Afgørelse

Ukorrekt oplysning om udbetalingskurs. Erstatningsansvar.

21509170
Ukorrekt oplysning om udbetalingskurs. Erstatningsansvar.
Klageren havde i sin ejendom et 5 pct. obligationslån til det indklagede realkreditinstitut. Det låneformidlende pengeinstitut afgav den 14. juli 2014 på vegne af realkreditinstituttet et lånetilbud til klageren vedrørende omlægning af det indestående lån til et 3 pct. obligationslån med et anslået overskydende provenu på 393.825 kr. ved kurs 99,52. Det fremgik af lånetilbuddet, som var gyldigt til den 14. januar 2015, hvilken fondskode tilbuddet var baseret på. I relation hertil var det anført, at det lånte beløb ville blive fremskaffet ved salg af obligationer i en anden fondskode, hvis lånet blev udbetalt efter den 31. august 2014, og at dette ikke havde indflydelse på lånets renteprocent, men at kurserne typisk ville være lavere, da løbetiden på de bagvedliggende obligationer var længere. Der var medio oktober 2014 dialog mellem pengeinstituttet og klageren, hvor der blev oplyst en udbetalingskurs på 101,2, hvorefter udbetalingen blev igangsat. Lånet blev den 16. oktober 2014 udbetalt til kurs 99,9. Klageren protesterede forgæves over udbetalingskursen, som efter hans opfattelse var aftalt til 101,2.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle yde ham en økonomisk kompensation for den kursgevinst, som han ville have opnået ved udbetaling til kurs 101,2 pr. 16. oktober 2014. Instituttet påstod principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Nævnet fandt at have kompetence til at behandle sagen, idet Nævnet lagde til grund, at pengeinstituttet foretog ekspeditionerne i forbindelse med låneudbetaling på realkreditinstituttets vegne. Nævnet kunne derfor ikke tage instituttets afvisningspåstand til følge. Nævnet fandt, at det var uheldigt, at der blev givet en ukorrekt kursoplysning til klageren. Den ukorrekte kursoplysning kunne imidlertid ikke antages at have karakter af en garanti eller tilsikring, særligt under hensyntagen til den skriftlige information. Endvidere havde den ukorrekte kursoplysning ikke medført et tab for klageren i erstatningsretlig forstand, idet klageren fik lånet udbetalt i den fondskode og til den kurs, der kunne opnås på udbetalingstidspunktet. Den udeblevne kursgevinst var således udtryk for skuffede forventninger, som ikke berettiger til erstatning. Det kunne derimod ikke afvises, at den ukorrekte kursoplysning havde været bestemmende for klagerens valg af låneomlægning respektive låneomlægningstidspunkt, og den begåede fejl burde derfor føre til, at realkreditinstituttet fralagde sig lånesagsgebyret og tilbagebetalte dette til klageren. Som følge af det anførte blev realkreditinstituttet tilpligtet at tilbagebetale klageren det af instituttet oppebårne lånesagsgebyr på 4.000 kr.

K E N D E L S E

afsagt den 22. september 2016


JOURNAL NR.: 2015-01-09-170-T


INSTITUT: Totalkredit A/S


KLAGEEMNE: Ukorrekt oplysning om udbetalingskurs.
Erstatningsansvar.


DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 3. maj 2016
Den 30. august 2016


SAGSBEHANDLER: Sekretariatschef Susanne Nielsen


NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Henrik Waaben (formand)
Morten B. Pedersen
Anna Marie Ringive
Jacob Elverum
Lars K. Madsen
SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

Klageren havde i sin ejendom et 5 pct. obligationslån til det indklagede realkreditinstitut. I sommeren 2014 udgjorde lånets restgæld 577.737 kr. og lånets restløbetid 13 år.

