Afgørelse

Spørgsmål om erstatning for omkostninger ved mortifikation af pantebreve.

Indledning.

Denne klage vedrører spørgsmålet, om indklagede er forpligtet til at dække klagerens omkostninger ved mortifikation af to pantebreve, som indklagede havde administreret for klageren.

Sagens omstændigheder.

Ved skrivelse af 30. november 1978 meddelte indklagedes Bjæverskov afdeling debitorerne i henhold til to pantebreve udstedt til klageren på henholdsvis 22.970,75 kr. og 6.000 kr., at klageren havde indleveret pantebrevene til opbevaring hos indklagede, og at betaling af pantebrevenes ydelser fremover skulle ske til indklagede. Pantebrevenes restgæld var anført med 19.212,92 kr. og 5.880 kr. De havde pant i samme ejendom.

Pantebrevet på 22.970,75 kr. var udstedt den 14. november 1974 og skulle afvikles med en årlig ydelse på 12% af hovedstolen, heraf 8% rente. Ydelserne forfaldt halvårligt 11. juni og 11. december, første gang 11. december 1975. Pantebrevet på 6.000 kr. var udstedt den 10. august 1978 og skulle afvikles med en årlig ydelse på 12% af hovedstolen, heraf 8%. Første ydelse skulle betaltes 11. juni 1978. Pantebrevet respekterede det tidligere udstedte pantebrev på 22.970,75 kr., om hvilket det var angivet, at dettes restgæld ikke var nedbragt. På begge pantebreve er den 9. december 1988 lyst påtegning i forbindelse med, at klageren gav tilsagn om, at pantebrevene respekterede to yderligere lån. Indklagedes Bjæverskov afdeling var anmelder.

Den 30. januar 1996 fremsendte indklagede depotoversigt til klageren, hvoraf fremgik indholdet af klagerens depot ultimo 1995. Pantebrevene var ikke anført på oversigten.

Ved skrivelse af 12. juli 2000 anmodede advokat J i forbindelse med klagerens køb af den pantsatte ejendom af et dødsbo indklagede om at fremfinde pantebrevene med henblik på aflysning. Ved skrivelse af 25. samme måned meddelte indklagede, at man forgæves havde eftersøgt pantebrevene.

Ved skrivelse af 13. september 2000 meddelte advokat J indklagede, at indklagede måtte være ansvarlig for pantebrevenes bortkomst og derfor hæftede for mortifikationsomkostninger, da indklagede ikke kunne fremvise kvittering for, at pantebrevene var udleveret. Det anføres i skrivelsen, at pantebrevene aldrig er blevet afdraget. Ved skrivelse af 20. samme måned afviste indklagede advokatens krav.

Den 4. april 2002 afsagde retten i Køge på klagerens begæring dom om mortifikation af pantebrevene. Af dommen fremgår, at pantebrevene antages at være tilintetgjort eller bortkommet efter at være indfriet.

Indklagede har udarbejdet amortiseringsplaner for pantebrevene, hvoraf fremgår, at såfremt disse var afdraget i overensstemmelse med deres indhold, ville pantebrevet på 22.970,75 kr. være betalt 11. december 1988, mens pantebrevet på 6.000 kr. ville være betalt 11. juni 1983. Ved den sidstnævnte beregning er anvendt en for høj halvårlig ydelse, og udløbstidspunktet skal formentlig være i 1992.

Parternes påstande.

Klageren har den 5. november 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at dække mortifikationsomkostningerne på 3.200 kr. plus moms.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede bør hæfte for mortifikationsomkostningerne, da indklagede ikke har kunnet dokumentere at have udleveret pantebrevene.

Indklagede har anført, at det af depotoversigten per ultimo 1995 fremgår, at de to pantebreve i hvert fald ikke længere befandt sig i klagerens depot, idet pantebrevene ikke fremgik af depotoversigten.

Pantebrevene må antages at være blevet udleveret til klageren senest inden udgangen af juni 1995. Klageren har således henvendt sig om pantebrevene mere end 5 år efter udlevering.

Da kvittering, bilag og korrespondance i overensstemmelse med bogføringsloven ikke skal opbevares i mere end 5 år, har man ikke nu mulighed for at dokumentere, at pantebrevene er udleveret til klageren.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

De omhandlede pantebreve er ikke angivet i oversigten pr. 30. januar 1996 over indholdet af klagerens depot ved udgangen af 1995. Efter indholdet af pantebrevene skulle de være afviklet adskillige år tidligere. På dette grundlag finder Ankenævnet det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at pantebrevene er udleveret til klageren eller debitorerne mere end 5 år før klagerens advokats henvendelse til indklagede i juli 2000, og at dette er årsagen til, at indklagede ikke har kunne fremlægge kvittering for udleveringen.

Ankenævnet finder derfor ikke grundlag for at pålægge indklagede at godtgøre klageren omkostningerne ved pantebrevenes mortifikation.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.