Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indlån, udbetaling til samlever, fuldmagt.

Sagsnummer: 288/1993
Dato: 30-11-1993
Ankenævn: Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen
Klageemne: Passivitet - øvrige spørgsmål
Fuldmagt - gyldighed
Ledetekst: Indlån, udbetaling til samlever, fuldmagt.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 24. september 1991 blev klageren efter et alvorligt trafikuheld hospitalsindlagt. Hun var bevidstløs indtil den 6. oktober 1991 og blev udskrevet fra hospitalet den 24. januar 1992.

Den 7. oktober samt den 4. og 27. november 1991 hævede klagerens daværende samlever henholdsvis 4.000 kr., 5.000 kr. og 500 kr., ialt 9.500 kr., fra klagerens lønkonto i indklagedes Nørreport afdeling, Holstebro, hvortil der var tilknyttet dankort.

I efteråret 1992 ophævede klageren og samleveren samlivet. I november 1992 rejste klageren krav mod indklagede vedrørende de heromhandlede og andre udbetalinger til samleveren foretaget i oktober, november og december 1991. Indklagede henviste klageren til at rette kravet mod den tidligere samlever.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 9.500 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Der er fremlagt almindelige hævebilag for de omhandlede transaktioner underskrevet af klagerens samlever.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at hendes daværende samlever aldrig har haft fuldmagt til hendes konto. Hun bestrider, at samleveren på hævetidspunkterne var i besiddelse af hendes dankort, og dankortet er ikke benyttet ved de omstridte hævninger. Hun har efterfølgende overladt dankortet og PIN-koden til samleveren, og klageren har påtaget sig hæftelsen for hævninger foretaget af samleveren i denne forbindelse.

Indklagede har anført, at afdelingen erfarede om uheldet gennem dagspressen, ligesom den daværende samlever orienterede afdelingen herom. Indklagede var bekendt med, at parret havde boet sammen i længere tid og i vid udstrækning havde fælles økonomi omkring husleje m.v. I forbindelse med betaling af husleje, varme, fagforeningskontingent og el m.v. var det naturligt, at der var brug for at disponere på klagerens konto, hvorfor der udbetaltes 4.000 kr. den 7. oktober 1991. Med samme motiv udbetaltes den 4. november 5.000 kr. og yderligere 500 kr. den 27. november 1991. Det var indklagedes indtryk, at samleveren varetog klagerens interesser bedst muligt. Ved hævningerne var samleveren i besiddelse af klagerens dankort. Samleveren har i en under klagesagen indhentet erklæring oplyst, at han havde fået udleveret klagerens personlige ejendele, herunder hendes pung indeholdende dankortet, og at klageren på et tidligere tidspunkt havde informeret ham om PIN-koden. Ved klagerens henvendelse i november 1992 rejste hun krav om tilbagebetaling ifølge en af hende udfærdiget opgørelse, der omfattede udbetalinger på godt 15.000 kr. med fradrag af nogle udgifter, således at kravet udgjorde 7.806,85 kr. Blandt de bestridte udbetalinger var nogle hævninger i begyndelsen af december 1991, hvor samleveren havde gjort brug af dankort og PIN-kode. Hvis der tages udgangspunkt i de 7.806,85 kr., bør der ifølge samleveren yderligere fragå klagerens andel af husleje, telefon, udgift til TV m.v., således at klagerens krav nedbringes til 2.176,11 kr. Herfra skal endvidere fragå udgifter til dækning af telefon, penge, cigaretter, blade, taxa, transport af klageren til og fra sygehuset under sygehusopholdet. Sammenfattende er det indklagedes opfattelse, at man på grundlag af kendskabet til klageren og samleveren vurderede, at der var tilstrækkeligt grundlag for i den foreliggende nødværgesituation at lade samleveren hæve på klagerens konto.

Ankenævnets bemærkninger:

De omhandlede udbetalinger til klagerens tidligere samlever fandt sted i oktober og november 1991. Klageren blev udskrevet fra hospitalet i januar 1992, men rejste først i november 1992 - efter at samlivet var ophævet - indsigelse mod udbetalingerne. Ankenævnet finder på denne baggrund, at klageren som følge af passivitet har fortabt sin ret til at anfægte udbetalingerne, og klagerens krav mod indklagede kan allerede af denne grund ikke tages til følge.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.