Alskyldserklæring.
| Sagsnummer: | 210 /1990 |
| Dato: | 28-12-1990 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Hans Rex Christensen, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Kaution - omfang
|
| Ledetekst: | Alskyldserklæring. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved kreditkontrakt af 11. marts 1987 bevilligede indklagedes Kultorvets afdeling en kassekredit på 400.000 kr. til et anpartsselskab under stiftelse. Klagerens ægtefælle var direktør i det omhandlede selskab, og klageren såvel som ægtefællen underskrev til sikkerhed for indfrielse af kreditten som selvskyldnerkautionister.
Den 13. oktober 1987, på hvilket tidspunkt kredittens saldo var 537.249,09 kr. (negativ), underskrev klageren og ægtefæller. en af afdelingen konciperet skrivelse, hvoraf bl.a. fremgik:
"Til sikkerhed for opfyldelse af (anpartsselskabets] forpligtelser af enhver art, nuværende og fremtidige, over for (indklagede] indestår underskrevne som selvskyldnerkautionister in sol. for skadesløs betaling, herunder for renter, provision og omkostninger.
Ved påtegning af 7. oktober 1988 på kreditkontrakten gav klageren til yderligere sikkerhed for selskabets betaling af kreditten indklagede sikkerhed i de til enhver tid i et bestemt depot beroende værdipapirer.
Ved allonge af 24. oktober 1988 forhøjedes kassekreditten med 400.000 kr. til 800.000 kr. Klagerens ægtefælle tiltrådte, at kautionen udvidedes til også at omfatte den forhøjede kredit. Klageren afslog at underskrive allongen.
Ved skrivelse af 21. marts 1989 til klageren meddelte afdelingen, at man samme dag havde opsagt selskabets engagement til fuld indfrielse.
Under en efterfølgende korrespondance mellem parterne erklærede indklagede, at sålænge selskabet overholdt en aftalt afdragsordning, ville man ikke gøre kautionsforpligtelsen gældende over for klageren.
I marts 1990 erklæredes anpartsselskabet konkurs, og indklagede anmodede klageren om at indbetale hele kautionsforpligtelsen på i alt 805.803,48 kr. med tillæg af renter og provision fra den 1. april 1990.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at klagerens kautionsforpligtelse alene omsætter kassekreditkontrakten af 11. marts 1987 på 400.000 kr.
Indklagede har har påstaet frifindelse og har gjort gældende, at klageren udover den oprindelige kautionsforpligtelse på 400.000 kr. hæfter for det højeste træk forud for klagerens påtagelse af kautionsforpligtelsen af 13. oktober 1987, 627.231,20 kr., med tillæg af renter og provision.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at hun alene hæfter for kassekredittens oprindelige maksimum på 400.000 kr. Klageren har således ikke underskrevet i forbindelse med kassekredittens forhøjelse. Erklæringen af 13. oktober 1987 om hæftelse for nuværende og fremtidige forpligtelser, som selskabet påtager sig over for indklagede, opfylder ikke betingelserne for gyldig kaution for ukendte og fremtidige forpligtelser. Klageren har ikke haft særligt kendskab til selskabets forhold og har aldrig haft nogen form for bogholderifunktion i selskabet. Hun har således intet kendskab til, hvorledes overtrækket på kreditten er fremkommet. For så vidt angår forhøjelsen er det uden betydning, at klagerens ægtefælle har underskrevet forhøjelsen. Indklagede har ikke tilvejebragt sikkerhed for eller grundet formodning om, at klageren inden afgivelsen af sin underskrift af 13. oktober 1987 havde forstået rækkevidden og konsekvensen af kautionserklæringen, herunder at den skulle sikre fremtidige gældsforpligtelser.
Indklagede har anført, at klageren, da hun underskrev kautionserklæringen af 13. oktober 1987, måtte være klar over, at hun påtog sig en forpligtelse udover den oprindelige kautionserklæring, idet hun af en medarbejder hos indklagede blev orienteret om, at overtrækkene på kontoen nødvendiggjorde en ulimiteret kautionserklæring. Hertil kommer, at klageren ikke kan have været uvidende om selskabets økonomiske situation, idet selskabet blev drevet fra ægtefællernes daværende fælles bopæl. Som følge af vedvarende overtræk på kassekreditten blev det besluttet at forhøje denne fra 400.000 kr. tiS 800.000 kr., i hvilken forbindelse klageren underskrev dokumentet om pantsætning af værdipapirdepot til sikkerhed for kassekreditten. Ved en fejl fra afdelingens side blev der ikke samtidigt udfærdiget en allonge om forhøjelsen af kassekreditten. Det er indklagedes opfattelse, at klageren udover at hæfte for den oprindelige kautionsforpligtelse, tillige må hæfte for det højeste overtræk forud for klagerens påtagelse af den ulimiterede kautionsforpligtelse af 13. oktober 1987. Hertil skal lægges renter og provision til betaling sker. Det højeste træk på kontoen blev registreret den 25. september 1987 med 627.231,20 kr.
Ankenævnets bemærkninger:
Ved underskrivelsen af den individuelt udformede kautionserklæring af 13. oktober 1987, som efter sit indhold omfatter enhver nuværende og fremtidig forpligtelse påhvilende anpartsselskabet, kunne klageren ikke være uvidende om, at hun herved påtog sig en forpligtelse, som var mere omfattende end den tidligere kaution for selskabets kassekredit på 400.000 kr., og det må efter det oplyste også lægges til grund, at klageren forud var blevet orienteret om baggrunden for indklagedes anmodning om udfærdigelse af en ny kautionserklæring. Selv om en ubegrænset kautionforpligtelse for enhver gæld påhvilende debitor efter omstændighederne må underkastes visse begrænsninger - hvilket indklagedes standpunkt under sagens behandling for Ankenævnet også er udtryk for - findes der på baggrund af det anførte ikke at være grundlag for i det hele at tilsidesætte kautionsforpligtelsen af 13. oktober 1987 som ugyldig.
Det bemærkes, at Ankenævnet forstår indklagedes standpunkt således, at indklagede kræver betaling af 627.231,20 kr. med tillæg af renter og provision heraf fra den 1. april 1990.
Som følge at det anførte
Den indgivne klage tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.