Rådgivning, omprioritering.
| Sagsnummer: | 663/1992 |
| Dato: | 17-05-1993 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Bjørn Bogason, Niels Busk, Søren Geckler, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
Realkreditbelåning - rådgivning |
| Ledetekst: | Rådgivning, omprioritering. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved låneansøgning af 24. juli 1992 ansøgte klageren indklagede om et 30-årigt realkreditlignende lån på 360.000 kr. i sin ejerlejlighed. Låneprovenuet skulle anvendes til indfrielse af indestående prioriteter i ejerlejligheden, et lån i Kreditforeningen Danmark og et lån i Kommunernes Pensionsforsikring.
Den 12. august 1992 meddelte indklagedes Strandboulevard afdeling, at lånet var bevilget, og den 20. august 1992 underskrev klageren pantebrev vedrørende lånet. Samme dag underskrev klageren fastrenteaftale om lånet, der skulle effektueres 21. september 1992.
Den 2. september 1992 oprettedes en omprioriteringskonto. Den 21. september 1992 indfriedes lånet til Kreditforeningen Danmark med 290.960,98 kr., og den 23. september 1992 indfriedes pensionskasselånet med 79.135,51 kr.
Den 28. oktober 1992 afregnedes lånesagen; det fremgår af opgørelsen, at der i forbindelse med omprioriteringssagen er betalt 1.872 kr. vedrørende gebyr for tinglysning og stempel, gebyr for restgældsoplysning 50 kr., gebyr for fastrenteaftale i forbindelse med omprioriteringskontoen 500 kr., samt gebyr for indfrielsesopgørelse 50 kr. Indklagede har endvidere debiteret et lånesagsgebyr på 1.800 kr., ligesom der er debiteret en nettorente på 579,52 kr.
Efter at have brevvekslet med indklagede herom har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre ham for meget beregnede gebyrer, samt ændre de for ham ufordelagtige betingelser og vilkår; klageren har endvidere anmodet Ankenævnet om at tage stilling til lovligheden af omprioriteringen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han, der er svagt seende, i 1991 flyttede ind i en pensionskasselejlighed og udlejede sin ejerlejlighed til en af indklagedes kunder. I foråret 1992 udtrykte lejeren ønske om at købe lejligheden. Klageren rettede herefter henvendelse til indklagedes afdeling med henblik på at forberede et salg af ejendommen, hvilket førte til omprioriteringen på vilkår, klageren ikke var bekendt med på underskrivelsestidspunktet.
Indklagede har anført, at klageren i begyndelsen af 1992 rettede henvendelse til indklagedes afdeling om muligheden for at få omprioriteret sin ejerlejlighed, der på daværende tidspunkt var udlejet med henblik på at opnå en lavere boligudgift. I slutningen af juli 1992 påbegyndtes omprioriteringen. Baggrunden for at omprioritering først påbegyndtes på dette tidspunkt var, at man havde afventet fornødne ændringer af realkreditlovgivningen. Lånesagen blev gennemført uden problemer, bortset fra at klageren var utilfreds med, at lånet ikke ville dække alle udgifter, da lånet kun kunne ydes indenfor 80% af ejendomsvurderingen. Efter at lånesagen var gennemført, henvendte klageren sig i afdelingen og oplyste, at han ønskede at sælge lejligheden. Klageren kontaktede herefter lejeren af lejligheden med henblik på at undersøge, om denne var interesseret i at købe lejligheden, hvilket ikke var tilfældet. Klageren tog kontakt til en ejendomsmægler og rettede på ny henvendelse til afdelingen. Han var nu meget kritisk overfor det nye lån og antydede, at det ikke længere var muligt at sælge lejligheden. Klageren har gennemlæst samtlige dokumenter, inden han skrev under. Indklagede er bekendt med klagerens dårlige syn, idet han ind imellem anvendte lup, men det er afdelingens opfattelse, at klageren forstod samtlige aftaler. Først efter afslutningen af omprioriteringssagen blev afdelingen bekendt med, at klageren agtede at sælge sin lejlighed med den begrundelse, at han kunne undgå at betale skat i Danmark, hvis han flyttede til Ungarn. Indklagede har ikke været involveret i udlejningen af lejligheden, og afdelingen fik først på et sent tidspunkt kendskab til, hvem der boede i denne.
Ankenævnets bemærkninger:
Der findes ikke grundlag for at fastslå, at den omhandlede omprioritering har været ulovlig. Som sagen foreligger oplyst, finder Ankenævnet endvidere ikke grundlag for at kritisere indklagedes behandling af omprioriteringen af klagerens ejerlejlighed eller pålægge indklagede at tilbagebetale eller nedsætte de opkrævede gebyrer.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.