PBS, underretning til debitor om kreditors afmelding af betalingstilladelse.
| Sagsnummer: | 3/1989 |
| Dato: | 06-06-1989 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Mogens Hvelplund, Arnold Kjær Larsen, Kirsten Nielsen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Betalingsservice - afmelding
|
| Ledetekst: | PBS, underretning til debitor om kreditors afmelding af betalingstilladelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I 1987 oprettede klageren en automatisk betalingsoverførsel via PBS fra sin kassekredit i indklagedes Brabrand afdeling.
Betalingen skulle dække ydelsen på et pantebrev i en ejerlejlighed, som klagerens hustru ejede, men ikke længere beboede.
Klagerens hustru, pantebrevsdebitor, var i indklagedes Risskov afdeling, i hvilken pantebrevskreditor var kunde, registreret som havende bopæl på ejerlighedens adresse.
Den 28. juli 1988 modtog Brabrand afdeling meddelelse om, at kreditor medio juli måned på grund af bankskifte havde afmeldt betalingstilladelsen.
I skrivelse af 1. august 1988 til samme afdeling meddelte klageren, at hans og hans hustrus adresse pr. 12. august 1988 ville være ændret til en nærmere angivet adresse i Danmark og derefter pr. 15. september i Belgien. Klageren anførte endvidere, at han gik ud fra, at flyttemeddelelsen også omfattede de betalinger, der foretoges via PBS, og at han selv ville meddele adresseændring direkte til de kreditorer, der modtog betaling uden om PBS.
Da klageren udover pantebrevsydelsen ikke havde betalinger via PBS i august og september måned, modtog han ingen betalingsoversigter fra PBS i disse måneder.
I skrivelse af 11. oktober 1988 til klagerens hustrus adresse i Belgien opsagde et advokatfirma på vegne kreditor pantebrevet til fuld indfrielse på grund af, at pantebrevsydelsen pr. 11. september 1988 trods fremsat påkrav herom ikke var betalt, idet restgælden med tillæg af omkostninger blev opgjort til 62.487,84 kr.
I en skrivelse af 18. oktober 1988 fra klageren til indklagedes Brabrand afdeling hedder det bl.a., at indklagede efter at have undersøgt det skete og efter kontakt med kreditors advokatfirma over for klageren havde oplyst, at pantebrevet skulle indfries. Klageren bekræfter i skrivelsen en telefonisk aftale om, at indklagede indfrier pantebrevet for at undgå yderligere omkostninger. Samtidig forbeholdt klageren sig at gøre erstatningskrav gældende mod indklagede.
Efter at have brevvekslet med indklagede har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte ham de inkassoomkostninger m.v., der er påløbet som følge af opsigelsen af pantebrevet, samt at holde ham skadesløs for indfrielsen, hvilket kan ske ved at yde ham en omkostningsfri forhøjelse af hans kassekredit og ved at lade et passende beløb være til samme rente som pantebrevet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at han havde indgået en aftale med Brabrand afdeling om betaling af pantebrevsydelsen via PBS. Det er derfor uden betydning, hvem der ifølge pantebrevet er debitor, og hvorvidt debitor har meldt adresseændring til Risskov afdeling og pantebrevskreditor, især da sidstnævnte var bekendt med debitors adresse indtil 12. august 1988, hvor kreditor havde opsøgt klageren og hans hustru ved en tidligere lejlighed.
Da indklagede den 28. juli 1988 modtog meddelelse fra kreditor om afmelding af betalingstilladelsen via PBS, burde man have underrettet ham.
Den manglende betalingsoversigt fra månederne august og september kan endvidere ikke afskære ham fra at have haft berettiget forventning om, at indklagede ville sørge for betalingen af pantebrevsydelsen som aftalt.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand anført, at pantebrevsdebitor, klagerens hustru, ikke har meddelt adresseændring overfor Risskov afdeling eller overfor pantebrevskreditor, således som debitor ifølge Justitsministeriets pantebrevsformular A pkt. 4 har pligt til.
