Opgørelse af krav overgivet til inkasso, spørgsmål om afskrivning af kautionists indbetaling
| Sagsnummer: | 150/2004 |
| Dato: | 05-10-2004 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Tina Dhanda, Karen Frøsig, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Inkasso - fordeling af indbetalinger på omkostninger, renter og hovedstol
Forældelse - udlån Inkasso - forældelse |
| Ledetekst: | Opgørelse af krav overgivet til inkasso, spørgsmål om afskrivning af kautionists indbetaling |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører opgørelsen af indklagedes krav mod klageren.
Sagens omstændigheder.
Den 11. februar 1987 underskrev klageren gældsbrev vedrørende forhøjelse af et tidligere etableret lån ydet af indklagede. Efter forhøjelsen var gældsbrevets hovedstol 62.825,07 kr. Som selvskyldnerkautionist underskrev N.
Lånet blev senere misligholdt og overgivet til inkasso.
Den 11. marts 1988 underskrev klageren et frivilligt forlig, hvorefter han erkendte at skylde indklagede 73.034,05 kr., som skulle afvikles med 650 kr. månedligt. Renten var 18,5 % p.a.
I oktober 1989 anmeldte indklagede via sin advokat kravet mod klageren i N's konkursbo. I februar 1991 blev der fra konkursboet udbetalt 20.821,29 kr.
I september 1996 rettede indklagede henvendelse til klageren med anmodning om, at denne fremkom med oplysninger om sin private økonomi med henblik på en afvikling af gælden.
I juni 1998 rettede N henvendelse til indklagede med anmodning om, at der blev etableret en ordning med henblik på afvikling af N's kautionsforpligtelse.
Ved skrivelse af 21. juli 1998 meddelte indklagede N, at indklagedes krav kunne opgøres til 60.767,70 kr. efter fradrag af dividenden på 20.821,29 kr.. Med tillæg af renter i fem år à 18,5 % (56.210,12 kr.) udgjorde indklagedes krav 116.977,82 kr. Indklagede tilbød saldokvittering mod N's indbetaling af 35.000 kr., hvoraf 16.818,18 kr. ville kunne indberettes som betalte renter for N for 1998.
Ved skrivelse af 3. september 1998 bekræftede indklagede, at N's kautionsforpligtelse var indfriet ved betaling af 35.000 kr., hvoraf 18.181,82 kr. var betaling af hovedstol, mens renter udgjorde 16.818,18 kr.
I oktober 2002 rettede indklagede på ny henvendelse til klageren om gælden. Henvendelsen førte til en korrespondance om klagerens mulighed for afvikling af gælden.
Den 24. november 2003 anmodede indklagede om foretagelse af fogedforretning hos klageren. Indklagede opgjorde kravet mod klageren således:
"Restgæld pr. 11. marts 1988 | 73.034,05 kr. | |
- Konkursdividende i 1991 | 20.821,28 kr. | |
- Indbetaling af kautionist i 1998 | 18.181,82 kr. | |
Restgæld excl. rente | 34.030,95 kr. | |
Rente i 5 år, jf. vedlagte opgørelse | 45.701,33 kr. | |
Restgæld incl. rente | 79.732,28 kr. | " |
Under sagens forberedelse har indklagede nedsat rentekravet i fogedrekvisitionen til 31.495,88 kr. svarende til en simpel rente på 18,5 % p.a. i 5 år. Det samlede krav pr. den 24. november 2003 var herefter 65.626,93 kr.
Parternes påstande.
Klageren har den 11. maj 2004 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at indklagede skal tilpligtes at frafalde sit krav helt eller delvis.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede ikke har kontaktet ham i mange år for at få inddrevet gælden. Dette har medført øgede renteudgifter for ham.
Indklagede henvendte sig meget sent til kautionisten, hvilket også medførte forøgede renteudgifter.
Indklagede har anført, at man på intet tidspunkt har forhalet sagen eller påført klageren uberettigede renter eller omkostninger.
Klageren har på et hvilket som helst tidspunkt kunnet indfri forpligtelsen helt eller delvis, hvilket man ikke har forhindret klageren i.
For så vidt angår kautionisten bemærkes, at denne hæftede for såvel påløbne renter som overtræksrenter af den kautionssikrede fordring.
Kautionisten har skatteretligt krav på fradrag for renteudgifter af nødlidende/uerholdelige fordringer, i det omfang renter betales af kautionisten. Efter ligningslovens § 5, stk. 9, er indklagede forpligtet til at foretage en forholdsmæssig nedskrivning på henholdsvis renter og hovedstol i tilfælde af akkord med en skyldner, herunder en selvskyldnerkautionist.
Den rente, for hvilken kautionisten kan opnå fradrag, er renten, der er påløbet - og forfaldet - efter, at kautionen er gjort gældende. I den konkrete sag blev kautionen gjort gældende i slutningen af 1980'erne. Akkorden blev først indgået i 1998 omfattende de foregående fem års forfaldne renter.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klagerens gæld til indklagede som fastslået ved det frivillige forlig af 11. marts 1988 er undergivet den 20-årige forældelse efter Danske Lovs 5-14-4 og er således ikke forældet. Renter af gælden er omfattet af den femårige forældelsesfrist i forældelsesloven af 1908 § 1, stk. 1, nr. 2.
Ved opgørelsen af 24. november 2003 har indklagede taget udgangspunkt i gælden ifølge forliget på 73.034,05 kr., idet indklagede fra dette beløb har fratrukket den modtagne konkursdividende fra kautionisten N på 20.821,28 kr. samt den del af N's betaling i 1998, som kunne henføres til betaling af hovedstolen, 18.181,82 kr. Til det herefter fremkomne beløb på 34.030,95 kr. har indklagede tillagt rente i fem år, som under sagens forberedelse er nedsat til 31.495,88 kr. svarende til en simpel rente på 18,5 % p.a.
Ankenævnet finder, at det var berettiget, at alene 18.181,82 kr. af de 35.000 kr., som N indbetalte i september 1998, blev anset for betaling af hovedstol, mens det resterende beløb blev anset for renter for N.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge. Klagegebryet tilbagebetales klageren.