Et af de pengeinstitutter, som er autoriseret låneformidler for indklagede, afgav den 14. juli 2014 på vegne af indklagede et lånetilbud til klageren vedrørende et 3 pct. obligationslån på 1.000.000 kr. Lånet blev tilbudt med indledende afdragsfrihed med en anslået tilbudskurs på 99,52. Lånetilbuddet forudsatte indfrielse af det indestående lån. Lånetilbuddet indeholdt følgende sammenligning af lån:

”
___________________________________________________________________________________________________
Sammenligning Lån, der indfries Lån, der optages Forskel
___________________________________________________________________________________________________

1. års ydelse pr. år 62.866 34.924 27.942
1. års ydelse efter skat 53.102 23.635 29.467
Heraf afdrag pr. år 32.666 0 32.666
Restgæld 577.737 1.000.000 -422.263
________________________________________________________________________________
Gennemsnitlige årlige omkostninger i procent på lån, der optages, udgør før skat 3,66% og efter skat 2,63%.

Beløb til udbetaling 393.825
____________________________________________________________________________________________________
…”

Af lånetilbuddet fremgik det endvidere, at det var gyldigt fra den 14. juli 2014 til og med den 14. januar 2015, og det var anført, hvilken fondskode tilbuddet var baseret på. Endvidere var tilføjet følgende:

”Bliver lånet udbetalt efter den 31. august 2014, fremskaffes det lånte beløb ved salg af nogle andre obligationer, end de der er nævnt under afsnittet ”Oplysninger om nyt lån”. Det betyder ikke en ændring i lånets renteprocent pr. år i forhold til dette lånetilbud, men kurser vil typisk være lavere, da løbetiden på de bagvedliggende obligationer er længere.”

Efter det oplyste var der medio oktober 2014 dialog mellem klageren og det låneformidlende pengeinstitut om låneomlægningen, i hvilken forbindelse klageren fik oplyst en udbetalingskurs på 101,2 på det tilbudte lån. Dette førte angiveligt til, at udbetaling af lånet blev igangsat.

Indklagede fremsendte den 16. oktober 2014 en meddelelse til klageren om, at det tilbudte lån var udbetalt ved obligationsoverførsel til det låneformidlende pengeinstitut den 16. oktober 2014, og at obligationerne var udstedt i en fondskode, der var forskellig fra den, der fremgik af lånetilbuddet. Af låneafregningen fremgår endvidere følgende:

”Omkostninger til …(indklagede)… ved afregning af lån
Lånesagsgebyr …………………………………………………………………………………………………………………… kr. 4.000,00
Kurtage …………………………………………………………………………………………………………………………………… kr. 0,00
Kuponrente …………………………………………………………………………………………………………………………… kr. 1.222,83”

Pengeinstituttet afhændede efter det oplyste obligationerne til en afregningskurs på 99,9.

Klageren var af den opfattelse, at der var indgået aftale om udbetaling af lånet til kurs 101,2 og rettede derfor henvendelse til indklagedes klageansvarlige enhed herom. Den klageansvarlige enhed afgav den 28. september 2015 følgende svar til klageren:

”Tak for din mail af 21. september 2015 om rådgivning hos …(det låneformidlende pengeinstitut)…

…(Indklagede)… har desværre ikke mulighed for at udtale sig om den konkrete rådgivning der er foregået hos …(det låneformidlende pengeinstitut)… Det er et forhold mellem dig og …(det låneformidlende pengeinstitut)…

Vi har dog mulighed for at forholde os til det lånetilbud, du har modtaget fra …(indklagede)…, og som er formidlet af …(det låneformidlende pengeinstitut)… Af lånetilbuddet fremgår det på side 3, at såfremt lånet bliver udbetalt efter den 31. august 2014, vil det ske i en anden obligation end den der er nævnt under afsnittet ”Oplysninger om nyt lån”. Det betyder endvidere at der er en risiko for, at lånet vil blive udbetalt til en lavere kurs, da løbetiden på de nye obligationerne er længere.

Vi har således oplyst, at der vil ske en ændring i den bagvedliggende obligation, såfremt lånet først blev udbetalt efter den 31. august 2014, og at det kunne have en indvirkning på den kurs lånet blev udbetalt til.

Såfremt du ikke er enig i vores afgørelse har du mulighed for at klage til Realkreditankenævnet. Du kan læse mere på www.ran.dk Det er også muligt at kontakte ankenævnet telefonisk på telefon nr. … for en drøftelse af sagen.

