Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om rentekompensation i forbindelse med opgørelse af virksomhedsengagement.

Sagsnummer: 413 /2008
Dato: 27-03-2009
Ankenævn: Peter Blok, Peter Stig Hansen, Troels Hauer Holmberg, Jette Kammer Jensen, Erik Sevaldsen
Klageemne: Rente - overtræk
Kassekredit - overtræksrente
Ledetekst: Spørgsmål om rentekompensation i forbindelse med opgørelse af virksomhedsengagement.
Indklagede: Sparekassen Sjælland
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter



Indledning.

Denne sag vedrører klagernes krav om en rentegodtgørelse i forbindelse med opgørelsen af deres virksomhedsengagement med Sparekassen Sjælland.

Sagens omstændigheder.

Klagerne i denne sag er ægtefællerne M og H.

M og en tredjemand, T, drev en farvehandel via et interessentskab, der blev etableret i 1998. Sparekassen Sjælland ydede interessentskabet et lån og en kassekredit.

I marts 2006 havde kreditten et maksimum på 250.000 kr. H og T's ægtefælle kautionerede for kreditten, hvorpå der ifølge kautionserklæringen var en aktuel gæld på 924.824,54 kr.

I september 2007 blev det besluttet at afvikle virksomheden, som gik dårligt. Ved kreditkontrakt af 24. september 2007 blev kredittens maksimum forhøjet med 200.000 kr. til i alt 450.000 kr. indtil den 10. januar 2008.

Virksomheden lukkede den 28. februar 2008, hvor kreditten havde en negativ saldo på ca. 630.000 kr. og lånet en negativ saldo på ca. 365.000 kr.

Den 23. juni 2008 forelå revisorens årsrapport for 2007 vedrørende virksomheden.

Engagementet blev indfriet ved indbetalinger fra klagerne og T i henholdsvis juni og september 2008. Klagernes betalinger blev finansieret ved et lån ydet af sparekassen og et realkreditlån i deres ejendom.

Ved e-mail af 7. juli 2008 gjorde klagerne på baggrund af kontoudskrifter for engagementet indsigelse imod afviklingsforløbet. Klagerne fremhævede bl.a. tre hævninger á 1.500 kr. henholdsvis den 31. januar, 27. marts og 29. maj 2008 samt en hævning på 1.750 kr. den 24. april 2008, i alt 6.250 kr. samt følgende rentetilskrivningerne på kreditten og lånet:

"…

31-03-2008

rente vedr. kassekredit

kr.

21.211,57

31-03-2008

Provision

kr.

4.509,45

31-06-2008

rente vedr. kassekredit

kr.

25.297,33

31-06-2008

Provision

kr.

8.226,56

31-03-2008

rente vedr. lån

kr.

9.016,24

31-06-2008

rente vedr. lån

kr.

9.239,58

Renter i alt

 

 

77.500,73

…"

 

 

 

Ved e-mail af samme dato oplyste sparekassen, at de 6.250 kr. var gebyrer for oprettelse af bevilgede overtræk, der max. måtte løbe i to måneder. Vedrørende renterne og afviklingsforløbet fremhævede sparekassen bl.a., at engagementet havde været i overtræk gennem en lang periode, og at fordelingen af gælden mellem interessenterne ikke var sparekassens ansvar. Klagerne fastholdt deres indsigelser mod afviklingsforløbet og de omkostninger, der var forbundet hermed.

Kassekreditten og lånet blev endeligt opgjort den 29. september 2008. Der blev i forbindelse hermed opkrævet yderligere renter og provision på i alt 8.683,93 kr. på kassekreditten og 9.256,32 kr. på lånet. Samtidig indsatte sparekassen 16.693,42 kr. på kassekreditten i rente-og provisionsgodtgørelse.

Parternes påstande.

Den 20. oktober 2008 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Sjælland skal tilbagebetale renter/provisioner.

Sparekassen Sjælland har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at sparekassen bør yde en godtgørelse for de meromkostninger, de blev påført som følge af, at ekspeditionerne vedrørende afviklingen af engagementet trak ud.

Virksomhedens gæld burde være opgjort umiddelbart efter den 28. februar 2008, hvor virksomheden lukkede, eventuelt således, at kassekreditten var blevet stående med f.eks. 100.000 kr. til skat, moms, el m.v.

De kunne i væsentligt omfang have sparet omkostninger, hvis gælden var blevet omlagt til realkreditlån eller boliglån tidligere end sket.

