Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Afskrivning af indbetalinger i henhold til frivilligt forlig på sagsomkostningsbeløb i henhold til dom.

Sagsnummer: 406 /1998
Dato: 10-03-1999
Ankenævn: Peter Blok, Jette Kammer Jensen, Ole Reinholdt, Erik Sevaldsen
Klageemne: Omkostninger - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Afskrivning af indbetalinger i henhold til frivilligt forlig på sagsomkostningsbeløb i henhold til dom.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Klageren, der var deltager i et kommanditselskab, blev sammen med andre kommanditister dømt til at indbetale sin resthæftelse til indklagede, der havde modtaget transport heri. De af dommen omfattede kommanditister blev in solidum dømt til at betale 1,4 mio. kr. i sagsomkostninger til indklagede. Klagen vedrører fordelingen af klagerens indbetalinger på omkostningsbeløb samt hovedstol.

Sagens omstændigheder.

Ved Højesterets dom af 24. november 1995 blev klageren som kommanditist dømt til at betale 51.500 kr. med tillæg af renter til indklagede vedrørende 2 anparter. Herudover skulle klageren og de kommanditister, som sagen vedrørte, in solidum i sagsomkostninger betale 1,4 mio. kr.

Ved skrivelse af 30. november 1995 fra indklagedes advokat blev klageren anmodet om at indbetale domsbeløbet på 51.500 kr. med tillæg af renter 36.704,85 kr. samt "Forholdsmæssige sagsomkostninger efter samlet omkostningsbeløb kr. 1,4 mill. à conto opgjort efter antallet af anparter omfattet af retssagerne kr. 10.000" eller i alt 98.204,85 kr. Af advokatens skrivelse fremgår:

"Det fastsatte omkostningsbeløb på i alt kr. 1,4 mill. for retssagerne påhviler kommanditisterne omfattet af retssagerne en for alle og alle for en. Der tages derfor forbehold om opkrævning af yderligere andel af sagsomkostningsbeløbet, hvis nogen af retssagernes kommanditister ikke betaler deres del."

Ved skrivelse af 4. december 1995 fra kommanditisternes advokat til kommanditisterne oplystes, at advokaten havde haft en drøftelse med indklagedes advokat om betaling af omkostningsbeløbet. Det fremgik, at omkostningsbeløbet kun udgjorde ca. 2.600 kr. pr. anpart, men at indklagedes advokat ville lade alle omkostningsbeløb, der blev indbetalt, indgå på en særskilt konto; når der var indgået 1,4 mio. kr., ville efterfølgende fremsendte sagsomkostningsbeløb blive sendt tilbage til afsenderen. På denne baggrund opfordrede advokaten alle kommanditister til straks at fremsende 2.600 kr. pr. anpart til indklagedes advokat, hvorved det samlede omkostningsbeløb på 1,4 mio. kr. ville være betalt.

Ved skrivelse af 14. februar 1996 til klageren redegjorde indklagedes advokat nærmere for opkrævningen af acontobeløbet på 5.000 kr. pr. anpart. Af skrivelsen fremgår:

"Rent matematisk er det fuldstændig korrekt, at det samlede omkostningsbeløb for de kommanditister, der er omfattet af retssagerne for Sø- og Handelsretten og Højesteret på i alt kr. 1.400.000,00 divideret med antallet af anparter omfattet af sagerne udgør ca. kr. 2.600,00.

Denne beregning forudsætter imidlertid at alle kommanditister rettidigt indbetaler de kr. 2.600,00 pr. anpart.

Den generelle erfaring er imidlertid, at sådan rettidig betaling i praksis ikke sker.

.....

Det ovennævnte er begrundelsen for, at der fra min side opkræves et beløb, som sikrer, at [indklagede] ikke efterfølgende eventuelt over flere gange skal til at opkræve yderligere beløb hos kommanditister, som har betragtet mellemværendet som bragt ud af verdenen.

Det har da også vist sig, at der på nuværende tidspunkt kun er indgået ca. 700.000,00 til dækning af sagsomkostningerne, uanset at betalingsfristen er udløbet.

Det ovenfor anførte betyder selvfølgelig ikke, at [indklagede] kan oppebære mere end kr. 1.400.000,00 i sagsomkostninger. Når kommanditisterne i alt har indbetalt kr. 1.400.000,00, vil der ikke blive opkrævet mere, og eventuelt senere fremsendte omkostningsbeløb vil blive returneret, eller blive afskrevet på afdrag på de sager hvor fordringen ikke er fuldt betalt.