Du har også mulighed for at klage til Pengeinstitutankenævnet, www.pengeinstitutankenævnet.dk, såfremt du ikke er enig med …(det låneformidlende pengeinstitut)… i deres afgørelse af din klage over rådgivningen.

Klageren indbragte efterfølgende sagen for Realkreditankenævnet.


PARTERNES PÅSTANDE:

Klageren påstår indklagede tilpligtet at yde ham en økonomisk kompensation for den kursgevinst, som han ville have opnået ved udbetaling til kurs 101,2 pr. 16. oktober 2014.

Indklagede påstår principalt frifindelse, subsidiært afvisning.



KLAGERENS FREMSTILLING:

Klageren oplyser, at han er kunde hos det låneformidlende pengeinstitut.

Han modtog lånetilbud på omlægning af sit boliglån den 14. juli 2014. Lånet var et 30-årigt, 3 pct. obligationslån med 10 års afdragsfrihed. Lånetilbuddet var gældende i et halvt år.

Den 17. oktober 2014 havde han møde med sin bankrådgiver. De drøftede flere lånemuligheder (F-kort, Prioritetslån eller det tilbudte lån). Omlægningsomkostningerne i lånetilbuddet var forholdsvis høje set i forhold til et tillægslån (F-kort eller Prioritetslån). Da kursen på det tilbudte lån den 17. oktober 2014 var 101,2, spurgte han bankrådgiveren, om det gav en kursgevinst, hvis han hjemtog lånet den dag. Bankrådgiveren vendte spørgsmålet med sin kollega, hvorefter hun kom tilbage og bekræftede, at lånet pga. kursen ville blive udbetalt med i alt 1.012.000 kr., hvilket betød en kursgevinst på 12.000 kr. På baggrund af denne information traf han beslutning om at benytte lånetilbuddet. Kursgevinsten ville nedbringe de samlede omkostninger til en for ham samlet acceptabel udgift. Han underskrev låneaftalen samme dag.

Nogle måneder efter (medio december 2014), da han fik udbetalt lånet, undrede det ham, at rådighedsbeløbet var lavere, end han havde beregnet. Han kontaktede pr. telefon bankrådgiveren, som fortalte, at han havde fået et andet 3 pct. lån (en anden fondskode), som var udbetalt til kurs 99,9. Det var sket med den begrundelse, at det obligationslån, han havde fået tilbud på, ikke kunne benyttes den 17. oktober 2014.

Det finder han utilfredsstillende. Bankrådgiveren havde i enighed med sin kollega bekræftet kursgevinsten den 17. oktober 2014, hvilket afgjorde hans valg af lån samme dag.

Bankrådgiveren svarede ikke på spørgsmålet, men beklagede hændelsen. Efter nytår bad han om et møde med bankrådgiveren, som imidlertid var rejst, og han fik derfor tildelt en ny bankrådgiver.

Han holdt møde med den nye bankrådgiver og hendes kollega den 4. marts 2015. De erkendte, at der var tale om en fejlinformation vedrørende kursgevinsten den 17. oktober 2014. De sluttede mødet med en aftale om, at banken skulle vende tilbage med en løsning, som kompenserede for fejlen.

Den 4. marts 2015 holdt han igen møde med rådgiveren og hendes kollega. Han havde i mellemtiden indgået aftale om at købe en ejendom som dødsbo. Han stod derfor for at skulle have denne ejendom finansieret. Bankrådgiverne lovede, at de ville kompensere for fejlen den 17. oktober 2014 med et finansieringstilbud, som modsvarede hans manglende kursgevinst.

De aftalte, at han skulle vende tilbage, når ejendomshandlen var afsluttet. Det tog nogen tid, da der var lidt bøvl med skifteretten.

Den 1. juli 2015 var handlen gennemført, hvilket han meddelte bankrådgiveren, som herefter undersøgte mulighederne for finansiering. En uge efter kom bankrådgiveren med et udspil vedrørende finansiering. Han spurgte til, hvad han kunne forvente af økonomisk kompensation. Bankrådgiveren meddelte, at det ville blive et beløb i størrelsesordenen 3.000 kr.

Det finder han utilfredsstillende, da han har mistet en gevinst på min. 12.000 kr.

