Betingelser for opsigelse af hovedforholdet.
| Sagsnummer: | 462 /1990 |
| Dato: | 05-04-1991 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Niels Busk, Hans Rex Christensen, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Kaution - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Betingelser for opsigelse af hovedforholdet. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved sin underskrift på to separate kautionsdokumenter af 26. februar 1988 kautionerede klageren for henholdsvis et lån på 154.537 kr. samt en kassekredit på 100.000 kr. ydet af indklagedes Helsinge afdeling. Ifølge lånedokumentet skulle lånet afvikles med en månedlig ydelse på 3.500 kr. over 60 måneder, og kassekreditten skulle tages op til forhandling den 1. marts 1989. Foruden klageren kautionerede yderligere to kautionister, ligesom en af de øvrige kautionister havde håndpantsat et depot hos indklagede til sikkerhed for engagementet.
Ved kautionsdokument af 30. december 1988 kautionerede klageren tillige med en anden kautionist for et omlægningslån på 88.000 kr. i henhold til forbrugsrenteafgiftsloven ydet af indklagedes Helsinge afdeling til samme debitor. Det var i lånedokumentet anført, at provenuet af lånet blev anvendt til nedskrivning af debitors kassekredit i afdelingen. Ifølge lånedokumentet var omlægningslånet anslået til en løbetid på 98 måneder og skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.600 kr.
I efteråret 1989 opstod der restancer på debitors engagement i afdelingen. Som alternativ til opsigelse af engagementet foreslog afdelingen en moratorieordning. Der blev herefter afholdt en del møder mellem klageren, de øvrige kautionister og debitor vedrørende en eventuel moratorieordning.
Ved skrivelse af 22. august 1990 til klageren gjorde indklagede klagerens kautionsforpligtelse gældende under henvisning til, at det ikke havde været muligt at indgå den ønskede moratorieordning, idet klageren ikke ønskede at medvirke hertil.
Efter at klageren efter yderligere brevveksling har indfriet kautionsforpligtelsen med 220.271,10 kr., har han indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede ikke har været berettiget til at opsige det omhandlede engagement samt, at indklagede ikke har overholdt sin informationspligt overfor kautionisterne i forbindelse med indgåelsen af engagementet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at han og de øvrige kautionister i foråret og sommeren 1990 var til en del møder med forskellige personer i indklagedes Helsinge afdeling, og at han ved disse møder forgæves forsøgte at få oplyst, hvad moratorieordningen præcist omfattede samt forsøgte at få udskilt kautionsforpligtelsen i privat og forretningsmæssig gæld, idet han alene ønskede at hæfte for forretningsmæssig gæld. Klageren understregede ved denne lejlighed, at han ikke ønskede at hæfte for et samlet engagement af forretnings- og privatgæld på 689.598 kr. med ubestemt løbetid. Indklagede ønskede alene at adskille privat og forretningsmæssig gæld, såfremt klageren indvilgede i, at begge engagementer ville forfalde til betaling, såfremt blot et af engagementerne blev misligholdt. På det tidspunkt, hvor indklagede gjorde kautionsforpligtelsen gældende overfor klageren, forelå der ikke misligholdelse fra debitors side, idet debitor på daværende tidspunkt indbetalte 4.000 kr. om måneden i overensstemmelse med indklagedes moratorieforslag. Da klageren endvidere under mødet hos indklagede den 27. august 1990 erklærede sig indforstået med at tiltræde moratorieordningen for så vidt angår de pr. 1. juli 1990 opgjorte saldi på 123.714,14 kr. samt 80.232,81 kr., finder klageren, at indklagede ikke har været berettiget til at opsige hovedforholdet og gøre kautionsforpligtelsen gældende. Indklagede har endvidere ikke været berettiget til uden klagerens samtykke og viden at udvide debitors totale engagement så betydeligt, som det er sket, idet dette berørte klageren, da den senere moratorieordning tillige omfattede debitors private engagement. Derudover finder klageren, at indklagede ikke har opfyldt sin pligt til at holde klageren orienteret vedrørende engagementet, da dette blev misligholdt, ligesom det ikke har været muligt for klageren at få udleveret opgørelse over renter og restgæld. Klageren har endvidere anført, at indklagede ved skrivelse af 22. august 1990 opgjorde kravet 100.000 kr. for stort, idet man havde overset, at provenuet af omlægningslånet blev anvendt til nedskrivning af kassekreditten. Hertil kommer, at indklagede uberettiget har spærret klagerens private konto hos indklagede.
Indklagede har anført, at forslagene til moratorieordningen bortfaldt, da klageren ikke kunne tiltræde et af de to moratorieforslag, som indklagede fremlagde, og engagementet blev som følge af misligholdelsen opsagt. Det er korrekt, at debitors engagement blev udvidet, men denne udvidelse skete på baggrund af de forelagte budgetter i forbindelse med debitors påbegyndelse af en virksomhed. Udvidelsen af engagementet skete på blancobasis, og kautionisterne blev således ikke berørt af denne del af debitors engagement. Denne del af engagementet var ikke inddraget i moratorieforslagene for så vidt angår kautionisternes hæftelse. Det bestrides, at kautionisterne ikke har fået relevante oplysninger, og engagementet er drøftet på flere møder, hvor bl.a. klageren deltog. Da klageren ikke tiltrådte et af de fremlagte moratorieforslag, var afdelingen nødsaget til at opsige engagementet, og betalingsfristen, der blev fastsat i forbindelse med opsigelsen, er i overensstemmelse med indklagedes almindelige opsigelsesbetingelser, som klageren ved sin tiltrædelse som kautionist blev gjort bekendt med. Klageren modtog de ønskede oplysninger om restgæld og tilskrevne renter for indkomståret 1990, og klageren har på intet tidspunkt tidligere fremsat ønske om en tilsvarende opgørelse for hele løbetiden. For så vidt angår opkrævningen af 22. august 1990 og spærringen af klagerens konto er det fejl fra afdelingens side, som er blevet berigtiget.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren har ikke tiltrådt den af indklagede foreslåede moratorieordning, hvorfor debitor ikke med frigørende virkning har kunnet afvikle sin gæld i overensstemmelse med moratorieforslaget. Debitors engagement med indklagede må derfor betragtes som værende misligholdt, hvorfor indklagede findes at have været berettiget til at opsige engagementet og gøre kautionsforpligtelsen gældende overfor klageren.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.