Afgørelse

Spørgsmål om erstatning som følge af manglende investering af pensionsmidler, der blev overført fra forsikringsselskaber.

Medhold klager

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om erstatning som følge af manglende investering af pensionsmidler, der blev overført fra forsikringsselskaber.

Sagens omstændigheder

Klageren, der er født i 1971, havde pensionsopsparinger hos forskellige forsikringsselskaber. Klageren har oplyst, at han i 2012 og 2013 drøftede overførsel af pensionsordningerne med Nordea Bank. I 2013 og 2014 blev følgende pensionsordninger overført til Nordea Bank:

Den 19. marts 2013 underskrev klageren aftaler med banken om henholdsvis kapitalpensionen, der skulle udbetales i 2031 og ratepension 3, hvor udbetalingen skulle starte i 2031. Aftalerne indeholdt begge bl.a.:

”… Placering

Kontoens indestående skal placeres kontant.

Du har fået information om dine muligheder for at spare op på [kapitalpension/ratepension] i Nordea.

Du ved, at andre opsparingsformer over en længere periode kan give et større afkast. …”

Den 23. april 2013underskrev klageren en aftale med banken om ratepension 2. Aftalen indeholdt en tilsvarende bestemmelse om, at kontoens indestående skulle placeres kontant, som aftalerne af 19. marts 2013. Udbetalingen skulle starte i 2038.

Banken har oplyst, at ratepension 1 blev overført i august 2014, at den underskrevne aftale er bortkommet, og at banken har registreret, at aftalen blev modtaget retur fra klageren den 20. august 2014. Banken har fremlagt et print fra sit håndteringssystem, hvori er registreret: ”Ratepension – Placering for den nye ordning – Kontant variabel rente”. Udbetalingen af ratepension 1 skulle ligeledes starte i 2038.

Klageren har anført, at han fra 2013 flere gange kontaktede banken for at få pensionsmidlerne investeret.

Af kontoudskrifter for 2013 og 2014 vedrørende pensionskontiene fremgår, at pensionsmidlerne var placeret kontant, og at indeståender under 250.000 kr. blev forrentet med 0,25 % p.a.

I forlængelse af et møde i februar 2015 udarbejdede banken en investeringsplan af 4. februar 2015, hvori banken anbefalede klageren at placere 250.000 kr. af midlerne fra ratepension 1 i en pulje med middel risiko (50 % aktier og 50 % obligationer). Investeringsplanen indeholdt endvidere følgende:

”… Gennemførsel af handler iht. din investeringsplan

Hvis du anmoder banken om at foretage de investeringer, som er angivet i din investeringsplan, så handler banken efter bedste evne uden unødvendig forsinkelse efter at have fået din anmodning herom. …”

Klageren har oplyst, at han modtog investeringsplanen den 4. februar 2015 fra sin rådgiver i banken, R. I e-mail af samme dag til R anførte klageren:

”SV: Svar vedr. ”PAL-SKAT”

Hej igen [R]

Jeg vil gerne have placeret pengene på risiko nr. 3.

Desuden er jeg stadig i tvivl om, hvor jeg finder oplysninger om min pensions udvikling sidste år – ved du hvor jeg kan finde oplysningerne? (Jeg har ikke fået tilsendt en opgørelse fra pensionsselskabet)”

Klageren har anført, at han endvidere kontaktede banken den 11. juni 2015 med ønske om investering af pensionsmidlerne.

Den 15. juni 2015 indgav klageren en klage til Ankenævnet. I sommeren 2015 flyttede klageren sine pensionsordninger til et andet pengeinstitut.

Den 13. august 2015 tilbød banken til fuld og endelig afgørelse af klagesagen at betale klageren 14.362,25 kr., der var beregnet på grundlag af et realiseret puljeafkast på 5,7449 % i perioden fra februar til juli 2015. Klageren afslog tilbuddet.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Nordea Bank skal betale 50.000 kr.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af 14.362,25 kr.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hans daværende rådgiver i banken i 2012 og 2013 forklarede, at han kunne få et mere fordelagtigt afkast ved at samle og investere pensionerne hos banken. Han traf derfor beslutning om at overføre pensionerne til banken. Han aftalte med banken, at pensionsmidlerne skulle investeres i én samlet pulje. Han ønskede en placering med mellem eller høj risiko. Banken forklarede, at pensionerne i første omgang skulle overføres og placeres i kontantbeholdning, hvorefter pensionerne umiddelbart derefter skulle samles i én pension og investeres med middel eller høj risiko. Pensionerne var også placeret i puljer før overflytningen til banken.

Han rykkede gentagne gange siden overførslen af pensionerne i 2013 for at få midlerne investeret, men blev spist af med forklaringer om travlhed og løfter om, at banken ville udarbejde et udkast til investeringsplan.