Bankrådgiveren arrangerede herefter et møde med sin kollega (som bekræftede kursgevinsten den 17. oktober 2014). Møde med bankrådgiver 2 fandt sted den 27. juli 2015. Bankrådgiver 2 oplyste, at denne havde opfattet spørgsmålet fra den 1. bankrådgiver om kursgevinst anderledes end ment.

Han mener ikke, at det skal lægges ham til last, at man internt i banken havde misforståelser.

Bankrådgiver 2 beregnede den økonomiske konsekvens af hændelsen ved at undersøge kurserne på det lån, som tilbuddet indeholdt, og det lån, han fik den 17. oktober 2014. Konsekvensen er ca. 13.800 kr. Bankrådgiver 2 oplyste, at det var op til bankens jurister at afgøre, om banken var erstatningspligtig i sagen.

Efter 14 dage fik han den tilbagemelding, at han ikke havde lidt noget tab, til hvilket han svarede, at det er måden, de bruger ordene på. Han har i hvert fald mistet en gevinst. Juristerne henviste til, at det fremgik af lånebetingelserne, at banken ikke havde lavet en fejl.

Det er muligt, at det fremgår af lånebetingelserne, men det burde bankrådgiver 1 også oplyse, da han helt konkret spurgte til det den 17. oktober 2014.

Han har følgende bemærkninger til udtalelsen fra indklagede:

Indklagedes kommentar vedrørende hans klagebeskrivelse begrænser sig til hans ”skuffede forventning” til kursgevinst, som ifølge dansk ret ikke er erstatningsberettiget.
Han vil derfor gerne præcisere at:

- Han kom ikke til møde i banken med en forventning om en kursgevinst, men han gik fra banken bibragt den forventning, at det lån, han netop havde underskrevet, medførte en kursgevinst.
- Hans klage handler ikke om rådgivning, men om misinformation på et konkret spørgsmål vedrørende lånetilbuddets obligationskurs den pågældende dag, låneaftalen blev underskrevet.
- Hans klage handler ikke om skuffede forventninger, men en faktuel misinformation, som blev den direkte årsag til hans valg af lån. Dagsordenen på mødet var en gennemgang af tre lånemuligheder (Prioritetslån, F-kortlån eller obligationslån). Målet var, at han efterfølgende skulle træffe beslutning om låntype. På mødet spurgte han bl.a. til lånets aktuelle kurs, hvilken bankrådgiver 1 oplyste til ca. 101,2, efter at denne havde rådført sig med en kollega for at sikre sig, at svaret var korrekt.
- Det er uacceptabelt, at rådgiverne (den professionelle part) fejlinformerer om et produkt, banken tilbyder, ligesom bankrådgiveren ikke oplyser om de vilkår, indklagede henviser til i lånetilbuddet.
- Han havde valgt et andet lån, hvis han var blevet korrekt informeret.


INDKLAGEDES FREMSTILLING:

Indklagede anfører, at sagen kort er, at klageren modtog et lånetilbud af den 14. juli 2014 på et obligationslån med afdragsfrihed. Af lånetilbuddet fremgik det, at ”Bliver lånet udbetalt efter den 31. august 2014, fremskaffes det lånte beløb ved salg af nogle andre obligationer, end de her nævnte under afsnittet ”Oplysninger om nyt lån”. Det betyder ikke en ændring i lånets renteprocent pr. år i forhold til dette lånetilbud, men kursen vil typisk være lavere, da løbetiden på de bagvedliggende obligationer er længere.”

Indklagede har således gjort opmærksom på, at såfremt lånet blev udbetalt efter den 31. august 2014, ville det være i en anden obligation og med risiko for en lavere udbetalingskurs.

Ifølge oplysninger fra klagerens pengeinstitut henvendte klageren sig til sit pengeinstitut den 14. oktober 2014 med henblik på en drøftelse af lånetilbuddet og alternative finansieringsforslag. Pengeinstituttet foreslog som alternativ blandt andet et variabelt forrentet prioritetslån, men klagerne ønskede fast rente. Klageren spurgte til en kursgevinst ved hjemtagning af lånet i henhold til lånetilbuddet, og rådgiveren oplyste fejlagtigt en kurs på 101,275, som var kursen på den udløbne serie. På dette tidspunkt kunne lånet imidlertid kun blive udbetalt i en ny obligation, som det var beskrevet i det udleverede lånetilbud. Den 16. oktober 2014 blev lånet hjemtaget i den nye obligationsserie til kurs 99,9, dvs. umiddelbart en kursforskel på ca. 1,275 point.