Da Brabrand afdeling i august modtog flyttemeddelelse vedrørende klageren og hans hustru, havde indklagede ingen kunde af hustruens navn. Afdelingen antog derfor, at meddelelsen alene vedrørte klageren, og at den ville blive oplyst herom, såfremt klageren ønskede oprettet en ny betalingsservice til afløsning af den afmeldte.
Ifølge almindelige regler og vilkår for betalinger igennem PBS pkt. 3 vil betaleren ved hvert månedsskift fra sit pengeinstitut modtage en oversigt over de ydelser, der forfalder i den kommende kalendermåned. Da klageren ikke modtog en sådan for september måned, har han ikke haft berettiget forventning om, at betaling ville finde sted, og nogen videregående underretningspligt for indklagede foreligger ikke.
Indklagede modtog endvidere først klagerens anmodning om at sørge for meddelelse om adresseændring til PBS-kreditorerne, efter at pantebrevskreditor havde afmeldt betalingstilladelsen, og klageren anførte endvidere i sin flyttemeddelelse, at han selv ville give meddelelse om flytning til sine øvrige kreditorer. Ifølge Justitsministeriets pantebrevsformular A pkt. 4 har det påhvilet kreditor at sende påkravet til den af ham sidst bekendte adresse, som ifølge klageren var debitors adresse indtil den 12. august 1988. Påkravsbrevet har, hvis det er sendt til denne adresse, haft 7 dage til at nå frem til klagerens nye adresse i Belgien, inden kreditor har har haft mulighed for at opsige pantebrevet, under forudsætning af, at klageren har meddelt adresseændring til Postvæsenet. Klageren har således - normal postforsendelse mellem Danmark og Belgien forudsat - haft mulighed for at sørge for betaling inden udløbet af påkravsfristen.
Ankenævnets bemærkninger:
Indledningsvis bemærkes, at klagerens krav må anses for fremsat på vegne af klagerens hustru, der var debitor ifølge pantebrevet.
Navnlig under hensyn til indholdet af klagerens skivelse af 18. oktober 1988 til indklagede findes det at måtte lægges til grund, at klagerens hustru i forhold til pantebrevskreditor har været nødsaget til at indfri pantebrevet og betale inkassoomkostninger m.v.
Da klageren med indklagedes Brabrand afdeling havde indgået aftale om, at pantebrevsydelserne skulle betales via PBS og debiteres hans kassekredit, burde afdelingen, da den den 28. juli 1988 modtog meddelelse om, at kreditor havde afmeldt betalingtilladelsen, have underrettet klageren herom. Det forhold, at klageren ikke modtog nogen betalingsoversigt for september måned, findes ikke at kunne betragtes som en sådan underretning. Efter modtagelsen af klagerens skrivelse af 1. august 1988 burde afdelingen endvidere have underrettet pantebrevskreditor og/eller indklagedes Risskov afdeling om klagerens og hans hustrus midlertidige og nye adresse, hvilket netop var af særlig betydning, fordi kreditor umiddelbart forinden havde afmeldt tilladelsen til betaling via PBS. Over for de fejl, der således er begået af indklagede, findes det ikke at kunne tillægges afgørende vægt, at klagerens hustru havde undladt at give pantebrevskreditor meddelelse om en tidligere adresseændring. Indklagede findes herefter over for klagerens hustru at være erstatningsansvarlig for det tab, denne har lidt som følge af, at pantebrevsydelsen ikke blev betalt rettidigt, og pantebrevet derfor blev opsagt til fuld indfrielse.
Den af klageren på hustruens vegne fremsatte påstand vedrørende skadesløsholdelse for indfrielsen findes imidlertid efter sin udformning ikke at kunne tages til følge, idet tabet i mangel af aftale om andet må opgøres til et bestemt pengebeløb. Ankenævnet finder herefter ikke at have grundlag for at tage stilling til tabsopgørelsen.
Som følge af det anførte
Indklagede bør over for klagerens hustru anerkende at være erstatningsansvarlig for det tab, denne har lidt som følge af, at ydelsen pr. 11. september 1988 på det omhandlede pantebrev ikke blev betalt rettidigt, og pantebrevet derfor blev opsagt til fuld indfrielse. Ankenævnet kan ikke behandle spørgsmålet om tabets opgørelse. Klagegebyret tilbagebetales klageren.