Forlænget løbetid.
| Sagsnummer: | 75 /2000 |
| Dato: | 15-09-2000 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Mette Frøland, Inge Frølich, Niels Bolt Jørgensen, Ole Reinholdt |
| Klageemne: |
Udlån - løbetid
|
| Ledetekst: | Forlænget løbetid. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens krav om godtgørelse for forlænget løbetid på hans lån hos indklagede.
Sagens omstændigheder.
I juni 1985 ydede indklagedes Allerød afdeling klageren et lån på 225.000 kr. med variabel rente p.t. 15% p.a. og en månedlig ydelse på 3.600 kr., som skulle betales første gang den 30. juni 1985. Lånets løbetid var angivet til ca. 1. maj 1995. Af gældsbrevets særlige bestemmelser fremgår:
"[indklagede] forbeholder sig ret til ved nedsættelse eller forhøjelse af renten at ændre ydelsen tilsvarende."
Lånets ydelse blev løbende reguleret i intervallet 3.310 kr. - 3.710 kr. Fra og med medio 1993 var ydelsen 3.550 kr.
Klageren indgav den 2. juli 1996 en klage mod indklagede til Ankenævnet (sag nr. 282/1996) med påstand om, at indklagede skulle refundere de ydelser på lånet, han havde betalt siden maj 1995. Klageren gjorde gældende, at indklagede havde beregnet sig for meget i rente på lånet.
Under sagen erkendte indklagede, at lånet havde været højere forrentet end aftalt, og accepterede at foretage en korrektion af den renteberegning, der havde fundet sted. Indklagede beregnede bl.a., at lånet ved korrekt renteberegning med de faktisk betalte ydelser ville have være afviklet den 28. februar 1995 ved betaling af en sidste ydelse på 783 kr.
Den faktiske saldo på lånet var efter indbetalingen af ydelsen den 31. januar 1995 63.951 kr. (negativ).
Ved skrivelse af 17. december 1996 til klageren tilbød indklagede at betale en rentegodtgørelse på i alt 66.816 kr. med tillæg af renter fra den 28. februar 1995, i alt 76.700 kr. Klageren accepterede indklagedes opgørelse.
Den 8. januar 1997 afsagde Ankenævnet kendelse i sagen (282/1996) alene for så vidt angår et krav fra klageren om dækning for sagens omkostninger.
Den 9. juni 1998 indgav klageren en ny klage til Ankenævnet (197/1998). Klagen vedrørte den skattemæssige behandling af den udbetalte rentegodtgørelse og blev derfor afvist af nævnet ved kendelse af 2. oktober 1998.
Primo 2000 rettede klageren på ny henvendelse til indklagede vedrørende lånet. Klageren gjorde gældende, at indklagede uberettiget havde opkrævet ydelser på lånet i 18 måneder efter lånets udløb, som ifølge gældsbrevet var 1. maj 1995. Klageren opgjorde sin udgift som følge af den forlængede løbetid til 64.800 kr. (18 x 3.600 kr.).
Parternes påstande.
Den 21. februar 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 64.800 kr. med tillæg af renter fra den 1. maj 1995.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at lånets løbetid var fastsat til maj 1995, på hvilket tidspunkt han henvendte sig til indklagede for at afhente gældsbrevet. Han fik da at vide, at løbetiden var forlænget med 18 måneder, og indklagede fortsatte med at opkræve ydelserne. Han var ikke forpligtet til at betale ydelserne efter lånets udløb, og klagen vedrører, at indklagede ikke har fulgt de skriftlige aftaler, som er nedfældet i gældsbrevet. Klagen vedrører ikke rentereguleringen, som blev behandlet og afsluttet i forbindelse med klagen af 2. juli 1996.
Indklagede har dels opkrævet for høje renter, af indklagede opgjort til ca. 67.000 kr. plus morarenter, dels uberettiget foretaget en forlængelse af låneperioden svarende til 64.800 kr. plus morarenter. Indklagede har alene ydet kompensation for renterne, men ikke for den forlængede løbetid.
Indklagede har tilsyneladende taget rentegodtgørelsen tilbage via ydelsesbetalingerne i den forlængede løbetid.
Indklagede har til støtte for såvel afvisningspåstanden som frifindelsespåstanden anført, at man har foretaget den nødvendige korrektion af lånet som følge af, at der var opkrævet for høje renter, og at klageren har accepteret såvel opgørelsen som den endelige afslutning på sagen.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Uanset de tidligere afgørelser i sagen finder Ankenævnet ikke tilstrækkelig anledning til at tage indklagedes afvisningspåstand til følge.
I overensstemmelse med indklagedes opgørelse af 17. december 1996, som klageren accepterede, har indklagede godtgjort klageren for meget opkrævede renter med 66.816 kr. med tillæg af renter heraf fra den 28. februar 1995, i alt 76.700 kr. De for meget opkrævede renter havde bevirket, at lånets løbetid blev forlænget, og klageren er ved den ydede godtgørelse samtidig blevet stillet, som om en forlængelse af løbetiden ikke havde fundet sted. Klageren kan allerede af denne grund ikke kræve yderligere kompensation. I øvrigt bemærkes, at det ved Højesterets dom i Ugeskrift for Retsvæsen 1996 s. 200 er fastslået, at det forhold, at løbetiden for et lån forlænges som følge af en fejl ved ydelsens beregning, ikke i sig selv kan begrunde, at låntageren har krav på erstatning eller anden økonomisk kompensation.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.