsen skal der tages hensyn til forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold og senere indtrufne omstændigheder.
Santander Consumer Bank (GE Money Bank) har anført, at renten for hvert lån, som banken yder, bliver bestemt ud fra en kreditvurdering af hver enkelt kunde. Kreditvurderingen er baseret på den enkeltes kundes besvarelse af et ansøgningsskema. Den rente en kunde får tilbudt afspejler bankens vurdering af kundens kreditværdighed.
Klageren udfyldte i 2007 en låneansøgning og fik tilbudt den rente, der fremgår af lånedokumentet.
Klageren har ved sin underskrift på lånedokumentet accepteret den tilbudte rente. Renten har fulgt udviklingen i den gennemsnitlige 3 måneders CIBOR, og renten for klagerens lån er pr. den 27. marts 2015 9,89 % (pålydende rente).
Den indgåede lånekontrakt er en gyldig aftale indgået med klageren, og banken er således ikke er forpligtet til at nedsætte renten på klagerens lån. Der foreligger heller ikke omstændigheder, der kan begrunde en tilsidesættelse i medfør af Aftalelovens § 36.
Klagerens påstand om, at der anvendes samme kreditvurdering for et ”Privatlån” optaget i 2007 og et ”Privatlån Plus” optaget på et senere tidspunkt er faktuel forkert. Der er tale om to vidt forskellige produkter. Hvilket produkt en kunde bliver tilbudt af banken, afhænger af kundens kreditscore, som beregnes ud fra kundens besvarelse af bankens ansøgningsskema. Banken er således ikke forpligtet til at tilbyde klageren et ”Privatlån Plus”.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren udfyldte i 2007 et ansøgningsskema til brug for en kreditvurdering i forbindelse med optagelse af et lån hos Santander Consumer Bank (GE Money Bank).
På baggrund af kreditvurderingen accepterede klageren den 21. juli 2007 et tilbud om lån på 309.000 kr. hos banken til variabel rente for tiden 13,89 % p.a.
Rentesatsen skulle ifølge lånedokumentet reguleres hver den 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober på grundlag af udviklingen i den af Danmarks Nationalbank offentliggjorte CIBOR-rentesats for 3 måneders lån i det seneste kalenderkvartal.
Ankenævnet lægger efter det af banken oplyste til grund, at rentesatsen er blevet reguleret i overensstemmelse med det aftalte.
Den omstændighed, at banken i 2012 introducerede et nyt produkt ”Privatlån Plus” til en anden rentesats end den, der er tilknyttet klagerens ”Privatlån” fra 2007, medfører ikke, at banken er forpligtet til at tilbyde klageren en lavere rentesats svarende til den, som var tilknyttet ”Privatlån Plus” i 2012.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.