Afgørelse

Indsigelse mod hæftelse for hævninger/overtræk på fælles kassekredit efter samlivsophævelse

Medhold klager

Indledning

Denne sag vedrører, om klageren hæfter for hævninger og overtræk på sin og sin tidligere ægtefælles fælles kassekredit efter, at deres samliv var ophørt.

Sagens omstændigheder

Klageren og dennes tidligere ægtefælle, M, var kunder i den daværende Sparbank, nu Spar Nord Bank, hvor de blandt andet havde en fælles kassekredit nr. -137. I 2008 var kredittens maksimum på 250.000 kr.

Klageren har oplyst, at hendes og M’s samliv ophørte i april 2011.

Banken har oplyst, at trækningsretten på kredit -137 i perioden 15. april - 15. juli 2011 var 150.000 kr.

Den 1. juli 2011 oprettede banken en lønkonto (konto nr. -375) til klageren.

Den 15. juli 2011 underskrev klageren og M en kreditkontrakt, hvorefter kreditmaksimum på kredit -137 blev forhøjet med 100.000 kr. til 150.000 kr. I øvrigt fremgår blandt andet:

”...

Afvikling

Kreditrammen indestår uden afskrivning indtil videre.

...

Debitorrente (Debetrente)

Den årlige rente er variabel og udgør p.t. 8.00000 %.

Det svarer til en årlig debitorrenten på p.t. 8,24322 % (årlig rente inklusive rentes rente).

Debitorrenten beregnes dagligt af den udnyttede kreditramme og tilskrives kontoen hvert kvartalsultimo, første gang den 30-06-2011.

Morarenten (Overtræksrenten)

Ved forsinket indfrielse af kassekreditten er SPARBANK berettiget til at opkræve en årlig variabel morarente som p.t. udgør 26,50000 %.

...”

På underskriftstidspunktet den 15. juli 2011 var saldoen på kreditten 140.921 kr. (negativ). Ifølge kontoudskriften for kreditten fortsatte brugen af kassekreditten i perioden 15. juli - 1. august 2011 uændret ved hovedsageligt dankortbetalinger samt en betaling på 9.321 kr., der ifølge posteringsteksten vedrørte en skattebetaling for klageren. Pr. den 1. august 2011 var saldoen 160.861 kr. (negativ).

Klageren har anført, at hun og M pr. den 1. august 2011 delte deres indbo og økonomi. Hun fortsatte som kunde i banken med en ny konto og et nyt hævekort. Hun benyttede ikke kreditten, som hun anså for lukket og heller ikke havde adgang til.

Den 23. december 2011 oprettede banken en betalingskonto (konto nr. -656) til klageren.

Af klagerens årsoversigt pr. den 31. december 2011 fremgår to konti med M som medkontohaver, dels kredit -137 med en gæld på 222.923 kr., dels en betalingskonto nr. -024 med et positivt indestående på 13.692 kr.

I foråret 2012 blev parrets tidligere fælles bopæl solgt på tvangsauktion. Parterne drøftede samtidig en afvikling af fællesgælden uden at nå til enighed.

Ved brev af 10. juli 2012 opsagde banken kredit -137 med gæld på 272.295 kr. med tillæg af rente 10 % om året fra sidste rentetilskrivning til indfrielsesdagen. I øvrigt fremgår blandt andet:

”...

Vi varsler samtidig jf. bankens almindelige forretningsbetingelser at renten på engagementet ændres fra den nuværende rente til bankens inkassorente, som udgør p.t. 17,50 % p.a. med kvartalsvis tilskrivning. Varslet er 30 dage fra dato. ... ”

Ved e-mail af 7. august 2012 vedstod klageren et tidligere fremsat forslag om fuld indfrielse af hendes gældsforpligtelser ved betaling af 125.000 kr. Klageren tilføjede, at hun herved havde strakt sig længere end hun burde, ”da kredittens maksimum lyder på kr. 150.000,-.(Sommeren 2011) og I siden da fortsat har hævet til betaling af diverse udgifter til vindmøllerne, vel vidende kontoen er i overtræk, vel vidende vi ikke længere var sammen, og vel vidende at udgifterne tilhørte [M]”. Klageren anførte videre blandt andet, at banken ”hele tiden har været klar over vi var separeret”, og at kontoen burde have været delt i to, ”da kreditten stadig var indenfor rimelighedens grænser”.

Ved brev af 23. august 2012 afviste banken klagerens indsigelser og fastholdt, at hun hæftede for det fulde beløb.

Ved brev af 28. september 2012 til klageren meddelte banken, at klagerens dankort og netbank var blevet spærret, og at kredit -137 med en gæld pr. den 27. september 2012 på 283.304 kr. var overdraget til inkasso. Klageren har anført, at hun ikke har modtaget brevet.

Ifølge kontoudskriften for kredit -137 blev der i perioden 1. august 2011 - 27. september 2012 uændret i forhold til den forudgående periode foretaget kvartalsmæssige overførsler på i alt 67.922 kr. til dækning af provision og renter på to konti (nr. -759 og -740), der tilhørte M, og som efter det oplyste vedrørte nogle vindmølleaktier. Endvidere fremgår en betaling på 22.365 kr. (3.000 euro), som ifølge banken formodes også at vedrøre M’s vindmølleaktier.

I samme periode blev der hævet i alt 17.113 kr. i ordinære renter og 20.275 kr. i overtræks- og bevilget overtræksrenter. Endvidere blev der hævet et gebyr på 500 kr. for bevilling af overtræk. Om baggrunden herfor har banken oplyst, at man den 28. oktober 2011 bevilgede overtræk op til 205.000 kr., og at overtrækket var opstået på grund af overførslerne til -­759 og -740 og betalingen på 22.365 kr. (3.000 euro). De resterende transaktioner på kreditten er mindre betalinger i betalingsservice, mindre indsættelser, indsætninger og hævninger af børne- og ungeydelser samt én dankortbetaling på 300 kr.

Ved stævning af 18. december 2012 anlagde banken retssag mod klageren vedrørende gælden på kreditten med tillæg af renter og omkostninger. Klageren nedlagde påstand om frifindelse, subsidiært nedsat hæftelse for højest 160.861 kr.

Den 21. juni 2013 blev sagen af retten henvist til behandling i Pengeinstitutankenævnet, jævnfør retsplejelovens § 361, stk. 1.

Parternes påstande

Den 15. juli 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal frafalde sit krav helt eller delvist.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun ikke bør hæfte for kreditten. Hæftelsen bør i hvert fald ikke overstige saldoen pr. den 1. august 2011 på 160.861 kr. På daværende tidspunkt havde hun og M ophævet samlivet, hvilket banken var fuldt ud klar over.

Den efterfølgende gældsforøgelse vedrørte navnlig M’s vindmølleaktier, som lå til sikkerhed for M’s erhvervsmæssige engagement med banken. M’s virksomhed, som hun hverken havde ejet eller hæftede for, var i 2010 blevet tvangsopløst. Overførslerne var i bankens interesse på hendes bekostning.

Hun blev ikke informeret om udviklingen i gældsforholdet.

Banken har ikke været berettiget til at kræve rentes renter og renter af inkassoomkostninger og renter af gebyrer med videre.

Spar Nord Bank har anført, at banken blev informeret om, at klageren og M ønskede at gå hver til sit, men at man først på et meget sent tidspunkt blev bekendt med, at parret faktisk var blevet separeret/skilt. Kredittens maksimum udgjorde ca. 150.000 kr. pr. august 2011 i forbindelse med samlivets ophør. Det vides ikke, om de efterfølgende hævningerne blev foretaget af klageren eller M.

Klageren har på intet tidspunkt opsagt kassekreditten og har heller ikke indleveret sit dankort. Klageren har således haft adgang til at hæve på kreditten indtil spærringen den 27. september 2012, hvor engagementet blev ophævet.

Banken havde ikke anledning til at rådgive klageren om at lukke kassekreditten.

Der var ikke begrænsninger på, hvad kassekreditten måtte anvendes til. Samlivsophævelsen indebærer ikke i sig selv en begrænsning af klagerens hæftelse.

I henhold til kassekreditkontrakten har banken været berettiget til at beregne sig misligholdelsesrente med 17,50 % om året beregnet kvartalsvis.

De hævninger, som klageren har gjort indsigelse imod vedrører hovedsageligt overførsler før samlivsophævelsen til parrets fælles budgetkonto.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren og dennes tidligere ægtefælle havde en fælles kassekredit hos Sparbank, nu Spar Nord Bank. Ved kreditkontrakt af 15. juli 2011 blev kredittens maksimum fastsat til 150.000 kr.

Spar Nord Bank har oplyst, at kredittens maksimum udgjorde ca. 150.000 kr. pr. august 2011 i forbindelse med samlivets ophør.

Ankenævnet finder, at klageren ikke har godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at hendes hæftelse for kreditten op til det aftalte maksimum er bortfaldet, hverken helt eller delvist.

Klageren har erkendt, at hun medvirkede til at overtrække kreditten med 10.861 kr. til 160.861 kr. pr. den 1. august 2011, mens det øvrige overtræk skyldtes den tidligere ægtefælles træk på kontoen efter samlivsophævelsen den 1. august 2011.

Bortset fra overtrækket på 10.861 kr. har klageren efter Ankenævnets opfattelse ikke forpligtet sig til at hæfte for mere end det aftalte kreditmaksimum og renter heraf.

Ankenævnet finder herefter, at Spar Nord Bank skal nedsætte sit krav mod klageren til saldoen på 160.861 kr. pr. den 1. august 2011 og frafalde overtræksrenter af 150.000 kr. i perioden indtil 30 dage efter opsigelsen af kreditten den 10. juli 2012, hvor misligholdelsesrentesatsen p.t. 17,50 % om året med kvartalsvis rentetilskrivning blev varslet.

Ankenævnet finder ikke, at misligholdelsesrentesatsen kan tilsidesættes som urimelig.

Spar Nord Bank skal inden 30 dage nedsætte sit krav mod klageren til saldoen på 160.861 kr. pr. den 1. august 2011 med tillæg af ordinær rente af 150.000 kr. indtil 30 dage efter opsigelsen af kreditten den 10. juli 2012 og i øvrigt misligholdelsesrente, der i juli 2012 udgjorde 17,50 % om året med kvartalsvis rentetilskrivning.