Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Rådgivning om oprettelse af ratepension.

Sagsnummer: 1161 /2009
Dato: 04-04-2011
Ankenævn: Vibeke Rønne, Niels Bolt Jørgensen, Maria Hyldahl, Jørn Ravn, Astrid Thomas
Klageemne: Ratepension - øvrige spørgsmål
Rådgivning - pensionsforhold
Ledetekst: Rådgivning om oprettelse af ratepension.
Indklagede: Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter



Indledning

Sagen vedrører bankens rådgivning om placering af klagerens frie midler på en ratepension.

Sagens omstændigheder

I april 2007 blev klageren kunde hos Jyske Bank. I den forbindelse oplyste klageren, at hun var blevet skilt, og at hun ventede at modtage ca. 1.000.000 kr. ved bodelingen. Hun ønskede, at en del af beløbet blev hensat på en pensionsordning, da hun ikke havde nogen anden pensionssikring.

Banken har anført, at klageren oplyste, at hendes årsindkomst på det tidspunkt var ca. 240.000 kr. netto. Klageren har bestridt at have oplyst en årsindkomst til banken.

Den 10. juni 2007 indgik ca. 1.000.000 kr. på klagerens konto i banken.

Den 11. september 2007 underskrev klageren en aftale med banken om oprettelse af en ratepension som klageren skulle indbetale 200.000 kr. på i 2007. Udbetaling skulle påbegyndes 31. december 2040 og i rater over 10 år.

Af aftalen om ratepensionsordningen fremgår for så vidt angår placering af midlerne, at:

"… Pulje 3 – Stabil, hvor banken investerer i aktier og obligationer for dig. Du får et eksemplar af "Puljeordninger i Jyske Bank" sammen med denne aftale."

Ved underskriftsfeltet er anført:

"Aftalen er omfattet af særlige skatteregler og kan påvirke dine muligheder for at få sociale ydelser."

Herefter blev overført 200.000 kr. til klagerens ratepensionsdepot.

I 2008 henvendte klageren sig i banken, da hun efter drøftelse med et "regnskabskontor" mente, at ratepensionen ikke var en hensigtsmæssig løsning i betragtning af hendes indkomst. Banken fastholdt, at ratepensionen var den rette løsning for klageren.

I sommeren 2009 henvendte klageren sig til banken for at drøfte ratepensionsordningen. I den forbindelse oplyste klageren, at hendes fremtidige indtægtsgrundlag ville være SU.

Parternes påstande

Klageren har den 5. november 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal ændre ratepensionen, således at hun kan indbetale et valgfrit beløb, der er tilpasset hendes nuværende indkomst.

Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun ønskede rådgivning med henblik på at sikre sin alderdom, og at det var vigtigt for hende, at en del af pengene fra bodelingen blev anvendt til pensionssikring. På dette tidspunkt stod hun uden uddannelse, med et nyt deltidsjob og med et engangsbeløb, der var udbetalt som led i en bodeling.

Hun fik ikke den rette rådgivning. Hun skulle i stedet have haft en pensionsordning med en årlig indbetaling, som tog højde for en varierende indtægt.

Hun erindrer ikke at have modtaget flere forslag til pensionssikring, men kun ratepensionen. Hun fik heller ikke udleveret nogen brochurer i banken.

Banken tog ikke hensyn til det skattemæssige aspekt ved den anbefalede ratepensionsordning.

Hun har ikke bedt om, at 200.000 kr. af hendes frie midler skulle indsættes på en pensionsordning på en gang.

Jyske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren blev informeret og rådgivet om både kapitalpension og ratepension, inden hun selv besluttede sig og valgte en ratepension.

Banken rådgav klageren korrekt om valg af pensionsordning i 2007 henset til hendes daværende behov for at etablere en pensionsordning for en del af midlerne modtaget i forbindelse med skilsmissen og ud fra hendes daværende indtægt.

Banken kan ikke på forhånd tage højde for, at klageren efterfølgende har ændret på de tidligere foretagne valgs forudsætninger.

Klagerens oprindelige bevæggrund for etablering af en pensionsordning var ikke den årlige skattemæssige fradragsmulighed, men behovet for at få 200.000 kr. af hendes fire midler fra skilsmissen lagt til side på en pensionsordning.

Oprettelse af en kapitalpension blev drøftet med klager, men da det i 2007 kun var muligt at indbetale 43.100 kr. på en kapitalpension, valgte klageren at få oprettet en ratepension, som opfyldte hendes behov for ikke fremover at skulle tænke på at betale til en pensionsordning.

Klageren kan til enhver tid ophæve ordningen mod betaling af afgift til staten.

Banken har ikke begået ansvarspådragende fejl ved sin rådgivning af klageren i forbindelse med placeringen af frie midler på en ratepension.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion

3 medlemmer – Vibeke Rønne, Niels Bolt Jørgensen og Astrid Thomas – udtaler:

Vi finder det ikke godtgjort, at Jyske Bank er erstatningsansvarlig for rådgivning af klageren i forbindelse med hendes oprettelse af en ratepensionsordning, herunder vedrørende valg af pensionsordning.

2 medlemmer – Maria Hyldahl og Jørn Ravn – udtaler:

Banken har anført, at klageren ønskede at binde 200.000 kr. af sine frie midler, således at de blev fjernet fra hendes rådighedssfære. Klageren har bestridt dette og anført bl.a., at det ikke var et krav, at alle de 200.000 kr. skulle indsættes på en pensionsopsparing med det samme. På baggrund af parternes modstridende forklaringer om hændelsesforløbet finder vi, at det ikke uden bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer kan afgøres, om bankens rådgivning vedrørende oprettelse af en ratepension med et indskud på 200.000 kr. har været ansvarspådragende. Da en sådan bevisførelse ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må ske ved domstolene, stemmer vi for, at sagen afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:




Klagen tages ikke til følge.