Afgørelse

Rådgivning. Låneomlægningstidspunkt.

Klageren ejede en ejendom, hvori der indestod tre lån. Det ene lån var ydet af institut 1, det andet af det indklagede realkreditinstitut 2 med en hovedstol på 150.100 EUR, mens det tredje lån var ydet af institut 3 som et F1-lån med en hovedstol på 107.500 EUR. Den 6. januar 2006 fremsendte institut 2 et lånetilbud til klageren på et nyt lån med en hovedstol på 244.700 EUR. I lånetilbudet var lånet til institut 3 forudsat indfriet. Derudover fremgik det, at bidragssatsen var sat til 0,55 pct. frem til 31. marts 2009. Lånetilbudet indeholdt ingen oplysninger om de økonomiske konsekvenser af låneomlægningen. Det tilbudte lån blev udbetalt den 6. februar 2006 ved salg af obligationer til kurs 100,830, mens lånet til institut 3 blev indfriet til en kurs, der medførte et kurstab på 9.009 kr. Klageren var utilfreds med den rådgivning, som han havde modtaget i relation til kurstabet ved indfrielsen af lånet hos institut 3, og anmodede efterfølgende institut 2 om at erstatte dette, idet kurstabet kunne have været undgået, såfremt lånet var blevet opsagt og indfriet pr. 31. december 2006. Instituttet afviste klagerens erstatningskrav med henvisning til, at klageren på møder den 5. og den 10. januar 2006 var blevet oplyst om, at der ville fremkomme et kurstab i forbindelse med indfrielsen af lånet hos institut 3.

Klageren nedlagte ved Nævnet om, at instituttet skulle erstatte kurstabet på 9.009 kr. ved indfrielsen af lånet til institut 3. Instituttet påstod frifindelse.

Flertallet fandt det ikke sandsynliggjort, at klageren for en årlig besparelse på ca. 1.951 kr., der alene var tilsikret i 3 år, ville have omlagt lånet, hvis han havde fået oplysning om kurstabet på ca. 9.000 kr. Flertallet fandt på denne baggrund, at klageren ikke havde fået en forsvarlig rådgivning om konsekvenserne af den skete omlægning, og at instituttet var erstatningsansvarligt for klagerens tab i den anledning. Ved erstatningsberegningen indgik forskellen mellem udgifterne ved den skete omlægning og en omlægning pr. 31. december 2006, og der blev taget hensyn til, at beskatningsgrundlaget af indfrielse af kontantlånet i euro ville have været højere ved omlægning i december 2006. Flertallet skønnede erstatningen til 5.000 kr. inklusive vederlagsfortabelse. Mindretallet fandt, at kurstabet i det væsentlige blev modsvaret ved, at det nye lån tilsvarende var effektueret ved en kurs over 100. Når der samtidig blev henset til bidragsbesparelsen, fandt mindretallet ikke, at klageren var blevet påført noget tab, og stemte for at frifinde instituttet. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, og instituttet blev tilpligtet at betale klageren 5.000 kr.