Afgørelse

Ekspeditionstid vedrørende lånetilbud og låneudbetaling.

Efter modtagelse af låneansøgning medio juli 1993 udarbejdede det indklagede realkreditinstitut (institut 1) den 22. september 1993 lånetilbud på et kontantlån med alternative løbetider på 15 og 20 år. Lånetilbudet respekterede ombytning af et foranstående realkreditlån til institut 2 "krone for krone" uden ændring af løbetid m.v. og forudsatte, dels at de fire lån til institut 1 blev indfriet, dels at det låneformidlende pengeinstitut påtog sig en sædvanlig 6 pct. garantistillelse for lån hos institut 1.

Den 22. februar 1994 fremsendte institut 2 et omlægningstilbud på et 30-årigt kontantlån med 1. prioritet i ejendommen. Klagerens pengeinstitut anmodede den 28. februar 1994 institut 1 om at fremsende nyt pantebrev med respekt af det tilbudte lån fra institut 2. Af et håndskrevent notat på skrivelsen fremgår det, at pengeinstituttet den 25. marts 1994 telefonisk rykkede institut 1 for et svar. Institut 1 fremsendte den 22. april 1994 et nyt lånetilbud på et 15-årigt kontantlån. Til afløsning heraf fremsendte institut 1 den 27. april 1994 et nyt lånetilbud på et 20-årigt kontantlån. Låneomlægningen i såvel institut 1 som institut 2 blev gennemgørt ultimo maj 1994.

Klageren indbragte sagen for Nævnet med påstand om, at institut 1 havde forsinket ekspeditionen af hans lånesag og derfor ifaldt erstatningsansvar for kurstabene på begge de nye lån. Institut 1 påstod frifindelse.

Såvel klageren som institut 1 redegjorde over for Nævnet for sagsforløbet, hvorom der ikke var enighed - særligt i relation til spørgsmålene om, hvorvidt der havde været usikkerhed med hensyn til den ønskede løbetid på det nye lån, hvorvidt sagen havde været bortkommet hos institut 1, og hvorvidt der havde været rykket for lånetilbudet. Klagerens pengeinstitut udarbejdede på foranledning af klageren et brev til brug for klagesagsbehandlingen, hvoraf det blandt andet fremgik, at pengeinstituttet tre gange i perioden ultimo februar til primo april telefonisk havde rykket institut 1.

Flertallet fandt ikke med den fornødne sikkerhed at kunne fastslå, at der i omprioriteringsforløbet, der blandt andet var trukket ud på grund af klagerens ændrede ønsker til lånets løbetid, var begået ansvarspådragende fejl af institut 1. Med den af klageren afgivne forklaring sammenholdt med udtalelsen fra pengeinstituttet om, at pengeinstituttet i perioden ultimo februar til primo april tre gange telefonisk rykkede for lånetilbud, fandt mindretallet det sandsynliggjort, at lånetilbudet blev forsinket som følge af en ansvarspådragende fejl hos institut 1. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, hvorfor institut 1 blev frifundet.