Tvist om møntsort for betaling.
| Sagsnummer: | 590/1992 |
| Dato: | 18-06-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Tvist om møntsort for betaling. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 16. august 1992 benyttede klageren i forbindelse med et køb af en camcorder med tilbør et af indklagede udstedt eurocard. Købet fandt sted i en forretning i Paraguay beliggende tæt på grænsen til Brasilien. Klageren har oplyst, at det købte kostede 805 $. I forbindelse med betalingen blev de 805 $ omregnet til 4.105.000 Cruzeiros Brazil, idet 1 $ svarede til 5.100 cruzeiros. Ved betalingen underskrev klageren en betalingsnota, hvor beløbet 4.105.000 var angivet, men uden angivelse af møntsort. I forbindelse med købet udstedte forretningen på klagerens anmodning en kvittering (faktura), hvoraf fremgår beløbet 805 efterfulgt af et tegn, som ifølge klageren angiver dollar. På regningen er endvidere anført beløbet 4.105.000 efterfulgt af tre bogstaver, som ifølge klageren er CRS.
Under sagen er fremlagt kopi af betalingsnotaen. Af denne fremgår, at betalingsmodtageren (forretningen) er hjemhørende i Paraguay. Betalingsbeløbet er oplyst til 4.105.000, ligesom notaen er underskrevet af klageren; møntsort er ikke angivet.
Den 22. august 1992 anmodede indklagede klageren om at rette henvendelse til indklagede, idet man som led i sin sædvanlige sikkerhedsprocedure havde konstateret et usædvanlig stort forbrug på klagerens eurocard. Klageren oplyste herefter den 23. august 1992, at den omhandlede betaling ikke var foretaget i den valuta, som anvendes i Paraguay (Guaranies), men derimod i Brasiliansk valuta (Cruzeiros Brazil), hvorfor alene 4.105.000 Cruzeiros Brazil måtte overføres til betalingsmodtageren. Under en efterfølgende korrespondance oplyste indklagede den 10. september 1992, at den omstridte nota endnu ikke var afregnet. Under klagesagens behandling har indklagede oplyst, at betalingen den 22. august 1992 allerede var honoreret overfor indklagedes internationale samarbejdspartner, men at afregning over for klageren endnu ikke havde fundet sted.
Indklagede har omregnet 4.105.000 Guaranies til 15.424,64 kr.
Klageren har anført, at omregnet fra Cruzeiros Brazil efter samme kurs som er anvendt ved en betaling den 15. august 1992 svarer den omstridte betaling til 4.751,98 kr.
Ved skrivelse af 30. september 1992 til indklagede fremsendte klageren de 4.751,98 kr. Efter yderligere korrespondance med indklagede, betalte klageren den 30. oktober 1992 under protest yderligere 10.372,66 kr. med tillæg af renter 125,34 kr. eller i alt 10.398 kr.
I indklagedes kortindehaverregler er bl.a. anført:
"Vilkår knyttet til indehavelse og anvendelse af kortet.
(......)
Stk. 4. Ved brug af kortet skal kortindehaver indtaste sin personlige kode eller angive underskrift. Kortindehaver kan ved ekspeditionen få udleveret en kvittering, der bl.a. viser transaktionsdato og beløb. Kortindehaver skal sikre sig, at beløbet er i overensstemmelse med udbetalingen eller købet, og at korrekt dato er anført. (.............)."
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale de 10.398 kr. med tillæg af renter svarende til indklagedes egen renteberegning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at da der ikke på notaen var anført nogen valuta, anmodede han betalingsmodtageren om en kvittering, som viste dato, beløbet 805 $ og det hertil svarende beløb på 4.105.000 i Cruzeiros Brazil, jf. herved indklagedes kortindehaverregler § 2, stk. 4. Efter at indklagede umiddelbart efter hans hjemkomst havde kontaktet ham, meddelte han, at der alene måtte overføres 4.105.000 Cruzeiros Brazil til betalingsmodtageren. Uagtet dette har indklagede overført et beløb svarende til 4.105.000 Guaranies. Den på kvitteringen anførte forkortelse efter beløbsangivelsen 4.115.000 er CRS, hvilket er en forkortelse for Cruzeiros Brazil. Klageren bestrider, at der står GRS svarende til en lokal forkortelse for Guaranies. Den officielle forkortelse er PYG.
Indklagede har anført, at den forretning, hvor klageren foretog sit indkøb, er beliggende i Paraguay, hvorfor betalingstransaktionen må anses for gennemført i den nationale valuta, med mindre anden valuta er påført. Dette er ikke tilfældet i klagerens tilfælde. På klagerens kvittering fra forretningen er efter beløbsangivelsen 4.105.000 anført GRS, som er en lokal forkortelse for Paraguay Guaranies. Det fremgår ikke med sikkerhed, at tallet 805, som også er påført kvitteringen, er US dollars. Hertil kommer, at den autorisation, som forretningen søgte ved betalingstransaktionen, er søgt i Paraguay Guaranies.
Ankenævnets bemærkninger:
Ved den af klageren fremlagte kvittering (faktura) finder Ankenævnet det godtgjort, at klageren ved købet den 16. august 1992 i forretningen i Paraguay skulle betale 805 dollars svarende til 4.105.000 Cruzeiros Brazil.
Tre medlemmer - Peter Blok, Peter Møgelvang-Hansen og Kirsten Nielsen - udtaler herefter:
Den 22. august 1992 rettede indklagede selv henvendelse til klageren, fordi man havde mistanke om uregelmæssigheder, og den næste dag blev man bekendt med klagerens forklaring om, at den på betalingsnotaen anvendte møntenhed var Cruzeiros Brazil. Vi lægger på denne baggrund til grund, at indklagede har haft mulighed for at afvise at honorere betalingsnotaen eller forlange beløbet tilbageført. Selvom det kan bebrejdes klageren, at han ikke under ekspeditionen i forretningen sørgede for, at det af selve betalingsnotaen fremgik, at den anvendte møntenhed var en anden end forretningsstedets, finder vi herefter, at indklagede bør bære risikoen for det passerede. Vi stemmer derfor for at tage klagerens påstand til følge, dog at beløbet findes at burde forrentes som nedenfor anført.
To medlemmer - Bjørn Bogason og Allan Pedersen - udtaler:
Klageren burde have indset, at afregningen ville ske alene på grundlag af den betalingsnota, han underskrev i forbindelse med anvendelsen af betalingskortet, at det, når andet ikke var angivet, ville blive lagt til grund, at beløbet var i forretningsstedets møntenhed, og at det derfor skulle fremgå af selve betalingsnotaen, at beløbet var i Cruzeiros Brazil og ikke i Guaranies Paraguay. Efter det af indklagede oplyste lægger vi endvidere til grund, at indklagede allerede havde honoreret betalingsnotaen, da man den 23. august 1992 blev bekendt med klagerens forklaring. Vi finder herefter, at klageren selv må bære risikoen for det passerede.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf