Manglende underretning om afvisning af check, jf. checklovens § 42.
| Sagsnummer: | 357/2003 |
| Dato: | 06-04-2004 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Anne Dehn Jeppesen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Check - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Manglende underretning om afvisning af check, jf. checklovens § 42. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører, om klageren kan gøre krav gældende mod indklagede i anledning af, at indklagede undlod at orientere klageren om afvisningen af en check indløst af klageren, jf. herved checklovens § 42.
Sagens omstændigheder.
Klageren og JI drev i fællesskab en bodega. Pr. 1. januar 1999 solgte klageren sin andel af bodegaen til JI.
Af en købekontrakt om overdragelsen underskrevet af klageren den 21. april 1999 og af JI den 19. maj 1999 fremgår af § 3, at parterne var enige om, at varelagerets værdi pr. overdragelsestidspunktet 1. januar 1999 var 20.000 kr., og at sælger havde modtaget sin andel med 10.000 kr.
Klageren har oplyst, at han den 30. marts 1999 udstedte en check på 10.000 kr. trukket på bodegaens konto hos indklagedes Holmsbladsgade afdeling, og at beløbet udgjorde betalingen til ham for andelen af varelageret.
Af checken, hvoraf kopi er fremlagt under sagen, fremgår, at klageren endosserede den, og at checken den 30. marts 1999 blev indløst i indklagedes Sundby afdeling.
Den 6. april 1999 afviste indklagedes Holmsbladsgade afdeling checken som følge af manglende dækning.
Ved skrivelse af 24. juni 1999 meddelte indklagedes Sundby afdeling klageren, at checken på 10.000 kr. var dækningsløs, hvorfor klageren blev anmodet om at indbetale 10.000 kr. senest den 2. juli 1999.
Af en skrivelse af 6. juli 1999 fra indklagede til klageren fremgår, at JI's advokat havde afvist, at JI skulle betale beløbet. Indklagede fastholdt derfor sit krav mod klageren.
På indklagedes anmodning blev klageren tilsagt til fogedretten den 9. december 1999. Indklagede har oplyst, at klageren afgav insolvenserklæring. Indklagede indberettede herefter klageren til RKI.
Af årsoversigter fremsendt til klageren ultimo 2000, 2001 og 2002 fremgår en gæld til indklagede vedrørende en fordringskonto med et beløb på 10.839,47 kr. Indklagede har anført, at beløbet angår tilbagebetalingskravet i henhold til checken.
Ved skrivelse af 5. marts 2003 rettede en bekendt på vegne klageren henvendelse til indklagede om indklagedes krav vedrørende den indløste check og protesterede mod kravet bl.a. under henvisning til, at indklagede ikke havde foretaget rettidig notifikation efter checklovens § 42. Ved skrivelse af 31. s.m. anførte indklagede, at det var korrekt, at klageren ikke rettidigt havde modtaget meddelelse, men at klagerens muligheder for regres ikke var forringet, da han selv var checkudsteder. Endvidere henviste indklagede til, at checken var blevet indsat på klagerens private konto med forbehold for afregning.
En yderligere korrespondance parterne imellem førte ikke til en bilæggelse af tvisten.
Parternes påstande.
Klageren har den 29. september 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde kravet i henhold til den omhandlede check, at foranledige ham slettet af RKI og at betale godtgørelse for hans og hans bekendts arbejde med sagen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede den 31. marts 1999 afviste den af ham udstedte check, men ikke en af JI samme dag udstedt check på 18.880,53 kr. Det er ham bekendt imod normal praksis, idet der var "plads til" checken på 10.000, men ikke den anden check. Han formoder, at indklagede på grund af et mangeårigt kendskab til JI bevidst favoriserede JI på hans bekostning.
Da han indløste checken den 30. marts 1999, havde han ikke kendskab til bodegaens økonomi eller udsendte kontoudskrifter, idet han var udtrådt af interessentskabet pr. 1. januar 1999.
Det fremgår af checklovens § 42, stk. 6, at såfremt der ikke gives underretning om manglende dækning inden fire søgnedage, er den, der undlader at give underretning, ansvarlig for den skade, som forvoldes herved.
Den manglende underretning betød, at han ved sin underskrift på købekontrakten den 21. april 1999 var sikker på, at han ved indløsningen af checken på de 10.000 kr. ca. tre uger forinden havde modtaget 10.000 kr. som betaling for halvdelen af varelageret. Den manglende underretning har derfor påført ham et tab på 10.000 kr., da han ikke på anden måde har kunnet få betaling fra JI.
Havde han rettidigt modtaget meddelelse, ville han have haft mulighed for at indfri den dækningsløse check og rette sit krav på 10.000 kr. mod JI, ligesom han ikke havde underskrevet købekontrakten og herved kvitteret for modtagelsen af de 10.000 kr.
Da han ikke mener at være indklagede de 10.000 kr. skyldig, bør indklagede endvidere foranledige registreringen i RKI slettet.
Indklagede bør betale en rimelig beløbsmæssig erstatning som følge af den tid, han selv og hans bekendt har anvendt på sagen.
Indklagede har anført, at den omhandlede check blev udstedt af klageren på vegne bodegaen ved klageren og JI. Den kontoførende afdeling, Holmsbladsgade afdeling, var berettiget til at nægte at honorere checken, da der ikke var dækning på bodegaens konto. Det er uden betydning, om en anden check udstedt af bodegaen samme dag blev returneret eller ej.
Det er beklageligt, at man ikke orienterede klageren om den manglende betaling, jf. checklovens § 42, stk. 1. Af § 42, stk. 6, følger, at indklagede alene er erstatningsansvarlig, såfremt klagerens mulighed for regres er blevet forringet på grund af den for sene meddelelse. Dette har klageren ikke på nogen måde dokumenteret eller sandsynliggjort.
Det må lægges til grund, at klageren vidste, at der ikke var dækning på kontoen, idet checkudsteder reelt var klageren selv.
Uanset at klageren pr. 1. januar 1999 udtrådte af interessentskabet, kunne klageren den 30. marts 1999 fortsat disponere over bodegaens konto, og han var således over for indklagede deltager i interessentskabet. Klageren hæftede derfor for bodegaens forpligtelser over for indklagede.
På tidspunktet for checkens udstedelse måtte klageren være bekendt med, at bodegaen samme dag den 30. marts 1999 havde udstedet check på 18.880,53 kr. Det bør derfor uden tvivl lægges til grund, at klageren havde kendskab til bodegaens økonomi og vidste, at der ikke var dækning på kontoen.
Det forekommer ikke sandsynligt, at klageren ville have undladt at underskrive købekontrakten, såfremt han havde vidst, at han ikke havde modtaget de 10.000 kr., idet det må lægges til grund, at klageren på tidspunktet for checkens udstedelse vidste, at der ikke var dækning på bodegaens konto. Herved bemærkes, at der var fremsendt kontoudtog 31. marts 1999.
Det forekommer heller ikke sandsynligt, at klageren selv kunne have indfriet checken, såfremt han havde fået rettidig meddelelse og herefter havde rettet kravet mod JI. Klageren afgav således i december måned 1999 insolvenserklæring.
Registreringen i RKI skete i forlængelse af fogedretssagen, da klageren ikke betalte det skyldige beløb. Der foreligger ikke omstændigheder, der bør føre til, at indklagede skal ophæve registreringen i RKI.
Klagerens krav om en passende erstatning må afvises som udokumenteret.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Efter at den omhandlede check på 10.000 kr. den 6. april 1999 var afvist som dækningsløs, skulle indklagede inden fire hverdage have givet klageren som endossent meddelelse om afvisningen, jf. checklovens § 42, stk. 1. Dette skete ikke, idet indklagede først den 24. juni 1999 gav klageren meddelelse om afvisningen. Efter § 42, stk. 6, er indklagede herefter ansvarlig for den skade, som måtte være forvoldt klageren som følge af den manglende rettidige underretning.
Tre medlemmer - Peter Blok, Anne Dehn Jeppesen og Jørn Ravn - udtaler herefter:
Vi finder ikke grundlag for at antage, at klageren ved indløsningen af checken den 30. marts 1999 var bekendt med, at der ikke var dækning for checkbeløbet på interessentskabets konto, eller at klageren forud formodtagelsen af indklagedes skrivelse af 24. juni 1999 var bekendt med, at checken var blevet afvist som dækningsløs. Ved købekontrakten om overdragelsen af klagerens andel af bodegaen til medinteressenten JI kvitterede klageren for modtagelsen af beløbet på 10.000 kr., og det må antages, at klageren ville have afvist at underskrive kontrakten, hvis han havde været bekendt med, at checken var blevet afvist som dækningsløs. Det må anses for sandsynligt, at klageren i så fald ville have haft mulighed for at sikre sit krav over for JI. Denne har efter klagerens underskrivelse af købekontrakten afvist at godtgøre klageren beløbet.
På den anførte baggrund finder vi det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indklagede ved den manglende rettidige underretning om checkens afvisning har påført klageren et tab svarende til checkbeløbet på 10.000 kr. Vi stemmer derfor for at tage klagerens påstand om, at han ikke over for indklagede hæfter for beløbet, til følge. Som konsekvens heraf stemmer vi tillige for at pålægge indklagede at foranledige, at klageren slettes af RKI. Vi finder derimod ikke grundlag for at pålægge indklagede at betale godtgørelse for det arbejde, klageren og hans bekendt har haft med sagen.
Vi har ikke taget stilling til, om indklagede kan gøre regres mod JI vedrørende beløbet på 10.000 kr.
To medlemmer - Peter Stig Hansen og Erik Sevaldsen - udtaler:
Vi finder, at en stillingtagen til, om klageren har lidt tab som følge af den manglende rettidige underretning om checkens afvisning, ville forudsætte en yderligere bevisførelse, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Vi stemmer derfor for at afvise sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede skal anerkende, at indklagede ikke kan gøre noget krav gældende mod klageren vedrørende den af klageren indløste check på 10.000 kr. Indklagede skal endvidere inden fire uger foranledige klageren slettet af RKI. I øvrigt tages klagen ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.