Afgørelse

Spørgsmål om afvisning af klage vedrørende renteswap i tilknytning til realkreditlån i erhvervsejendom.

Indledning

Denne sag vedrører Ankenævnets sekretariats afvisning af en klage vedrørende en renteswap i tilknytning til et realkreditlån i en erhvervsejendom.

Sagens omstændigheder

Klageren har oplyst, at han og hans ægtefælle, H, i interessentskabsform driver en virksomhed inden for detailbranchen.

I 2000 købte klageren en erhvervsejendom for 16 mio. kr.

Ved årsskiftet 2006/2007 optog klageren et 30-årigt realkreditlån på 19.030.000 kr. med etårig rentetilpasning (F1) og 10 års afdragsfrihed.

I tilknytning til lånet indgik interessentskabet den 22. maj 2007 en renteswapaftale med Jyske Bank, hvorefter interessentskabet af en hovedstol på 19 mio. kr. skulle betale en fast rente på 4,99 %, mens banken af samme hovedstol skulle betale en variabel rente svarende til Cibor 12 måneder.

Mellem interessentskabet og banken blev der endvidere indgået en aftale om handel med afledte finansielle instrumenter med et samlet såkaldt risikobeløb på 6.270.000 kr.

Renteswappen udviklede sig negativt for interessentskabet, idet renteniveauet og dermed bankens betalinger ifølge renteswapaftalen faldt. På baggrund af udviklingen blev aftalen om handel med afledte finansielle instrumenter løbende forhøjet.

I 2009 blev markedsværdien af ejendommen vurderet til cirka 41,1 mio. kr. af en ekstern rådgiver. Ifølge vurderingen indeholdt ejendommen en butik, et kontor/showroom og en kælder.

I 2011/2012 havde renteswappen en negativ markedsværdi på cirka 10 mio. kr. Ved udgangen af 2013 var markedsværdien ÷ 7,6 mio. kr.

Den 2. juni 2014 indgav klageren en klage over Jyske Bank til Ankenævnet med påstand om erstatning som følge af mangelfuld rådgivning eller ophævelse af rente­swapaftalen som følge af ugyldighed.

Ved brev af 2. juni 2014 afviste Ankenævnets sekretariat klagen. Sekretariatet anførte, at det fremgik, at klagen vedrørte et interessentskabs aftale om en renteswap med en hovedstol på 19 mio. kr. i tilknytning til et realkreditlån af samme størrelse med pant i en fast ejendom, der efter det oplyste lå i virksomhedsordningen under interessentskabet. Det var på den baggrund sekretariatets opfattelse, at klagen faldt uden for Ankenævnets kompetence, idet den var erhvervsmæssig.

Parternes påstande

Ved brev af 8. juli 2014 har klageren indbragt sekretariatets afvisning for Ankenævnet med påstand om, at klagen realitetsbehandles.

Jyske Bank har nedlagt påstand om afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han personligt ejer den omhandlede ejendom, og at han personligt har optaget realkreditlånet i denne. Det var ikke tilsigtet, at renteswappen blev indgået med interessentskabet. Renteswappen skulle være indgået med ham som privatperson, idet renteswappen relaterede sig til ejendommen og realkreditlånet.

Ejendommen er hans private pensionsinvestering på lige fod med en hvilken som helst anden investering eksempelvis i aktier.

Ejendommen indgår i hans private formueopgørelse. Formålet med renteswapaftalen var at afdække renterisikoen på realkreditlånet.

Klagen vedrører således hans private kundeforhold. Klagen adskiller sig i hvert fald ikke væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold. Klagen er derfor omfattet af Ankenævnets kompetence.

Den omstændighed, at renteswappen fremgår af årsrapporten for interessentskabet er ikke ensbetydende med, at interessentskabet ejer ejendommen men alene, at han af praktiske grunde har anvendt interessentskabets CVR-nr., hvilket er sædvanlig praksis. Ejendommen har således aldrig været ejet af interessentskabet, men udelukkende af ham som privat person. Ejendommen indgår endvidere i hans private formueopgørelse.

Ejendommen blev lagt i virksomhedsskatteordningen i 2000, hvilket i sig selv dokumenterer, at formålet ikke som anført af banken var at opnå skattemæssigt fradrag i forbindelse med renteswappen, der blev indgået i 2007.

Jyske Bank har anført, at kundeforholdet er af erhvervsmæssig karakter.

Ejendommen er en erhvervsejendom, der indgår i klagerens udlejningsvirksomhed. Formålet med renteswappen var at afdække realkreditlånet i ejendommen.

Ifølge årsrapporten for interessentskabet består virksomhedens hovedaktivitet i at drive udlejning af erhvervsejendom, og renteswappen indgår i regnskabet.

Klagerens drift af ejendommen i virksomhedsregi medfører skattemæssigt fradrag for tab på renteswappen, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt.

Subsidiært bør sagen afvises af bevismæssige grunde, idet en tilstrækkelig belysning af hændelsesforløbet og rådgivningen kræver afhøring af vidner.

Ankenævnets bemærkninger

Renteswapaftalen, som klagen angår, blev indgået med et interessentskab bestående af klageren og dennes ægtefælle, der har oplyst, at de driver erhvervsmæssig virksomhed i detailbranchen. Renteswappen knytter sig til et realkreditlån på 19 mio. kr. i en erhvervsejendom, der er ejet af klageren.

Efter en samlet vurdering af engagementets karakter og størrelse finder Ankenævnet, at klagen vedrører erhvervsforhold, og at den adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold. Ankenævnet finder herefter, at klagen ikke er omfattet af Ankenævnets kompetence, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2, jf. stk. 3. Ankenævnet tiltræder derfor sekretariatets afvisning af klagen.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.