Som sagen er beskrevet i klagen, er der umiddelbart tale om, at klageren har haft en forventning om en kursgevinst i forbindelse med omlægningen af sit realkreditlån. Iflg. dansk ret er skuffede forventninger ikke erstatningsberettigede.

Klageren har klaget til pengeinstituttet med ønske om at blive kompenseret for ”kurstabet” på 1,275 kurspoint. Pengeinstituttet oplyser, at det har afvist at erstatte kursforskellen med henvisning til retsstillingen for skuffede forventninger, herunder at fejlen fra pengeinstituttets side ikke har været bestemmende for klagerens beslutning om at optage lånet, ligesom klageren ikke har lidt noget tab. Ifølge pengeinstituttet har klageren sparet 2 pct. i rente p.a. siden hjemtagelsen i oktober 2014 og har i den mellemliggende periode ikke haft omkostninger til omlægning af lån, hvilke formentlig heller ikke ville have oversteget klagerens besparelse som følge af den lavere rente.

Klageren valgte at acceptere det tilbudte fastforrentede lån, og lånet blev udbetalt den 16. oktober 2014 til det låneformidlende pengeinstitut som en obligationsoverførsel. Det er det låneformidlende pengeinstitut selv, som har stået for salget af de overførte obligationer i forbindelse med udbetalingen.

Indklagede bekendt havde klageren ikke indgået en fastkursaftale i relation til udbetalingen af det nye lån. Indklagede er ej heller bekendt med, at der skulle være indgået en kurskontrakt i relation til pengeinstituttets salg af de overførte obligationer.

Anbringender

Det føres til støtte for de fremsatte påstande gældende,

at det klart og tydeligt fremgår af lånedokumentationen, at der sker et serieskift den 31. august 2014, samt hvilken betydning skiftet af obligationen har for kursen,

at klageren ikke har lidt et tab, der er erstatningsberettiget, da der er tale om skuffede forventninger,

at klageren ikke har indgået en fastkursaftale i forbindelse med udbetalingen af lånet,

at fejlen er sket hos pengeinstituttet, og at der dermed er tale om et forhold mellem pengeinstituttet og klageren, og

at pengeinstituttet i den konkrete sag selv har stået for salget af obligationerne via sin egen fondsafdeling.


ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Nævnet finder at have kompetence til at behandle sagen, idet Nævnet lægger til grund, at det låneformidlende pengeinstitut foretog ekspeditionerne i forbindelse med låneudbetaling på indklagedes vegne. Nævnet kan derfor ikke tage indklagedes afvisningspåstand til følge.

Nævnet finder, at det er uheldigt, at der gives en ukorrekt kursoplysning til klageren. Den ukorrekte kursoplysning kan imidlertid ikke antages at have karakter af en garanti eller tilsikring, særligt under hensyntagen til den skriftlige information.

Endvidere har den ukorrekte kursoplysning ikke medført et tab for klageren i erstatningsretlig forstand, idet klageren fik lånet udbetalt i den fondskode og til den kurs, der kunne opnås på udbetalingstidspunktet. Den udeblevne kursgevinst er således udtryk for skuffede forventninger, som ikke berettiger til erstatning.

Det kan derimod ikke afvises, at den ukorrekte kursoplysning har været bestemmende for klagerens valg af låneomlægning respektive låneomlægningstidspunkt, og den begåede fejl bør derfor føre til, at indklagede fralægger sig lånesagsgebyret på 4.000 kr. og tilbagebetaler dette til klageren.

Som følge af det anførte

b e s t e m m e s

Indklagede, Totalkredit A/S, tilpligtes at tilbagebetale klageren det af indklagede oppebårne lånesagsgebyr på 4.000 kr.


Henrik Waaben / Susanne Nielsen