Spørgsmål om omlægning af værdipapirer var aftalt. Rådgivning om successivt salg af aktier med henblik på besparelse i skat.
| Sagsnummer: | 62/1998 |
| Dato: | 15-07-1998 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen, Mette Reissmann |
| Klageemne: |
Værdipapirer - skatteforhold
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om omlægning af værdipapirer var aftalt. Rådgivning om successivt salg af aktier med henblik på besparelse i skat. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en omlægning af klagerens aktier til investeringsbeviser var aftalt med klageren, og om indklagede i forbindelse med drøftelserne om omlægningen har opfyldt sin rådgivningsforpligtelse.
Sagens omstændigheder.
Den 4. november 1997 gennemførte indklagede klagerens og dennes ægtefælles salg af 882 stk. aktier i Unidanmark til kurs 453 og samtidig køb af investeringsbeviser for et beløb svarende til provenuet ved aktiesalget.
Handlerne fandt sted i forlængelse af et møde samme dag mellem indklagede, klageren og dennes datter. Omlægningen er beskrevet i et håndskrevet notat udarbejdet af indklagede under mødet.
Indklagede fremsendte handelsbekræftelser til klageren og ægtefællen, og ved indklagedes skrivelse af 11. november 1997 fremsendtes depotoversigter, engagementsoversigter og skattemæssige opgørelser udarbejdet af indklagede til brug for udfærdigelse af selvangivelse. Af skrivelsen fremgår bl.a.:
"Som aftalt sender jeg hermed aktuelle depotoversigter, der viser, hvilke værdipapirer der nu ligger i depoterne, efter at de aftalte handler er gennemført."
Af de skattemæssige opgørelser fremgår, at den forventede kursavance- og udbyttebeskatning vedrørende aktierne, der var fordelt i to depoter tilhørende henholdsvis klageren og ægtefællen, var på i alt ca. 86.000 kr. Skatten blev beregnet på grundlag af en samlet aktieindkomst på ca. 241.000 kr., hvoraf de første 34.000 kr. for hvert depot, i alt 68.000 kr., blev beskattet med 25%, mens det resterende beløb på i alt ca. 173.000 kr. blev beskattet med 40%.
Den 31. december 1997 rettede klageren henvendelse til indklagede, idet hun gjorde indsigelse mod gennemførelsen af handlerne og indklagedes rådgivning.
Parternes påstande.
Den 18. februar 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre handlerne, subsidiært at betale en erstatning på 26.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren, der er født i 1919, har anført, at indklagede ultimo oktober 1997 kontaktede hende telefonisk om hendes og ægtefællens aktiebeholdning. Med henblik på at drøfte en omlægning blev mødet den 4. november 1997 aftalt. På mødet, hvori også klagerens datter deltog, redegjorde indklagede for sit forslag til omlægning, som var begrundet i kursrisikoen på aktierne. Det blev oplyst, at beskatningen ville andrage et mindre beløb. Indklagede ville lave en oversigt over forslaget og en beregning over beskatningen ved en eventuel omlægning. Det bestrides, at hun accepterede, at omlægningen blev gennemført. Hun og hendes datter forventede, at indklagede herefter ville fremsende et detaljeret forslag til omlægning og en beregning af de skattemæssige konsekvenser. Medio november modtog hun en del papirer, som hun regnede med var de aftalte forslag og beregninger. På dette tidspunkt havde hun på grund af ægtefællens sygdom ikke overskud til at interessere sig for investeringsomlægning, hvorfor hun lagde papirerne til side for senere at drøfte forslagene med sine børn. Først under børnenes besøg den 30. december 1997 blev hun opmærksom på, at omlægningen var gennemført, og at beskatningen udgjorde ca. 86.000 kr. Ifølge hendes søn ville hun have kunnet spare 26.000 kr. i skat, såfremt omlægningen var sket over en årrække. Indklagede er forpligtet til at tilbageføre handlerne, idet disse er gennemført uden hendes samtykke. Til støtte for den subsidiære påstand har klageren anført, at indklagede har pådraget sig ansvar ved at undlade at oplyse, at hun ved et successivt salg kunne opnå en skattemæssig besparelse på ca. 26.000 kr.
Indklagede har anført, at 94% af klagerens og ægtefællens aktiebeholdning lå i Unidanmark aktier. På baggrund af den relativt store kursrisiko, der er forbundet med en enkelt stor post aktier i ét selskab, foreslog indklagede under mødet i november 1997 en omlægning til investeringsforeningsbeviser. Det blev på mødet aftalt, at sælge 882 stk. Unidanmark aktier, således at klageren og ægtefællen bibeholdt 20 stk. og samtidig købe investeringsbeviser, jf. mødenotatet. Handlerne skulle ske bedst muligt, for så vidt angår aktiesalget dog i kursniveauet 450. Klageren underskrev ikke fondsordrer vedrørende handlerne, da disse var en del af en investeringsomlægning, som blev drøftet med klageren, og som hun accepterede. Klageren modtog efterfølgende handelsbekræftelser, udskrifter fra VP samt opfølgningsbrev af den 11. november 1997. Klageren har udvist passivitet ved først at reagere overfor indklagede den 31. december 1997. Vedrørende rådgivning om beskatning har indklagede anført, at spørgsmålet om hjemtagelse af kursgevinsten på aktierne blev drøftet med klageren under mødet. Ud fra et investeringssynspunkt valgte klageren at foretage omlægningen i én disposition fremfor ved et successivt salg for at hjemtage den aktuelle kursgevinst. De skattemæssige konsekvenser blev anslået ud fra en forudsat afregningskurs, og klageren valgte, at beløbet skulle afregnes via sin pluskonto, hvorpå der var et større indestående. Klagerens tabsopgørelse forudsætter, at aktierne afhændes skattemæssigt optimalt over en årrække og til uændret beskatning.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Indklagede har anført, at omlægningen af klagerens og ægtefællens værdipapirbeholdning den 4. november 1997 blev gennemført efter aftale med klageren, som på et møde umiddelbart inden accepterede indklagedes forslag. Indklagede har endvidere anført, at de skattemæssige konsekvenser blev drøftet, og at klageren ud fra et investeringssynspunkt valgte at foretage omlægningen i én disposition fremfor ved successivt salg for at hjemtage kursgevinsten på aktierne. Klageren har bestridt, at det blev aftalt at gennemføre den af indklagede foreslåede omlægning, ligesom hun har bestridt, at indklagede orienterede om muligheden for successivt salg for herved at opnå en skattemæssig besparelse.
På grund af de modstridende opfattelser af det passerede på mødet hos indklagede den 4. november 1997 finder Ankenævnet, at en afgørelse af sagen forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle klagen. Klagegebyret tilbagebetales klageren.