Han tog selv initiativ til mødet i februar 2015 til drøftelse af salg af hans ejendom. Han nævnte på mødet, at hans tålmodighed med hensyn til investering af pensionerne snart var brugt op. Hans nye rådgiver lovede, at der snart ville ske noget. Han modtog derefter investeringsplanen af 4. februar 2015 og svarede i e-mailen af 4. februar 2015, som ikke blev besvaret af banken.

Banken bør godtgøre ham tabet ved den manglende placering af hans overflyttede pensioner i perioden fra 2013 til juli 2015, svarende til i alt 50.000 kr. Han skal ikke bære risikoen for bankens manglende handlinger og manglende faglighed.

I perioden fra 2013 til 2015 havde han tre forskellige rådgivere i banken, hvilket kan forklare den manglende handling fra bankens side. Hans seneste rådgiver undrede sig over forløbet og mente, at banken ville give ham en kompensation.

Nordea Bank har anført, at banken håndterede placeringen af klagerens pensionsordninger korrekt og i overensstemmelse med det aftalte.

Klageren besluttede sig ved overførslerne i 2013 og 2014 for, at pensionerne skulle placeres kontant.

Klageren modtog årligt såvel den lovpligtige pensionsoversigt som kontoudskrifter, der viste, at samtlige pensionsmidler var placeret kontant. Klageren burde have reageret på et langt tidligere tidspunkt, hvis han var uenig i den måde, pensionsmidlerne var placeret.

Klageren var til møde i februar 2015 netop for at drøfte placeringen af pensionsmidlerne. I forlængelse af dette møde anbefalede banken klageren at investere ratepension 1 i en af bankens værdipuljer med middel risiko. Mødet i februar 2015 underbygger, at der ikke tidligere blev indgået en aftale om investering. Det må således lægges til grund, at klageren først drøftede placeringen af sine pensionsmidler ved mødet i februar 2015, hvor hans risikoprofil blev afdækket. Klageren anmodede ikke efter mødet banken om at effektuere investeringsanbefalingen.

Klageren opfordres til at opgøre og dokumentere det tab, som han mener at have lidt. Det bestrides, at klageren har lidt et erstatningsretligt relevant tab i relation til ”manglende handling og faglighed.”

Subsidiært bør banken frifindes mod betaling af 14.362,25 kr., som banken tilbød klageren til fuld og endelig afgørelse af klagesagen, og som var beregnet på grundlag af et realiseret puljeafkast på 5,7449 % i en bankvalgspulje med middel risiko i perioden fra februar til juli 2015, og uden modregning af puljeprovision.

Ankenævnets bemærkninger

I foråret 2013 blev tre af klagerens pensionsordninger overført til Nordea Bank med saldi på i alt ca. 72.000 kr. Ifølge aftalerne, som klageren underskrev i forbindelse med overførslerne, skulle pensionskontienes indeståender placeres kontant. I august 2014 blev en yderligere pension (ratepension 1) med en saldo på ca. 260.000 kr. overført til Nordea Bank. Ifølge et print fra bankens håndteringssystem skulle pensionen placeres kontant.

Klageren har anført, at han aftalte med banken, at pensionerne skulle overføres og i første omgang placeres kontant, hvorpå de umiddelbart derefter skulle investeres. Klageren har endvidere anført, at han efter overførslerne gentagne gange rykkede banken for at få pensionsmidlerne investeret. Banken har bestridt dette.

I en investeringsplan af 4. februar 2015 anbefalede banken klageren at placere 250.000 kr. af midlerne fra ratepension 1 i en pulje med middel risiko. Det fremgik endvidere, at banken, når den modtog anmodning fra klageren herom, uden unødvendig forsinkelse ville foretage de i investeringsplanen angivne investeringer.

Ankenævnet finder, at klagerens e-mail af 4. februar 2015 må anses som en anmodning til banken om at foretage de i investeringsplanen anførte investeringer. Banken har ikke bestridt at have modtaget klagerens e-mail af 4. februar 2015. Ankenævnet finder, at banken herefter uden unødig forsinkelse burde have anbragt 250.000 kr. af klagerens pensionsmidler i overensstemmelse med investeringsplanen, og at banken har pådraget sig et erstatningsansvar ved at undlade dette.

Ankenævnet finder det derimod ikke godtgjort, at klageren før februar 2015 anmodede banken om at investere sine pensionsmidler, eller at banken på andet grundlag har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren ved ikke at investere pensionsmidlerne tidligere.

Banken skal herefter betale erstatning til klageren for hans tab ved forsinket investering. Da klageren ikke har dokumenteret sit tab, fastsætter Ankenævnet dette til 14.362,25 kr., som efter det af Nordea Bank oplyste udgør afkastet af 250.000 kr. i en bankvalgspulje med middel risiko i perioden fra februar til juli 2015.

Ankenævnets afgørelse

Nordea Bank skal inden 30 dage betale 14.362,25 kr. til klageren.