Når det samlede omkostningsbeløb på kr. 1.400.000,00 er modtaget, er jeg indforstået med, at meddele de fornødne oplysninger om, hvilke kommanditister, der har indbetalt hvilke beløb, således at de kommanditister, der måtte ønske det, har muligheden for at tage initiativ til gennemførelsen af den indbyrdes regres, således at kommanditisterne ligestilles.

Det fastholdes derfor, at der skal indbetales kr. 5.000,00 pr. anpart i a conto omkostninger.

.....

Det er en betingelse for afdragsordningen, at et eventuelt manglende omkostningsbeløb i forhold til kr. 5.000,- pr. anpart betales samtidig med 1. afdrag.

Afdragsordningen vil blive taget op til overvejelse den 01.01.97 med henblik på evt. forhøjelse af afdragene."

Med skrivelsen fulgte et frivilligt forlig, hvoraf fremgår:

"Hovedstol

kr.

51.500,00

Rente heraf gældende procesrente til d.d.

-

37.680,13

Adm.salær afdragsordning

-

2.597,50

Stempel

-

154,00

I alt

kr.

91.931,63

med tillæg af yderligere renter til betaling har fundet sted, og som jeg forpligter mig til at afdrag med kr. ........ første gang den ...... og derefter hver måned hver den ... Foreløbig gældende for 1 år.

A conto sagsomkostninger kr. 5.000,- pr. anpart forudsættes betalt.

Indbetalingerne afskrives først på administrationsomkostninger, derefter på renter og endelig på hovedstolen.

....."

Klageren forelagde skrivelsen af 14. februar 1996 for sin advokat, som i skrivelse af 20. s.m. anførte, at denne ikke fandt det rimeligt, at indklagede opkrævede et særskilt administrationsbeløb.

Advokaten anførte endvidere, at bestemmelsen om a conto sagsomkostninger på 5.000 kr. desværre måtte forstås således, at det var en betingelse for afdragsordningen, at dette beløb var betalt, og at indklagede følgelig ikke ville acceptere en afdragsordning, såfremt der alene betaltes 2.600 kr. pr. anpart.

Ved skrivelse af 25. februar 1996 til indklagedes advokat anførte klageren, at han savnede en specifikation af rentebeløb, ligesom han fandt administrationssalæret for afdragsordningen urimeligt.

Den 29. februar 1996 underskrev klageren forliget og forpligtede sig til at afvikle de 91.931,63 kr. med 1.500 kr. månedligt, første gang 1. marts 1996. Under klagerens underskrift var anført:

"Med forbehold for omkostningsspørgsmålet, der efter forgæves anke til Advokaterne ..... vil blive anket til Pengeinstitutankenævnet"

Ved skrivelse af 13. marts 1996 besvarede indklagedes advokat en henvendelse af 25. f.m. fra klageren vedrørende administrationssalæret. Advokaten anførte, at ved øjeblikkelig betaling eller ved opgørelse i fogedretten kunne administrationsomkostninger ikke kræves. Indklagede var ikke forpligtet til at tiltræde en afdragsordning, men hvis en sådan aftale blev indgået, var kreditor berettiget til som en del af denne aftale at betinge sig, at debitor betalte omkostninger, der påløb ved administrationen af afdragsordningen.

Ved skrivelse af 6. februar 1997 meddelte indklagedes advokat klageren, at sagsomkostningsbeløbet på 1,4 mio. kr. nu var fuldt indbetalt, hvorfor kommanditisterne fremover ikke var forpligtet til at indbetale yderligere herpå. Fremtidige indbetalinger på eventuelt aftalte afdragsordninger ville derfor blive afskrevet på restfordringen i øvrigt.

Ved skrivelse af 19. august 1997 til klageren forespurgte indklagedes advokat, om klageren havde mulighed for at forhøje afdragsordningen. Samtidig opgjorde advokaten indklagedes tilgodehavende, idet klagerens betalinger til dato var anført med 17.000 kr. Klageren protesterede mod angivelsen af de 17.000 kr. og anførte, at han havde betalt 27.000 kr.

Ved skrivelse af 22. s.m. oplyste advokaten, at klageren korrekt havde indbetalt 27.000 kr., men heraf var 10.000 kr. afskrevet på sagsomkostninger. Klageren protesterede herimod ved skrivelse af 27. s.m. Advokaten fastholdt sit standpunkt.

Parternes påstande.