Det forhold, at regnskabet efterfølgende viste, at den ene interessent skulle betale mere end den anden, havde ingen betydning for deres afvikling af engagementet.

De gjorde selv meget tidligt i forløbet en indsats for at få sagen afsluttet, men sparekassen holdt dem hen med, at de skulle have "is i maven" og "vi finder en fornuftig løsning". Kontiene kunne ikke gøres op, før regnskabet fra revisoren forelå. I tillid hertil forholdt de sig afventende. Efterfølgende konstaterede de, at revisoren ikke kunne færdiggøre sit arbejde, før kontiene var bragt i nul.

I april anslog sparekassen, at hver part skulle betale ca. 500.000 kr., og de fik på den baggrund vurderet deres ejendom. Navnlig på grund af kreditomkostningerne steg beløbet imidlertid til 580.000 kr.

Forløbet var præget af rod fra sparekassens side. Bl.a. blev der på kassekreditten fejlagtigt indsat et beløb fra det andet firma. Diverse bilag blev "væk" for derefter at blive "fundet" igen.

Sparekassen ville se på deres klage over de påløbne renter, når gælden var betalt. Udover de opgjorte 77.500 kr. blev der på kassekreditten tilskrevet yderligere renter på ca. 8.000 kr. Sparekassen refunderede kun ca. 16.000 kr.

Kreditten har generelt været en god forretning for sparekassen. Maksimum var 250.000 kr., hvilket de har erfaret er en meget lille kassekredit i forhold til deres varelager, som var på ca. 1 mio. kr. Kreditten var således løbende i overtræk, jf. papirerne fra 2006, hvor gælden på kreditten var 927.824 kr.

Den sidste momsbetaling skete den 9. juli 2008, men kunne være sket meget tidligere, hvis sparekassen havde haft fingeren på pulsen. Den sene momsbetaling medførte, at de af Skat blev pålagt et gebyr på 800 kr. samt renter.

T betalte først sin del af gælden i september 2008, idet han fulgte sparekassens råd om at vente på det sidste regnskab fra revisoren. Den 1. august 2008 fik de telefonisk oplyst, at sparekassen ville lægge ud for T. Først efter gentagne rykkere blev engagementet opgjort i slutningen af september 2008. På dette tidspunkt forelå regnskabet for 2008 endnu ikke, og det havde således tilsyneladende ikke været nødvendigt at vente på det.

Sparekassen Sjælland har anført, at de sidste erhvervsmæssige betalinger på kassekreditten skete den 9. juli 2008, hvor der bl.a. blev betalt moms med 72.485 kr. Trækket på kreditten var herefter 811.567,42 kr.

Sparekassen opfordrede adskillige gange i forløbet parterne til i samarbejde med deres revisor at få lavet en endelig opgørelse af interessentskabet, herunder hvordan kassekreditten skulle indfries. Klagerne optog dels et realkreditlån, dels et lån i sparekassen til indfrielse af deres del af gælden. T, der ikke var kunde i sparekassen, indleverede først økonomiske oplysninger i slutningen af juli 2008. Der forelå på dette tidspunkt ikke nogen aftale om, hvor meget T skulle indbetale. I slutningen af september valgte T imidlertid at indfri restgælden på kassekreditten.

Hvis klagerne og T havde ønsket det, kunne de til enhver tid have foretaget indbetaling på kassekreditten og dermed have undgået at betale overtræksrenter. Sparekassen kan under ingen omstændigheder lastes herfor.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at afvise sagen som erhvervsmæssig. Ankenævnet har herved lagt vægt på H's hæftelse som kautionist for virksomhedens kredit, og at klagen vedrører rentetilskrivningen på engagementet efter ophøret af virksomheden.

Klagerne måtte indse, at gælden ville blive forrentet efter de gældende vilkår, indtil den blev indfriet eller omlagt, og at de selv havde mulighed for at tage initiativ hertil. Det findes ikke godtgjort, at Sparekassen Sjælland på ansvarspådragende måde forhalede sagen, således at klagerne blev påført unødige kreditomkostninger.

Det bemærkes, at det af klagerne opgjorte beløb på 77.500 kr. indeholder renter og provision for januar og februar 2008, hvor virksomheden fortsat var i drift. For den efterfølgende periode måtte klagerne påregne at skulle forrente gælden på anden måde via et realkreditlån eller et lån i sparekassen. Hertil kommer, at sparekassen faktisk ydede en godtgørelse vedrørende rente og provision på i alt ca. 16.000 kr.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge.