Afgørelse

Fastkursaftale. Indgåelse. Ophævelse.

Klageren havde i sin ejendom et lån til det indklagede realkreditinstitut. Instituttet fremsendte den 17. maj 2005 et lånetilbud til klageren vedrørende omlægning af det indestående lån. Af såvel følgebrev som selve tilbudet fremgik det, at tilbudet var baseret på en indgået fastkursaftale. Samme dag fremsendte instituttet en bekræftelse på fastkursaftalen med de nærmere vilkår, herunder at klageren straks skulle reklamere til instituttet, såfremt den anførte terminskurs eller aftalens udbetalingsdato afveg fra klagerens mundtlige accept. Efter det oplyste afholdt klageren den 19. maj 2005 et møde med sit pengeinstitut, og klagerens pengeinstitutrådgiver kontaktede den 20. maj 2005 realkreditinstituttet med anmodning om ophævelse af fastkursaftalen, som klageren bestred at have indgået. Klageren optog efterfølgende et lån hos det med pengeinstituttet koncernforbundne realkreditinstitut. Den 27. maj 2005 afkrævede instituttet klageren et beløb på 9.039 kr. for ophævelse af fastkursaftalen. Klageren afviste efterfølgende at betale det opkrævede beløb, da han ikke mente at have indgået en fastkursaftale. Efter at have rykket nogle gange for betalingen fastholdt instituttet den 2. november 2005, at der var indgået en bindende mundtlig fastkursaftale den 17. maj 2005, og at klageren skulle indbetale det opgjorte beløb på 9.039 kr.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at han ikke var forpligtet til at betale misligholdelsesomkostninger i anledning af ophævelsen af fastkursaftalen. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet lagde til grund, at klageren modtog lånetilbudet den 18. maj 2005 med bekræftelse af en mundtligt indgået fastkursaftale vedlagt en fastkursaftale med instituttets vilkår, herunder at klageren straks skulle reklamere, hvis den anførte terminskurs eller aftalens udbetalingsdato afveg fra hans mundtlige accept. Nævnet lagde videre til grund, at klageren den 19. maj 2005 afholdt møde med sit pengeinstitut, hvor han besluttede sig til at optage et lån i et andet institut. Nævnet lagde endelig til grund, at pengeinstituttet den 20. maj 2005 på klagerens vegne gjorde gældende, at der ikke mundtligt var indgået en fastkursaftale. Nævnet anså det på baggrund af klagerens konkrete reklamationsadfærd for bevist, at der den 17. maj 2005 var indgået en bindende fastkursaftale. Nævnet fandt dog, at instituttet burde have foretaget en opfølgning på henvendelsen fra klagerens pengeinstitut den 20. maj 2005 og have opgjort fastkursaftalen pr. samme dato. Som følge af det anførte blev instituttet frifundet, dog således at opgørelsen af misligholdelsesomkostningerne skulle ske pr. den 20. maj 2005.