Klageren har den 8. december 1998 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedskrive gælden med 10.000 kr. inkl. renter.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han ikke har betalt de 10.000 kr. i sagsomkostninger. Han underskrev det frivillige forlig under protest med forbehold for indbringelse af omkostningsspørgsmålet for Ankenævnet. Han hørte ikke fra indklagede i denne anledning og påbegyndte afviklingsordningen. Først ved opgørelsen af 19. august 1997 blev han opmærksom på, at der manglede 10.000 kr. Indklagede tilbød at fremsende liste over de kommanditister, der havde betalt sagsomkostninger med beløbsangivelse, hvilket ikke skete. Dette må betragtes som en erkendelse af, at han ikke havde brug for en sådan oversigt, da han ikke kunne opkræve et beløb hos andre, som han ikke havde betalt. Der er tale om kreativ bogføring fra indklagedes side, således at hans indbetalinger på hovedstolen uberettiget er reduceret med 10.000 kr. Han finder endvidere, at indklagedes opkrævning af et administrationsgebyr er urimeligt.

Indklagede har anført, at indklagedes krav mod kommanditisterne stammer fra transport i en række kommanditisters resthæftelse i forbindelse med indbetaling af kommanditbeløb. Ved Højesterets dom afvistes kommanditisternes indsigelse om, at tegningen af kommanditistanparter ikke var forpligtende som følge af urigtige oplysninger i forbindelse med projektets udbydelse. Indklagede var som følge af kommanditisternes solidariske hæftelse for sagsomkostningsbeløbet berettiget til at opkræve et a conto omkostningsbeløb på 5.000 kr. pr. anpart. Indkrævningen af beløbet ville selvfølgelig kun fortsætte, indtil det fulde beløb på 1,4 mio. kr. var indgået. Klageren forespurgte i skrivelse af 25. februar 1996, om baggrunden for administrationsomkostningsbeløbet. Ved skrivelse af 13. marts 1996 meddelte indklagedes advokat, at dette beløb blev fastholdt med den begrundelse, at det var et vilkår for afdragsordningen, at beløbet blev betalt. Klageren havde været berettiget til at indfri fordringen fuldt ud kontant uden tillæg af administrationsomkostninger. Af det af klageren underskrevne forlig fremgår klart, at a conto omkostningerne på 5.000 kr. pr. anpart var forudsat indbetalt. Det fremgår yderligere, at indbetalinger derudover først ville blive afskrevet på administrationsomkostningerne og derefter på renter og endelig hovedstol. Indbetalingerne fra kommanditisterne, herunder klageren, er administreret i overensstemmelse hermed. Hertil kommer, at det følger af almindelige obligationsretlige regler, at kreditor vælger, i hvilken rækkefølge indkomne beløb skal afskrives på forskellige dele af fordringen. Dette er i hvert fald gældende, så længe debitor ikke selv har anført, i hvilken rækkefølge indbetalingerne skal afskrives. Afskrivningsrækkefølgen fremgår udtrykkeligt som aftalt i det underskrevne forlig.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

I det frivillige forlig fremsendt af indklagedes advokat den 14. februar 1996 og underskrevet af klageren den 29. februar 1996 er den samlede gæld eksklusive a conto sagsomkostninger opgjort til 91.931,63 kr., hvilket beløb klageren forpligter sig til at afdrage med 1.500 kr. pr. måned, 1. gang den 1. marts 1996. Det anføres herefter, at "A conto sagsomkostninger kr. 5.000,- pr. anpart forudsættes betalt" og at "Indbetalingerne afskrives først på administrationsomkostninger, derefter på renter og endelig på hovedstolen." Forliget blev underskrevet af klageren "med forbehold for omkostningsspørgsmålet", og klageren indbetalte ikke som forudsat i forliget og i følgeskrivelsen af 14. februar 1996 fra indklagedes advokat senest samtidig med indbetalingen af det første månedsafdrag på 1.500 kr. et beløb på 10.000 kr. til dækning af a conto sagsomkostninger, hvilket indklagedes advokat ikke reagerede på. Under disse omstændigheder findes indklagedes advokat ikke at have været berettiget til forlods at afskrive klagerens månedlige indbetalinger på 1.500 kr. på sagsomkostningsbeløbet på 10.000 kr., og Ankenævnet tager derfor klagerens påstand til følge som nedenfor bestemt.

Det bemærkes, at salæret for administration af afdragsordningen er indeholdt i det foran nævnte beløb på 91.931,63 kr., og at klageren derfor ved underskrivelsen af forliget må anses at have accepteret salæret. Han er derfor afskåret fra nu at gøre indsigelse mod dette.

Som følge af det anførte

Indklagede skal anerkende, at de af klageren foretagne indbetalinger i henhold til frivilligt forlig af 29. februar 1996 fuldt ud skal afskrives på den i forliget opgjorte gæld på 91.931,63 kr. Klagegebyret tilbagebetales klageren.