Fortsat indbetaling på deponeringskonto til fordel for udlejer på særlige vilkår.
| Sagsnummer: | 418 /1991 |
| Dato: | 12-02-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Gert Bo Gram, Niels Bolt Jørgensen, Kirsten Nielsen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Deponering - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Fortsat indbetaling på deponeringskonto til fordel for udlejer på særlige vilkår. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I en skrivelse af 17. september 1984 fra klagerne til udlejeren i den ejendom, hvor klagerne boede til leje, anførte klagerne afslutningsvis:
"vil vi pr. 1.10.1984 indsætte vore huslejeindbetalinger på spærret konto og fra denne udrede vedligeholdelsesomkostningerne."
Den 1. oktober 1984 deponerede klagerne herefter 9.026,70 kr. vedrørende varmeregning for perioden 1. juni 1984 - 31. maj 1984. Deponeringen foretoges i indklagedes Motorby afdeling, og i afdelingens deponeringsskrivelse af l. oktober 1984 henvistes til klagernes skrivelse til udlejer. Om frigivelse anførtes, at dette kunne ske, når indklagede fik skriftlig meddelelse om frigivelse fra klagerne.
I tiden herefter indsatte klagerne efter det oplyste alle hus lejebetalinger på kontoen, hvorfra der løbende på begæring af klagerne blev hævet beløb, som efter det af klagerne oplyste udgjorde vedligeholdelsesomkostninger i forbindelse med lejemålet.
Udlejer har efter det oplyste ikke på noget tidspunkt fremsat krav om udbetaling af det på kontoen indestående beløb, som pr. 31. december 1990 udgjorde 64.469,64 kr.
I december 1990 meddelte afdelingen klagerne, at klagerne ikke som hidtil ville kunne hæve på kontoen til vedligeholdelse. I skrivelse af 14. januar 1991 til klagerne oplyste afdelingen, at renter på den omhandlede konto fra skatteåret 1983 og fremefter var indberettet til skattevæsenet med klagerne som rentepligtig. Endvidere meddeltes, at dette ville blive ændret for fremtidige indberetninger, ligesom indklagede ville tilskrive skattevæsenet, at man fejlagtigt havde indberettet klagerne som sket.
Klageren indbragte herefter sagen for Ankenævnet. Ved Ankenævnets kendelse af 3. juni 1991 (sag 39/91) bestemtes, at indklagede frifandtes for den af klagerne nedlagte påstand om udbetaling af indeståendet på deponeringskontoen, men at indklagede burde anerkende, at klagerne fortsat var berettiget til at hæve på kontoen til vedligeholdelsesomkostninger vedrørende lejemålet. Ankenævnet bemærkede endvidere, at man ikke fandt anledning til at tage stilling til, hvem der var skattepligtig af de tilskrevne renter, eller til konsekvenserne af, at der måtte være begået en fejl i denne henseende.
Ved skrivelse af 18. juli 1991 meddelte afdelingen klagerne, at man ikke anså sig for forpligtiget til modtage yderligere beløb til indsættelse på den omhandlede deponeringskonto.
Klagerne har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes på den omhandlede deponeringskonto at modtage fremtidige huslejeindbetalinger fra klagerne. Endvidere har klagerne nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale klagerne et beløb svarende til den af klagerne siden 1983 betalte skat af rentetilskrivning på deponeringskontoen, subsidiært fortsat at indberette klagerne som rentepligtige af kontoen med samtidig adgang til at hæve renterne.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klagerne anført, at indklagede i henhold til den indgåede deponeringsaftale af 1. oktober 1984 er forpligtet til at modtage huslejeindbetalinger på den omhandlede konto. I indklagedes deponeringsskrivelse henvises til den ovenfor citerede skrivelse til ejendomsselskabet, hvorefter klagerne fra den 1. oktober 1984 indsætter husleje på spærret konto. Klagerne har på intet tidspunkt misligholdt denne aftale. Ved et eventuelt retsligt efterspil med udlejeren vil det komplicere sagen, såfremt huslejen nu skal indsættes på en anden konto end den, hvorfra vedligeholdelsesomkostninger hæves.
For så vidt angår den fejlagtige skatteindberetning har denne medført et tab for klagerne, for hvilket indklagede må være erstatningsansvarlig.
Indklagede har anført, at man efterlever Ankenævnets kendelse, hvorefter klagerne er berettiget til at hæve på kontoen til afholdelse af vedligeholdelsesomkostninger vedrørende lejemålet. Indklagede ønsker imidlertidig ikke at genåbne kontoen for nye indskud. For så vidt angår spørgsmålet om den af klagerne betalte skat som følge af den foretagne renteindberetning, har indklagede 3 anført, at man mod dokumentation vil godtgøre klagerne et eventuelt tab. Indklagede har i denne forbindelse opfordret klagerne til at tage kontakt til deres lokale skatteforvaltning med henblik på tilbagebetaling af den for meget betalte skat.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke, at der kan påhvile indklagede nogen forpligtelse til fortsat at modtage beløb fra klagerne til indsættelse på den omhandlede deponeringskonto, hvis vilkår er usædvanlige og vil kunne give anledning til problemer også for indklagede.
Ankenævnet finder endvidere i overensstemmelse med det af indklagede anførte, at en forpligtelse for indklagede til at godtgøre klagerne betalt skat af renterne af deponeringskontoen må forudsætte, at klagerne dokumenterer, at de ikke kan opnå tilbagebetaling fra skattemyndighederne.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.